Stor opbakning til færre flyrejser på universiteter

Når det gælder om at advare mod konsekvenserne af den eskalerende klimakrise, er danske universiteter helt fremme i skoene. Men når det gælder om selv at gøre det, der skal til, er universiteterne derimod temmelig langt bagud. Det er i hvert fald holdningen blandt et stort flertal af de danske universitetsforskere.

Faktisk er det kun 11 pct. af forskerne, der i en ny rundspørge vurderer, at deres universitet gør nok for den grønne omstilling. I rundspørgen, som 754 forskere har deltaget i for Magisterbladet, siger omvendt 49 pct., at deres institutions klimapolitik ikke er “tilstrækkelig ambitiøs”.

Jens Friis Lund, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet og medlem af Facebook-gruppen Forskernes Klimanetværk, kalder det slående, at kun 11 pct. er tilfredse med deres institutions klimaindsats.

“Det viser jo meget tydeligt, at det ikke kun er et mindretal, der råber op. Det store flertal af forskerne vurderer, at universiteterne skal være mere ambitiøse. Så jeg ser det som et kraftigt mandat til ledelserne på landets universiteter til at gøre mere, end det er tilfældet i dag”, siger han.

Blandt de otte danske universiteter er det kun Københavns Universitet, der har et fastsat mål om CO2-reduktioner, mens Aarhus Universitet er på vej med et.

Mens universiteterne har været gode til at gennemføre energieffektiviseringer, er CO2-emissioner fra flyrejser enten på status quo eller endda stigende i takt med en øget internationalisering af forskningen.

67 pct. af forskerne ønsker, at deres institution skal “begrænse forskernes brug af flyrejser i Europa og fremme klimavenlige alternativer”, mens 44 pct. er tilhængere af en politik, der tillader “maksimalt én langdistanceflyrejse om året”. 38 pct. er modstandere af en sådan politik.

Også her er der tale om et klart signal til ledelserne på universiteterne, mener Jens Friis Lund.

Han vurderer samtidig, at det er udtryk for “villighed til at gå på kompromis”, når 70 pct. af deltagerne i undersøgelsen samtidig tilkendegiver, at det vil gå ud over kvaliteten af deres forskning, hvis de af hensyn til klimaet fravælger nogle af konferencerne.

“Selv den restriktive politik med kun én langdistanceflyvning har et flertal bag sig. Det er en stor mængde, der mener, at vi har et ansvar for at gøre noget her og nu”, siger han.

Anders Bjarklev: Helt skævt

Formanden for Danske Universiteter og rektor på DTU, Anders Bjarklev, læser tallene anderledes.

“Jeg synes, tallene meget åbenlyst peger i forskellige retninger. Spørger man den enkelte forsker, går det ud over kvaliteten at fravælge konferencer, men på den anden side er man tilhænger af en generel politik, der begrænser flyrejser, og måske mest for andre end én selv”.

Anders Bjarklev er klar modstander af tiltag, der sætter grænser for, hvor mange flyrejser forskere må foretage.

“Den slags løsninger, hvor vi begynder at udstikke faste regler for, hvad man må og ikke må, mener jeg er helt skævt. Det kunne jo faktisk være, at det var nogle af verdens førende klimaforskere, der rejser meget”, siger han.

“Og hvad nytter det, at vi bliver CO2-neutrale, hvis resten af verden brøler derudad? Den eneste chance, vi har, er at komme ud i verden og derigennem fx forsøge at påvirke kineserne til at gøre noget. Jeg tror fuldt og fast på, at vores forskeres sunde fornuft kan og skal styre det”.

Jens Friis Lund mener omvendt, at universiteterne har et særligt ansvar for at ændre adfærd.

“Universiteterne er de institutioner, der påpeger, hvor alvorlig klimakrisen er. Hvis vi i vores daglige virke fortsætter, som om intet var hændt, er det med til at delegitimere budskabet. Desuden ved vi, at alle dele af samfundet skal omstille sig her og nu, hvis vi skal løse krisen. Som store samfundsinstitutioner er universiteterne nødt til at være en del af den bevægelse”, siger han.