MP Pension har mistet tålmodigheden: Dropper verdens ti største olieselskaber

MP Pension sælger nu sine aktier i ti af verdens største olieselskaber, fordi de ifølge pensionsselskabet ikke gør nok for at efterleve Paris-aftalens klimamål.

Beslutningen betyder, at MP Pension opgiver investeringer for i alt 644 mio. kr. i ExxonMobil, BP, Chevron, PetroChina, Rosneft, Shell, Sinopec, Total, Petrobras og Equinor.

Ifølge investeringschef Anders Schelde har MP Pension undersøgt og analyseret selskaberne enkeltvis på baggrund af data fra blandt andet tænketanken Carbon Tracker og organisationen InfluenceMap, der undersøger lobbyaktiviteter.

“Vi har været inde at kigge på deres forretningsstrategier, planer for at udbygge deres produktionskapacitet og deres investeringer i nye fossile rettigheder. Vi har kigget på deres officielle udmeldinger og undersøgt deres lobbyaktiviteter for at se, om der var en sammenhæng”, siger han.

Konklusionen er, at de ti selskaber ikke tager den grønne omstilling alvorligt nok. I flere tilfælde vurderer MP Pension, at selskaberne ligefrem modarbejder politiske tiltag.

“Der er fire af dem (BP, Royal Dutch Shell, Total og Equinor, red.), der viser tegn på vilje til omstilling, men alligevel er det, som om de ikke helt har forstået budskabet. De øvrige seks selskabers handlinger er meget begrænsede”, siger Anders Schelde.

“Vores vurdering er, at de her selskaber via deres lobbyarbejde i varierende grad direkte modarbejder den politiske regulering og tiltag, der sigter mod at reducere klimapåvirkningen”, tilføjer han.

MP Pensions bestyrelse besluttede allerede i marts sidste år at frasælge alle aktier i olie, kul og tjæresand. Hvor kul og tjæresand blev frasolgt inden udgangen af 2018, kunne olieaktierne ifølge beslutningen beholdes til senest udgangen af 2020 og dermed bruges til at indgå dialog om grøn omstilling med selskaberne.

Ved at frasælge dem nu afgiver I jo også den sidste mulighed for at præge olieselskaberne i en grøn retning?

“Ja, det kan man sige, for når vi har frasolgt, så kan vi ikke længere udøve aktivt ejerskab, og så vil nogen måske sige, at vi dermed svigter vores ansvar for at påvirke dem til at gå i en mere bæredygtig retning. Men sagen er bare, at vi har prøvet det i en årrække. Vi er bare nået frem til, at det har vi ikke haft så meget held med”, siger Anders Schelde.

ExxonMobil: Forsøg på dialog blev afvist
Et eksempel på den manglende succes for det aktive ejerskab er giganten ExxonMobil.

“Vi var med i en investorgruppe, der på ExxonMobils generalforsamling i foråret ville fremsætte et forslag om, at olieselskabet satte mål for at sænke sin CO2-udledning. Men de gik så til det amerikanske finans­tilsyn og fik dem til at pille forslaget ud af dagsordenen”, siger Anders Schelde.

“De hævdede, at forslaget omhandlede mikromanagement. Dvs. at ligesom man ikke skal snakke om indkøb af papirclips på en generalforsamling, argumenterede de for, at vores forslag ikke var væsentligt nok til at blive behandlet på generalforsamlingen. Vi sagde, at det umuligt kan være mikromanagement, når det handler om selve selskabets overlevelse på sigt, men de fik medhold”, siger han.

“Så man må sige, at det her med, at man skal have en dialog, det led et stort skibbrud. Så vi er kommet frem til, at vi bedre kan påvirke dem ved at frasælge. Og omstiller de, ja, så køber vi gerne igen”.