Psykolog: Vi kan ikke præstere det samme, når vi bliver ramt af det uforståelige

Coronakrisen bider, og vi skal indstille os på, at det bliver værre endnu. Derfor skal vi hver især gøre en del mere end sædvanligt for at pleje vores mentale helbred.

Magistre, der kan være tilbøjelige til at overpræstere, skal være særligt opmærksomme på, at hjemmearbejdet ikke flyder ud over dage, aftener og weekender og fører til stress.

Sådan siger Eva Hertz, der er klinisk psykolog, ph.d. og ekspert i evidensbaserede metoder til forebyggelse af arbejdsrelateret stress.

“Vi kan ikke køre på, som om intet er hændt, og det nytter ikke, at vi prøver at arbejde endnu hårdere, fordi vi sidder hjemme. Vi er nødt til at erkende, at vi har mindre overskud til andet, fordi vi skal bruge psykisk energi på at tackle den krise, vi står i”, forklarer Eva Hertz.

Det bliver helt afgørende for de medarbejdere, der er sendt hjem, at de løbende sørger for at rafle arbejdsmæssige prioriteringer af med deres leder.

“Hvad kan reelt lade sig gøre, hvis du for eksempel er hjemme med børn, der også reagerer på uforudsigeligheden i situationen? Hvis chefen ikke gør det af sig selv, må du hjælpe med at sætte ord på det. Vi kan ikke præstere det samme, når vi bliver ramt af det uforståelige”, siger Eva Hertz.

Struktur er psykologisk hjælp

Gennem foredrag og arrangementer i blandt andet DM har psykologen fået et indgående kendskab til magistre og det akademiske arbejdsmarked.

“DM’erne får lige nu stor gavn af tre af deres vigtigste spidskompetencer: At kunne forudsige, planlægge og strukturere. Især det at skabe sig en ny struktur i hverdagen ved vi er en kæmpe psykologisk hjælp”, forklarer Eva Hertz.

Det hjælper også at handle, uddyber hun.

“For eksempel at tage en aktiv beslutning om at følge myndighedernes anvisninger i stedet for at stritte imod og finde huller i argumentationen, som kritiske akademikere har for vane. Det er også en måde, vi kan være kærlige på over for hinanden, mens virussen hærger, at vi lader være med at mødes og holder fysisk afstand”, siger Eva Hertz.

I takt med at ting i samfundet lukker ned – for eksempel EM i fodbold og kulturelle begivenheder som dokumentarfestivalen CPH:DOX – bliver også flere arbejdsprojekter sat på standby hos mange af de magistre, der er sendt hjem.

“Det er en dårlig idé at forsøge at opfinde nyt. Det er klogere at bruge den ekstra tid, der for en gangs skyld er til rådighed, på refleksion eller bare på at lave særlig god mad eller dyrke lidt mere motion. Andre mennesker er en modgift mod stress, så hvis man kan sætte virtuelle møder op, har det også en positiv effekt”, forklarer Eva Hertz.

Corona er et kollektivt traume

Generelt skal man prøve at arbejde med, hvordan man tænker om situationen. Det bliver kun vigtigere med tiden.

“Når de dystre bulletiner vælter ind, eller når ordrebøger – ikke mindst min egen – bliver helt tynde, og kunderne aflyser møder, så er det altså vigtigt at minde os selv og hinanden om, at alle bliver ramt af det her, og vilkårene er hårde hele vejen rundt for gamle og børn, for privatansatte og for medarbejdere i det offentlige. Det her er et kollektivt traume, men dem kommer man sig også hurtigere over end de individuelle”, påpeger psykologen.

I en omkalfatrende krise uden bagkant er det vigtigt at holde fokus på, hvad der lader sig gøre, i stedet for at beskæftige sig med det, der ligger uden for ens kontrol.

“Det kan godt være, at krisen bliver langvarig. Men før du skruer dig dybt ned i en negativ tankefælde, skal du minde dig selv om, at krisen også driver over igen”, understreger Eva Hertz.

I mellemtiden kan du prøve at sætte pris på, at du kan stå på en legeplads og kigge på dine børn i dagtimerne eller tilbringe nogle ekstra uger i et sommerhus.

“Måske kommer du til at restrukturere hele dit liv, når coronaen en dag er forsvundet. Fordi krisen har gjort dig klogere”.