Hver anden af landets største virksomheder har ingen kvinder i bestyrelsen

Udviklingen står stadig næsten stille, når det gælder ligestilling i bestyrelseslokalerne i de fleste af landets største virksomheder. Det på trods af at landets største virksomheder siden 2013 har været underlagt lovkrav om at arbejde for, at der er en kønsmæssig fordeling af mænd og kvinder på minimum 40-60 procent i den øverste ledelse.

Men i 1.032 ud af de i alt 2.173 største virksomheders bestyrelser, som alle er underlagt lovkravene, sidder der udelukkende mænd. Det svarer til, at 48 procent af landets største virksomheder i 2019 ikke havde én eneste kvinde i bestyrelsen. Det konkluderer et notat fra oktober 2020 udarbejdet af analysebureauet Analyse & Tal.

“Det viser ret tydeligt, at loven ikke virker efter hensigten. Man vedtog loven for syv år siden for at øge antallet af kvinderne i bestyrelserne, så repræsentationen af mænd og kvinder bliver mere ligelig. Men halvdelen af bestyrelserne har ikke en eneste kvinde, selvom de er lovmæssigt forpligtet til at arbejde for det”, siger Sarah Steinitz, partner i Analyse & Tal, som står bag notatet.

Siden 2013 har landets største virksomheder via selskabsloven og årsregnskabsloven været underlagt lovkravet om måltal for den kønsmæssige sammensætning i det øverste ledelsesorgan, som oftest er bestyrelsen. De skal derfor opstille måltal for, hvordan de vil fremme ligestillingen i bestyrelsen, og opstille en politik for, hvordan de vil øge antallet af kvinder på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer.

Men notatet fra Analyse & Tal viser, at godt 90 procent af de 2.173 virksomheder ikke lever op til at have mindst 40 procent kvinder i bestyrelsen. Kvindernes andel af bestyrelsesposter i de største virksomheder er desuden på bare 17,9 procent, mens mændene sidder på 82 procent af bestyrelsesposterne. Og kun 8,5 procent af virksomhederne har en kvindelig bestyrelsesformand.

Ingen bøder på trods af lovbrud i syv år

I lovgivningen ekspliciteres det, at perioden for opfyldelse af måltal som udgangspunkt fastsættes til fire år, “som er den tid, det almindeligvis vil tage at udskifte bestyrelsen mv.”. Men i de syv år loven har eksisteret, er udviklingen alligevel stået tæt på stille blandt de største virksomheder. Det viser også flere analyser fra Erhvervsstyrelsen, som løbende evaluerer udviklingen for Erhvervsministeriet.

I 2016 viste Erhvervsstyrelsens evaluering, at der var 15,8 procent kvinder i bestyrelserne i de virksomheder, der var underlagt krav om måltal. I 2017 var der 16 procent kvinder, og i 2018 var der knap 16,9 procent kvinder i bestyrelserne. Sammenholder man Erhvervsstyrelsens analyser med de seneste 2019-tal fra Analyse & Tal, er udviklingen på tre år gået frem med 2,1 procentpoint.

Erhvervsstyrelsen oplyser, at kravet om måltal og politikker samt afrapportering herom er en lovmæssig forpligtelse. Manglende fastsættelse af et måltal kan straffes med bøde efter selskabslovens § 367. I en ny aktindsigt til DM Akademikerbladet fra styrelsen fremgår det dog, at “der på nuværende tidspunkt ikke er udstedt bøder til private virksomheder eller statslige virksomheder, som ikke har overholdt selskabslovens krav om, at det øverste ledelsesorgan skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan”.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) mener, at udviklingen går alt for langsomt.

“Derfor vil regeringen komme med forslag om, hvordan vi kan styrke den eksisterende lovgivning om måltal og politikker for kønsfordelingen i de øverste ledelseslag i danske virksomheder”,

siger ministeren i et skriftligt svar og understreger:

“Selvfølgelig skal danske virksomheder leve op til landets love. Det gælder også på ligestillingsområdet.”

Når man ser på udviklingen over de seneste syv år, hvor loven har eksisteret, må man konkludere, at loven ikke kan bruges til ret meget, siger Sarah Steinitz:

“Det er meget tæt på at være symbollovgivning. Pointen med loven har sikkert været at sende det signal, at det er vigtigt at få kvinder ind i bestyrelserne, men signalet har tydeligvis ikke haft den store effekt. Det er helt gratis for virksomhederne ikke at leve op til de måltal, som de selv sætter”.

Hun efterspørger, at man fx offentliggør måltal og kønsfordelingen for de enkelte virksomhedsbestyrelser. Og at der stilles større krav til rekrutteringen.

“Udviklingen rykker sig med så små museskridt, at vi med den fart nok ikke vil se en ligelig fordeling i bestyrelserne i min levetid, og det vil da være rigtig ærgerligt”, siger Sarah Steinitz.