Kvindelige forskere får kun en tredjedel af bevillingerne

Ny undersøgelse viser, at mandlige forskere i højere grad har succes med at søge bevillinger hos offentlige fonde end kvinder.

Når forskere på landets universiteter søger forskningsmidler hos de offentlige fonde, står kvinderne tilbage som de store tabere i regnestykket.

Af de tre offentlige danske forsknings- og innovationsfonde modtager kvindelige bevillingsmodtagere kun 510 millioner kroner sammenlagt. Til sammenligning får de mandlige bevillingsmodtagere tildelt 1.239 millioner kroner til deres forskning.

Det viser tallene fra opgørelsen “Danmarks talentbarometer 2019”, som Uddannelses- og Forskningsministeriet står bag.

Desuden viser opgørelsen, at mandlige ansøgere har haft en lidt højere succesrate end kvinder alle år fra 2011 til 2018 undtagen 2017, når de har søgt om penge fra den store offentlige fond Danmarks Frie Forskningsfond.

Den tendens kalder uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen for problematisk.

“Derfor har jeg gjort det til et politisk opmærksomhedspunkt at undersøge, hvordan vi kan gøre det bedre”, fortæller hun og fremhæver en løbende dialog mellem universiteterne og ministeriet som første skridt i den retning.

Ifølge eliteforsker og professor i fysik ved Aarhus Universitet Liv Hornekær er det ekstremt vigtigt for kvindelige forskere tidligt at tiltrække individuel funding og etablere en uafhængig forskningsprofil.

Hun har selv i sin tidlige karriere oplevet, hvor vigtigt det som kvinde kan være at kickstarte sin egen forskning.

“Min erfaring er, at det er rigtig vigtigt at få den første individuelle bevilling tidligt, fordi det stiller en bedre i den efterfølgende konkurrence om stillinger og forskningsmidler”.

“Desuden bliver der fra universitetets og fondenes side også lagt meget vægt på, at man lige efter sin ph.d. skal tage til udlandet for at skabe et større netværk. Det kan godt ramme særligt kvinder, der på det her tidspunkt ofte er i gang med at etablere sig familiemæssigt”, fortæller hun.

Det har hun også selv oplevet.

Som ung postdoc var det forventet af Liv Hornekær, at hun flyttede fra Danmark for at fortsætte sin forskning i fysik, men familieomstændigheder fik hende til at ændre kurs.

“Jeg var på det tidspunkt gift med en mand, der havde et barn fra et tidligere forhold, som jeg selv var i gang med at danne en relation til. Derfor følte jeg ikke, at det lå lige til højrebenet at flytte til et helt andet land”, fortæller hun.

Liv Hornekær tog i stedet til SDU, og resultaterne af den forskning, hun udførte her, blev bragt i det prestigefyldte amerikanske forskningsmagasin Science. Og med ét blev hendes forskningsprojekt på SDU en katapult til en senere fastansættelse som den første kvindelige professor på Aarhus Universitet i fysik.

“Min historie viser, at man skal passe på med at lave strukturerne og karrierevejene inden for akademia for rigide, da det kan modarbejde særligt kvinder, både i forbindelse med at få forskningsbevillingerne og med at komme længere op i forskningshierarkiet. Min egen historie viser, at man godt karrieremæssigt kan overleve, selvom man ikke lige følger den vej, der bliver forventet af en”, siger hun.

Selvom Liv Hornekær lykkedes med at komme videre med sin karriere, på trods af at hun ikke tog til udlandet, så viser forskning, at de kvindelige akademikere generelt har svært ved at have samme internationale mobilitet som mænd, og at det kan skade deres muligheder for at få funding såvel som deres senere karrieremuligheder.

Det fortæller Ea Høg Utoft, postdoc ved Aarhus Universitet. Hun har skrevet ph.d. med fokus på, hvordan der bliver arbejdet med ligestilling på bl.a. universiteterne.
Hun fremhæver også, at mandlige ansøgere har en bestemt måde at skrive på.

“Selv hvis du gør ansøgningerne “blinded”, så man ikke ved, om det er en mandlig eller kvindelig ansøger, så vil mænd have en større succesrate. Det skyldes, at de for eksempel oftere bruger ord som “novel”, “groundbreaking” og “excellent”. Den måde at skrive en ansøgning på belønnes simpelthen”, forklarer Ea Høg Utoft.