Opråb: Status quo er farligt – medarbejderne skal eje virksomhederne

Ældre medborgere kan måske huske debatten om økonomisk demokrati – i reglen forkortet ØD – op gennem 1960’erne og 1970’erne. Lønmodtagerne skulle holde tilbage med lønkravene mod at få ejerskab i virksomhederne, og det hele skulle styres gennem fonde med LO i lederrollen.

Der blev aldrig flertal for det i Folketinget, men nu er diskussionen tilbage – blot fra et helt andet udgangspunkt. En række unge økonomer i den vestlige verden er gået sammen i et netværk for at skabe et praktisk gennemførligt alternativ til den neoliberalisme, der har styret den vestlige verden siden – ja, siden tankerne om ØD døde, og Reagan og Thatcher kom til.

En af de unge økonomer er Matthew Lawrence, direktør i den London-baserede tænketank Common Wealth, hvis navn elegant leder tankerne hen på det forliste britiske imperium. Hans og netværkets mål er ikke et forenet rige, men nærmest det modsatte: At skabe “almindelig velstand” med udgangspunkt i lokale initiativer, foreningseje, forbruger­eje og medarbejdereje af virksomhederne.

Slaglinjen er ikke “økonomisk demokrati”, men “demokratisk økonomi”.

“Det, vi argumenterer for, er at designe nogle ejermodeller, som gør økonomien demokratisk og bæredygtig. Det handler om virksomheder, jordbesiddelse, datateknologi og naturaktiver – hvordan vi kan demokratisere dem, så vi får en mere ligelig fordeling af velstand og magt”, siger han.

Eksistentiel trussel

Matthew Lawrence var i København for at tale sin sag på et fyraftensmøde arrangeret af Dansk Magisterforening og de to danske tænketanke Cevea og Demokratisk Erhverv. Som led i et nyt principprogram vedtog magisterforeningen på sin kongres tidligere på året, at man skal arbejde for at styrke medarbejderindflydelse og udbredelsen af demokratiske virksomheder.

Ifølge Matthew Lawrence er der to primære årsager til, at tankerne om demokratisk økonomi har medvind netop nu: finanskrisen for 10 år siden, som ikke fik verden til at stoppe op og tænke sig om, men i stedet har gjort de rige endnu rigere og øget uligheden, og så den hurtigt tikkende klimabombe.

“Den finansielle krise understregede, at det er en fiktion at tro på, at de private markeder kan fungere konstruktivt uden offentlig indgriben. Og en relateret ting er klimakrisen. Det er blevet meget tydeligt, at vi er nødt til at bygge på en postkuldioxidcivilisation

Klimakrisen har lært os, at der trods alt er grænser.

“Økonomien fungerer på måder, der ikke er bæredygtige. Vi har måske lidt over 10 år til at generere bæredygtig velstand i stedet for at maksimere aktionærernes formuer. Klimakrisen er den største eksistentielle trussel, og vi er nødt til at handle”.

Prestons forvandling

I den tidligere industriby Preston nord for Manchester har man handlet, og byen er et af de eksempler, Matthew Lawrence fremhæver, når han skal argumentere for, at demokratisk økonomi fungerer i praksis.

Prestons falmede bycentrum er blevet renoveret og omdannet til et overdækket marked, kunstnere har fået atelierer i tidligere rådskontorer, og kaffe og håndværksøl sælges fra ombyggede containere bag rådhuset. Alle disse småvirksomheder har fået støtte fra byrådet, som vil gøre ­kooperativer til mainstream. Og nok så væsentligt er offentlige institutioner som byens hospital, universitet og politihovedkvarter blevet overtalt til at købe varer og tjenester lokalt, når det er muligt.

Rådslederen Matthew Brown kalder det i en artikel i The Guardian for “sund fornuft”, men understreger, at det også er ­ideologi.

“Kapitalismen er inde i en systemkrise, og vi er nødt til at skabe alternativer”, siger han til avisen.

På landsplan har Labour taget tankerne fra Common Wealth til sig, og Matthew Lawrence tør godt kalde dem “socialistiske”.

“Men vi appellerer langt bredere end det, og demokratisk økonomi bør også tiltale liberale og konservative”.

På den ene side har du Preston. På den anden side har du 2.000 foodbanks i Storbritannien, hvor fattige familier kommer og spiser, fordi de ikke har råd til mad. Hvad gør dig så optimistisk?

“Politik kan omforme vores samfund på negative og positive måder. Vanviddet i de socialøkonomiske stramninger skaber foodbanks, men det betyder også, at en masse mennesker melder sig frivilligt for at hjælpe i ren politisk desperation. Og det kan være begyndelsen til en meget mere positiv fremtid, hvor der ikke er foodbanks”, siger Matthew Lawrence.

Status quo er et dødsønske

Dansk Magisterforening har besluttet at arbejde for mere demokratiske virksomheder i Danmark. Hvad kan man selv gøre? Har du nogle gode råd?

“I din egen virksomhed: Læg pres på for at etablere ordninger med medarbejderaktier, så I kan dele overskuddet og skabe kollektivt ejerskab. Støt forbrugerkooperativer, støt virksomheder, der er demokratiske og betaler og behandler deres medarbejdere ordentligt. Støt sociale bevægelser i lokalsamfundet og politiske kampagner, der forsøger at fremme demokratiske virksomheder”.

Det lyder besnærende, men er det realistisk?

“Hvad er realistisk? Er det realistisk at fortsætte med at afbrænde fossile brændstoffer, som vi gør? Nej, det er definitionen af ??et dødsønske. Den virkelige urealisme i vores verden er status quo. Vi har en ganske kort fremtid, medmindre vi radikalt ændrer den måde, vi producerer og fordeler rigdom på. Jeg ser det som den eneste realistiske mulighed, hvis vi ønsker at opbygge en verden, der ikke bare er velstående nu, men også for fremtidige generationer”.

Den amerikanske musiker David Byrne har rejst rundt med foredraget “Reasons to be cheerful”, hvor han fortæller om små, positive historier rundt­om i verden – for eksempel at kriminaliteten faldt i en ghetto i USA, efter at man byggede et bibliotek. Er det den samme ånd, der er i jeres bevægelse?

“Yeah. Spørgsmålet er, hvordan vi får disse individuelle historier skaleret op, så ethvert barn har offentlig velfærd og et smukt og velindrettet bibliotek, og så alle får en løn, de kan leve af, og får del i overskuddet. Der er en enorm mængde positive historier, der viser, hvordan man kan skifte fra en økonomi, der fungerer for de få, til én, der fungerer for de mange. Det vil bestemt tage tid, men det er virkelig vores eneste mulighed”.