Humaniora på SDU gør de studerende klar til job

Nu ved jeg, hvordan jeg skal gå målrettet efter at finde det rigtige match på arbejdsmarkedet, og jeg er meget fortrøstningsfuld om, at det nok skal lykkes”, siger Line Damm Krogh, som til sommer afslutter sine kandidatstudier i engelsk og dansk på Syddansk Universitet.

Hun ville ønske, at hun havde haft det sådan tidligere i studietiden, for man kan godt som studerende på humaniora være lidt i tvivl om, hvad der skal ske efter universitetet.

“De, der læser medicin, bliver læger, og de, der læser til lærer, bliver lærere. Vi bliver humanister og cand.mag.er, og selv om det er megafedt, og fagene er spændende, føles fremtiden lidt mere usikker”, siger Line Damm Krogh, som er i praktik som kommunikationsmedarbejder i Schweizerhalle – Tønder Kulturhus.

Derfor er hun meget glad for et karriereforberedende forløb, hun lige har fulgt på universitetet, med fokus på, hvordan man kan oversætte alt det, man har beskæftiget sig med, til kompetencer, som arbejdsgivere forstår.

Fremtidige humaniorastuderende bliver klædt tidligere på

Hvis Line Damm Krogh begyndte sine studier på Det Humanistiske Fakultet nu, ville hun tidligere i studietiden få et billede af, hvad hun kan bruge sin uddannelse til, og det kan hun se stor værdi i.

“Det havde gjort mig tryg, og jeg havde nok ikke været så usikker gennem min uddannelse, for jeg havde helt klart tænkt, at det nok skulle gå”, siger hun.

Ligesom mange andre studerende har hun i perioder følt sig presset på studiet, og hun mener, at den konstante usikkerhed om, hvad man kan bruge uddannelsen til, har spillet ind.

“Derfor ville det have været dejligt noget tidligere at få det skåret ud i pap, hvad det er, vi kan. At jeg fx kan blive oversætter, kommunikationsmedarbejder, arbejde på et forlag osv.”, siger hun.

Faglighed er et stærkt element

Syddansk Universitet har lige lanceret den første version af en onlineguide til underviserne på Det Humanistiske Fakultet med inspiration og konkrete ideer til, hvordan de kan indarbejde beskæftigelsesmuligheder i deres fag.

“Det er ikke meningen, at underviserne skal ændre deres fag. Man skal tage udgangspunkt i sit fag og finde ud af, hvordan man kan indarbejde et fokus på employabilitet”, siger Tine Lynfort Jensen, lektor ved Institut for Sprog og Kommunikation ved Syddansk Universitet, som har været tovholder i den arbejdsgruppe, som har arbejdet med guiden.

Hun fremhæver tre elementer, som tilsammen gør de studerende klar til job: faglighed, emotionel intelligens og livserfaringer.

“Det er et helhedsbillede af et menneske, hvor faglighed indgår som et virkelig væsentligt element”, siger Tine Lynfort Jensen.

“Fagligheden er den første grundsten for, at man kan øge sin employ­abilitet. Derfor bliver der heller ikke taget noget fra undervisningen, når underviserne vælger at integrere employabilitet”, siger hun.

Forskningsbaseret

Tine Lynfort Jensen fortæller, at de på Det Humanistiske Fakultet har brugt en del tid på at tale om employ­abilitet, hvor studieledere og undervisere har været inddraget i processen.

“Udviklingsprocessen er startet med, at vi har kigget på en masse forskellige forskningsbaserede definitioner af, hvad employabilitet kan betyde. Vi har forsøgt at tilgå det ud fra viden i stedet for folks holdninger til begrebet, og det har været vigtigt for at komme i mål med at etablere en fælles forståelse for employabilitet, som er baggrunden for guiden”, siger hun.

Hun fortæller, at international forskning dokumenterer, at studerende rigtig gerne vil have fremtidig beskæftigelse som en del af undervisningen.

“Internationale casestudier viser fx, at man med relativt få greb kan integrere det i undervisningssituationen og få gode resultater. Det kan fx være, at de studerende reflekterer over, hvordan og til hvad de kan bruge deres viden, og hvordan det passer sammen med deres øvrige uddannelsesprofil”, siger Tine Lynfort Jensen.

Økonomien skubber på

Det er ikke nyt for Det Humanistiske Fakultet at arbejde med beskæftigelse efter endte studier. Men nu har ledelsen truffet en strategisk beslutning om at gå fra at fokusere på det som et tilbud ved siden af undervisningen til at koble det på læringsprocesser i de faglige forløb.

“En del undervisere har i forvejen fokus på employabilitet, men fakultetet ønsker at sætte endnu mere turbo på det”, siger Tine Lynfort Jensen.

Og det er ikke kun for de studerendes skyld. Der ligger også økonomiske incitamenter bag.

“Der blæser nogle politiske vinde, både globalt og nationalt, som skubber til det. Blandt andet i forhold til bevillingssystemet herhjemme, hvor de sidste 3,75 procent i bevillingssystemet i fremtiden bliver afhængigt af, om dimittenderne kommer i job”, siger hun.