Hundredvis af krænkelser er kortlagt, men det har ikke ført til handling fra bestyrelserne

De kan drøfte byggesager, overskridelser af studietider og FN’s verdensmål. Men i universiteternes øverste ledelse, bestyrelserne, er kortlægninger af sexisme og krænkelser blandt studerende ikke blevet diskuteret.

De såkaldte studiemiljøundersøgelser tyder ellers på, at problemer med sexisme og krænkelser er udbredte.

En gennemgang af dagsordner og referater fra en lang række bestyrelsesmøder i årene 2017 til 2020, som DM Akademikerbladet har gennemgået, viser, at undersøgelserne er blevet forelagt skriftligt for bestyrelserne, men det har ikke givet anledning til en egentlig drøftelse af krænkelserne.

489 studerende på Syddansk Universitet eller 5 pct. af alle fortalte fx i en studieundersøgelse i 2019, at de personligt var udsat for “krænkende eller diskriminerende” handlinger. Mobning, etnisk diskrimination, sexchikane og kønsdiskrimination er ifølge undersøgelsen de hyppigst forekommende krænkelser.

Men i den mundtlige orientering fra prorektor til bestyrelsen 14. april 2020, hvor undersøgelsen bringes på banen, omtales krænkelserne ikke. I stedet for konstateres det ifølge referatet “med glæde, at trivslen er høj”, om end der også udtrykkes bekymring for stress blandt de studerende og ensomhed på grund af coronanedlukningen.

DM Akademikerbladet har spurgt rektor Henrik Dam, om ikke det havde været oplagt at drøfte kortlægningen af krænkelserne på mødet, men har ikke modtaget noget svar. I et tidligere svar til bladet hæfter Henrik Dam sig ved, at medlemmerne i den skriftlige orientering forud for mødet er blevet gjort opmærksom på selve undersøgelsen, og at der er “indsat et link til studiemiljøundersøgelsen”.

“Bestyrelsen kan orientere sig i alle resultater, herunder også resultaterne om krænkende adfærd. Indstillingen redegør derfor alene for resultaterne af undersøgelsens seks hovedkategorier. Heraf fremgår, at hovedkategorien trivsel “... omhandler de studerendes vurdering af bl.a. tryghed, ensomhed, stress og krænkende adfærd””, skriver Henrik Dam og konkluderer:

“Bestyrelsen på SDU er derfor skriftligt orienteret om udfordringerne med krænkende adfærd, og af referatet fremgår, at bestyrelsen har taget de skriftlige orienteringer til efterretning”.

Uddannelsesordfører i Socialdemokratiet Bjørn Brandenborg mener ikke, det er tilstrækkeligt, at SDU-bestyrelsen har haft mulighed for at orientere sig i den bagvedliggende rapport.

“Jeg synes, at det er åbenlyst, at hvis der er problemer med krænkelser, så skal bestyrelserne gøre noget. Og det skal de selvfølgelig gøre på et oplyst grundlag”, siger han.

Eva Gemzøe Mikkelsen, lektor i arbejds- og organisationspsykolog ved SDU, er enig.

“Det er vel indlysende, at det er vigtigt at få synliggjort kortlægninger af krænkelser opadtil i organisationer, og selvfølgelig bør en bestyrelse altid interessere sig for det psykosociale arbejds- og studiemiljø. Det er jo også deres ansvar at få organisationerne til at fungere”, siger hun.

Fraværet af en drøftelse af krænkelser på SDU er ikke enestående.

På Aarhus Universitet viser en undersøgelse i 2017, at mere end 400 studerende har været udsat for “gentagne tilfælde af grov, stødende eller nedladende tale”, samt at 200 studerende har oplevet mobning eller sexchikane.

Men heller ikke her giver kortlægningen anledning til diskussion på bestyrelsesniveau. I et svar til DM Akademikerbladet skriver rektor Brian Bech Nielsen, at bestyrelsen bliver orienteret om kortlægningen på et møde 5. april 2017, men det fremgår ikke af det referat, som ligger på AU’s hjemmeside.

Brian Bech Nielsen har ikke svaret på, hvorfor direktionen ikke har taget initiativ til en diskussion af udfordringerne med krænkelser i bestyrelsen, og han hæfter sig i stedet for ved, at “bestyrelsen løbende er blevet forelagt APV-rapporter og relevante studieundersøgelser og dermed også er oplyst om omfanget af diverse typer af krænkelser”.

Heller ikke på Roskilde Universitet har bestyrelsen drøftet kortlægningen af krænkelser i universitetets studiemiljøundersøgelse fra 2018, som i kølvandet på MeToo for første gang indeholder spørgsmål om krænkelser.

I undersøgelsen angiver 5,1 pct. af de studerende, at de har været udsat for krænkende adfærd i form af fx mobning, vold, sexchikane og diskrimination, og 2,8 pct. angiver, at de har været udsat for krænkende adfærd fra en ansat.

Ifølge RUC-rektor Hanne Leth Andersen har rapporten og den efterfølgende handleplan være drøftet i “alle udvalg” med inddragelse af de studerende.

“Universitetsledelsen har godkendt den overordnede handleplan. Men fremover vil jeg sørge for, at resultaterne fra undersøgelsen også bliver drøftet på bestyrelsesniveau. Vi tager både medarbejderes og studerendes trivsel meget seriøst på RUC, og det skal vores interne processer selvfølgelig også afspejle”, siger Hanne Leth Andersen.