Ledere: Drop berøringsangsten og brug data til at stoppe frafald

Frafald på de danske uddannelser har været stigende siden 2014 og koster årligt staten i omegnen af en milliard kroner. Det bekymrer Ledernes Hovedorganisation, der foreslår, at universiteterne i højere grad bruger data på individniveau til at bremse frafaldet.

“Der er lidt dansk berøringsangst. Vi tør ikke bruge de her data”, siger uddannelsespolitisk chefkonsulent Christina Laugesen.

Universiteterne ville med stor præcision kunne foretage en risikoevaluering for frafald af studerende ved brug af data. Her er et udpluk af datapunkter, der kunne anvendes:

• Karaktergennemsnit fra både gymnasiet og tidligere semestre.
• Data om forældrenes uddannelsesbaggrund.
• Oplysninger om bopæl bruges til at beregne, hvor langt den studerende pendler i skole hver dag.
• Prioritet: Kom den studerende ind på sin førsteprioritet eller på en uddannelse længere nede på listen? Derudover kan man se, om den studerende tidligere er droppet ud af andre uddannelser.
• Logs fra intranet: Melder den studerende sig til alle sine eksamener til tiden? Søger den studerende ofte dispensation

Alle disse oplysninger kan være med til at danne et risikobillede af den studerende.

Det er vigtigt for Christina Laugesen at understrege, at data skal bruges efter grundige etiske overvejelser og ikke er noget, man hovedkulds skal kaste sig ud i.

“Hvis det skal bruges på individniveau, så skal man tilgå det på en etisk måde og i tæt samarbejde med studievejledning og studenterrådgivningen. Vi foreslår, at man nedsætter en arbejdsgruppe, der skal undersøge, hvordan man arbejder med at omsætte data til konkrete indsatser, og inddrager en repræsentant fra Dataetisk Råd til at fastslå nogle etiske retningslinjer”.

“Man skal huske på, at frafald er et super komplekst fænomen, og at det kun er nogle ting, universiteter kan skrue på for at nedbringe frafaldet. Ikke alt frafald skal undgås, der kan være mange grunde til, at man ikke færdiggør en uddannelse, fx omvalg til en anden uddannelse”, siger Christina Laugesen.

Danske Universiteter: Vi er ikke berøringsangste

Hos Danske Universiteter forstår man ikke kritikken fra LH.

“Jeg ved ikke, hvor de har det der med berøringsangst fra”, siger Jesper Langergaard, direktør i Danske Universiteter.

Frafaldet på universiteterne er steget fra 29 procent i 2014 til 36 procent i 2018 på bachelorniveau og forventes at stige yderligere på grund af corona. Alligevel afviser Jesper Langergaard, at universiteterne sidder på hænderne.

“Der er fokus på at nedbringe frafald allerede, og de fleste universiteter bruger data i en eller anden form. For eksempel hvis en studerende har søgt om dispensation gentagne gange, så vil man nok overveje, om pågældende er frafaldstruet, og gøre en indsats”.

Selvom man fra universiteternes side ikke er overbevist om, at individbåret data er den rigtige måde at nedbringe frafaldet på, så er man meget villig til at tage drøftelsen om det.
“Der er nogle etiske overvejelser i sammenhæng med at anvende de her data”.

“Vi har ikke berøringsangst, vi er bare grundige og forsigtige. Vi tager gerne drøftelsen, men samtidig er det vigtigt at understrege, at frafald i høj grad handler om studieskifte. Der er mange nuancer, og der er flere årsager til frafald. Jeg har endnu til gode at se en mirakelkur på at nedbringe frafaldet”, siger Jesper Langergaard.

DSF: “Der er nogle faldgruber i det her”

Hos Danske Studerendes Fællesråd (DSF) kan man godt se en pointe i at sætte ind over for frafald ved hjælp af data. Det kræver dog, at det bliver gjort på en ordentlig måde.

“Det er ikke en dårlig tanke at sætte ind over for studerende, der går og har det dårligt, men der er altså også nogle faldgruber i det”, siger Johan Hedegaard Jørgensen, formand i DSF.

“Vi mener grundlæggende, at studerende har ret til deres egne data og skal give informeret samtykke til, at der bliver gjort brug af dem”.

Hos DSF er man især bekymret for, om øget brug af data kan blive en hæmsko i stedet for en hjælp.

“Det er godt, hvis man kan iværksætte initiativer, der er målrettet sårbare studerende, men man skal virkelig være varsom med ikke at stigmatisere dem. Man kunne frygte, at det kunne ende med at sætte barrierer op for studerende”.

Det vigtigste for DSF er dog, at man tager en dialog med de studerende.

“Det vigtige er, at det ikke kan erstatte dialogen med de studerende. Man er stadig nødt til at snakke med de studerende om, hvordan de faktisk har det”.

Her bruger de allerede data

Et eksempel på, hvordan universiteter allerede bruger data til at nedbringe frafald, er UniHelper.

Formålet med UniHelper er at danne studiegrupper. Grupperne bliver dannet ud fra data indsamlet fra spørgeskemaer i introdagene, hvor man svarer på spørgsmål om forventet ambitionsniveau, og hvor meget tid man vil sætte af til studiegruppen.

Igennem disse svar udarbejdes en profil af den studerende baseret på styrker, svagheder og ambitionsniveau. Herefter genererer UniHelper automatisk studiegrupper baseret på de studerendes profiler.

“Vi hjælper universiteterne med at skabe gode studiegrupper. Vi skaber dem hurtigt, sådan at universiteterne ikke skal bruge rigtig lang tid på at gøre det manuelt, og vi skaber dem sådan, at de studerende bliver matchet på, hvor ambitiøse de er, og hvad de er gode til”, fortæller Gustav Wengel, grundlæggeren af UniHelper.

Dataene indsamles fra spørgeskemaer, der frivilligt udfyldes. Hos UniHelper tror man ikke på den datadrevne indsats, som LH anbefaler.

“Vi giver altid mulighed for, at de studerende ikke giver et svar på spørgsmål, som kan være personlige. Vi bruger kun de data, som de studerende selv giver os. Vi trækker ikke data ud fra andre kilder”, siger Gustav Wengel.