Spring menu over
Dansk Magisterforening

Kvinder når stadig ikke til tops på universiteterne

Mange virksomheder har ikke en kvinde i bestyrelsen. Det viser et notat fra Analyse & Tal.

© Foto: Colourbox

Del artikel:

På trods af handlingsplaner og stort fokus på kønsbalancen de seneste år er under hver fjerde professor en kvinde på landets syv universiteter. Det går fremad, men for langsomt, erkender universiteterne.

På landets universiteter skal man stadig spejde langt efter at møde en kvinde, som er ansat som professor. Det er nemlig bare 23 procent af de omkring 2.500 professorstillinger på landets syv universiteter, der er besat af en kvinde.

Ifølge de seneste indberetninger til Uddannelsesministeriet er DTU bundprop, da bare 12 procent af professorerne her er kvinder. På Aarhus Universitet (AU) er bare 22 procent af professorerne kvinder. I 2016 var det 21 procent. I 2016 lancerede universitetsledelsen på AU ellers en handlingsplan med det konkrete mål at få flere kvindelige forskere på de højeste karrieretrin.

“Udviklingen går for langsomt. Det er der flere grunde til. Blandt andet har vi ikke en stor personaleomsætning på området. Det tager gennemsnitligt ni år, fra man har afsluttet sin ph.d., til man opnår en fastansættelse, så det ligger i sagens natur, at det tager lang tid at ændre kønsbalancen”, siger prorektor på AU Berit Eika.

AU har siden indført et monitoreringssystem, så universitetet kan følge udviklingen detaljeret, og der er oprettet barselsfonde på fakulteterne, så fællesskabet frem for det enkelte forskningsprojekt bærer omkostningerne, når en medarbejder er på barsel.

“Ændringerne i kønssammensætningen sker ikke af sig selv. Så vi skal arbejde aktivt, kontinuerligt og på mange fronter med at ændre på dette, og det er vi godt i gang med”, siger Berit Eika.

...der skal virkelig sættes ind på at ændre på udviklingen, og det er vi også allerede i gang med”

Berit Eika, prorektor på AU

På Københavns Universitet (KU) er andelen af kvindelige professorer 24 procent. I 2008 var den på 14 procent.

“Vi stræber efter en ligelig fordeling, og det går jo fremad, men det går for langsomt. Jeg havde da gerne set, at udviklingen gik meget hurtigere”, siger professor og prorektor på KU Bente Merete Stall­knecht.

På KU kører 11 institutter et pilotprojekt, hvor de sætter mål og arbejder alle ansættelsesprocesserne igennem med blik for, om der er bias. Og universitetets øverste ledelseslag skal i foråret på diversitetsledelsesworkshop.

Flere kvinder blandt nyansatte

På Syddansk Universitet (SDU) var der i 2018 24 procent kvindelige professorer. I 2016 var der 23 procent. Også på Aalborg Universitet (AAU) halter kønsbalancen, selvom universitetet har implementeret en række strategiske indsatser, der skal fremme udviklingen. I 2018 var blot 19,6 procent eller under hver femte professorstilling besat af en kvinde. I 2016 var tallet 16,5 procent.

“AAU har blandt andet indført screening af videnskabelige stillingsopslag, profileret kvinder i forskning, etableret en mentorordning og fastsat måltal for det underrepræsenterede køn i ledelsen. Derudover har alle fakulteter og institutter drøftet udvalgte ligestillingstemaer, igangsat konkrete handlinger og fastsat måltal for kønssammensætningen”, skriver Lars Hvilsted Rasmussen, dekan på Det Sundhedsvidenskabelige fakultet og formand for Udvalget for Ligestilling og Diversitet på AAU, i et mailsvar til Magisterbladet.

Aarhus Universitet arbejder på at være bevidst om diversitet og kønsneutralitet i rekrutteringen af nye fastansatte forskere. Selv ved uddelingen af priser og hædersbevisninger har universitetet indført, at der altid skal indstilles en kandidat af hvert køn. Og der kan spores en større fremgang, når man ser på andelen af nyansatte professorer på AU. I 2014 udgjorde kvinder 18 procent af de nyansatte professorer på AU, mens det i dag er 35 procent.

“Men vi stræber efter en 40-60-procentfordeling for universitetet som helhed. Og så skal vi jo kompensere for, at der i så mange år har været et undertal af kvindelige professorer. Så der skal virkelig sættes ind på at ændre på udviklingen, og det er vi også allerede i gang med”, siger prorektor på AU Berit Eika.

Også på AAU har der de seneste år været en stigning i andelen af kvindelige lektorer og professorer.

“Det går derfor den rigtige vej, selv om vi gerne så en endnu hurtigere udvikling. Omvendt har vi at gøre med en kultur- og adfærdsændring, hvor vi ikke omgående kan se effekterne af vores indsatser. Jeg er dog ikke i tvivl om, at vores målrettede indsats vil kunne ses på den lange bane”, skriver Lars Hvilsted Rasmussen.