Næsten hver tredje er løstansat

Antallet af løstansatte er i Danmark steget siden 2008. 29 procent af de beskæftigede arbejder nu i småjob på højst 15 timer om ugen, tidsbegrænsede kontraktansættelser, vikar­arbejde eller er selvstændige uden ansatte. Det er en anelse flere end i Sverige, Norge og Finland, viser et nyt studie, der er finansieret af Nordisk Ministerråd.

Stigningen skyldes overordnet set, at flere studerende er begyndt at tage studiejob, siger en af forskerne bag artiklen, lektor Trine Pernille Larsen fra KU’s Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, FAOS.

“SU’en blev strammet i 2008, og boligpriserne er steget i de store byer. Som studerende kan det være svært at klare sig uden et studiejob, og det kan være med til at forklare stigningen”, forklarer hun.

Når man tager et nærmere kig på de enkelte brancher, viser der sig imidlertid også en anden tendens. Stadig flere akademikere i alle aldre arbejder som selvstændige uden ansatte eller har et job på under 15 timer om ugen.

“Antallet af akademikere, der er selvstændige uden ansatte, er steget fra 13 procent i 2008 til 17 procent i 2015, og småjob er blevet mere udbredt inden for den kreative industri, hvilket er en af de brancher, som beskæftiger mange akademikere”, siger Trine Pernille Larsen.

“Det kan der være flere forklaringer på. For det første ramte krisen Danmark hårdere end vores nordiske naboer. For det andet har en række politiske reformer gradvist stillet større krav til, at adgangen til sociale ydelser er bundet op på den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet”, siger hun.

For eksempel er dagpengeperioden blevet halveret og optjeningskravet fordoblet, SU’en er blevet strammet, og der er kommet flere krav til dem, der modtager sygedagpenge og kontanthjælp. Samtidig kræver det som udgangspunkt et overenskomstdækket job at modtage en række velfærdsgoder som pension, fuld løn under barsel, betalt efteruddannelse og privat sundhedsforsikring.

Problemet med løse ansættelser er, at det skaber en større følelse af usikkerhed hos lønmodtagerne, pointerer Trine Pernille Larsen.

“Særligt vikarer og dem på midlertidige kontrakter føler sig mere udsatte i forhold til både deres indkomst og deres ansættelse. Selvstændige og freelancere ser til gengæld ud til at føle sig mindre udsatte, måske fordi de i højere grad har valgt det frivilligt. De største problemer ligger altså hos dem, der egentlig gerne vil have fast arbejde, men ikke kan få det”, siger hun.

Prekariseringen er mere udbredt, end vi tror
Men tallene i undersøgelsen viser ikke problemets fulde omfang og udvikling, mener professor emeritus ved Roskilde Universitet Peter Olsén. Han er en af forfatterne til bogen “Prekarisering – og akademisk arbejde”, der er støttet økonomisk af Dansk Magisterforening.

“Omfanget og dynamikken i den prekarisering, der gør akademikeres – og andres – arbejdsbetingelser, ansættelsesforhold, indtægt og udviklingsmuligheder mere usikre, kan ikke fanges fuldt ud med de gængse statistikker. Tallene ser helt bort fra belastninger, der skyldes arbejdsmiljøet, de tæller ikke arbejdsløse med, og der er skjulte tal i forbindelse med den såkaldte “gig economy” med platformsarbejde”, siger Peter Olsén.

Derfor kan man ikke nøjes med at se på løstansatte for at forstå, hvordan akademikeres arbejde bliver stadig mere udsat, forklarer han.

“Usikkerheden og utrygheden rammer også de fastansatte, der på det danske arbejdsmarked relativt let kan fyres, og hvor sikringssystemerne svækkes, fx gennem reformer af dagpenge og tilbagetrækning. Det kan få ansatte til at acceptere ringere arbejdsforhold og i øvrigt afholde sig fra kritik af arbejde og ledelse”, siger Peter Olsén.