77.000 udsættes for seksuel chikane, men næsten ingen sager kommer i retten

Hvert år udsættes omkring 77.000 danske arbejdstagere for seksuel chikane og krænkelser på jobbet.

Det viser beregninger på undersøgelsen “Arbejdsmiljø og Helbred” fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) krydset med registerdata fra Danmarks Statistik, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Men selvom tusindvis af danske arbejdstagere bliver krænket på jobbet, har der siden 2013 bare været ført i gennemsnit én sag om året i det retslige system om seksuel chikane og krænkelser.

Det viser en ny kortlægning, som professor og ligestillingsforsker ved Aalborg Universitet Anette Borchorst har gennemført sammen med sin forskerkollega Lise Rolandsen Agustin.

“Det er kun de meget grove sager, der kommer frem i det retslige system, og det tager år at få dem frem der. Fx har der fra 2017 til 2020 bare været ført fem sager ved civilretten. I 2018 var der ingen sager”, siger Anette Borchorst.

Anette Borchorst og Lise Rolandsen Agustin har tidligere kortlagt faglige, politiske og retslige spor omkring seksuel chikane og påvist, at der fra 1989 og frem til i dag kun blev ført godt 100 sager.

Anette Borchorst understreger, at problemet er langt større, end de officielle trivselsundersøgelser viser, og især det lille antal af retssager afspejler. Det viser de seneste ugers debat om sexisme og krænkelser i den såkaldte anden bølge af #metoo herhjemme også.

At langt de fleste sager om sexchikane og krænkelser aldrig når til retssystemet, skyldes ifølge Anette Borchorst, at det oftest er meget ressourcekrævende og personligt belastende at tage sagerne i retten.

Og så er det praktisk svært. I det retslige system bliver sager om seksuel chikane og krænkelser på arbejdspladsen typisk ført i Ligebehandlingsnævnet. Men Ligebehandlingsnævnet afviser typisk sager om seksuel chikane og krænkelser, fordi der ikke kan føres vidner under sagen.

Fra 2001 til 2016 kunne otte ud af ti sager ikke behandles i nævnet pga. af behov for parts- og vidneforklaringer.

“Fra 2017 er der kommet fem sager i Ligebehandlingsnævnet, og de to er blevet afvist, fordi nævnet ikke kan behandle dem”, understreger Anette Borchorst.

Retssager står ofte ikke mål med omkostningerne

At mange sager om sexchikane og krænkelser ikke når retssystemet, kan også skyldes, at det kan være meget psykisk belastende at føre sådanne retssager. Det fortæller advokat og partner i SIRIUS advokater Peter Breum. Han er den advokat, der har ført flest sager om seksuel chikane ved de danske domstole.

“Det kræver en stor, personlig investering og stort mod at tage en sag så langt. Det er dyrt, gerne mindst 50.000 kr., og de mange kræfter og penge står ofte ikke mål med den lille økonomiske godtgørelse, man måske får”.

Taber man sagen, skal man typisk også betale modpartens sagsomkostninger, medmindre ens fagforening betaler sagsomkostningerne.

“Med den usikkerhed ønsker mange ikke at gå igennem et voldsomt sagsforløb, som gerne varer et år eller mere”, siger Peter Breum.

Mens HK siden slutningen 1980’erne har taget sexchikanesager ind i det civilretslige system og lige nu har 19 retssager på vej, er der ingen sager på vej fra de akademiske fagforeninger.

“Vi har set et mønster, hvor de akademiske fagforbund ikke aktivt rejser problemet, og indtil for ganske nylig har de heller ikke haft fokus på, at dette problem eksisterer blandt akademikere”, siger Anette Borchorst.

Når et medlem henvender sig til DM med en sag, vurderer man altid mulighederne for at gå videre fx via retssystemet, fortæller formand for DM, Camilla Gregersen.

“Desværre er lovgivningen skruet sammen på en måde, så det for den enkelte kan være svært at se formålet med en retssag. Niveauet for godtgørelser er meget lavt, og samtidig er der ofte tale om en meget langvarig proces, som kan være opslidende at gå igennem. Endelig oplever vi, at mange er nervøse for, hvad en sag vil betyde for den videre karriere”.

DM’s formand mener, det er helt afgørende at ændre lovgivningen, så godtgørelserne bliver større, og arbejdsgivernes ansvar for at forebygge og handle bliver langt tydeligere og mere forpligtende.

“Det er indlysende, at retssager også har en effekt på kulturen, men det afgørende er, at arbejdsgiverne tager ansvaret på sig og gør det tydeligt, at sexchikane og krænkelser har konsekvenser for den, der krænker”, siger hun.