Vikingerne generobrer verden

Når jeg siger viking, hvad siger du så? De fleste vil nok svare store mænd med flettet skæg og våben – og det er da klart, for sådan optræder de på alt fra leverpostejsindpakning til HBO’s populære tv-serie “Vikings”.

Men vikingetiden rummer utrolig meget mere end hedenske søfarere, der plyndrede og handlede sig gennem Europa.

Det fortæller arkæolog Jeanette Varberg, da Magisterbladet besøger hende i hendes hjem i Stensballe uden for Horsens. Foruden sit virke som museumsinspektør på Nationalmuseet står hun bag en ny bog, “Viking”, hvor hun på 600 sider skildrer vikingernes liv ud fra arkæologiske fund og andre kilder.

“Jeg har skrevet bogen, fordi jeg synes, at der manglede et kronologisk overblik over vikingetiden. Derfor har jeg forsøgt at lave en nuanceret dækning af perioden, hvor der er plads til det hele. Vi følger vikingerne både tiden før, under og efter den klassiske vikingetid og gennemgår således deres store magtpolitiske udvikling”, fortæller Jeanette Varberg.

“Vikings” og “Valhalla”

Efterspørgslen er stor. Det virker ikke, som om folk kan få nok af vikingerne i disse år.

Det Kongelige Teater har haft stor succes med sin udendørsforestilling “Røde Orm” i både København og Aarhus. På Nationalmuseet er gæsterne valfartet til for at se Jim Lyngvilds modernisering af vikingesamlingen, og til oktober kommer en filmatisering af Peter Madsens danske tegneserie “Valhalla” til biograferne.

Også i udlandet er vikingerne hotte. I tv-serier som “Vikings” og “Last Kingdom” kan man følge smukke, stærke vikinger, når de erobrer og udforsker verden. Og det tænder folks fascination af de rigtige vikinger, forklarer Jeanette Varberg.

“Der er helt sikkert et mere internationalt fokus på vikinger for tiden. Der er kommet nogle fællesskaber igennem tv-serierne, som ellers ikke ville have været der. De rykker bare utrolig meget, de her serier”, forklarer Jeanette Varberg.

Også på hendes arbejdsplads, Nationalmuseet, oplever de, at flere turister kommer for at se de store, krigeriske vikinger:

“Vikinger er helt klart det, turisterne efterspørger. Det var også derfor, at det blev besluttet, at vi skulle satse på at lave noget nyt med vikinger til Nationalmuseet. Der var nemlig rigtig mange turister, som ikke kunne finde vikingeudstillingen”.

“Historieløs udklædningsleg”

Nationalmuseets nye vikingeudstilling åbnede under stor debat i november sidste år. Museet havde nemlig valgt den mediekendte designer Jim Lyngvild til at udsmykke udstillingen.

Professor i arkæologi Søren Sindbæk skrev blandt andet i sin anmeldelse af udstillingen, at den var “præget af historieløs udklædningsleg”.

“Resultatet er blevet en visuelt flot udstilling, som mange givetvis vil opleve som mere underholdende og tankevækkende end den, der var før. Men det er mildt sagt ikke et forskningsbaseret bud på, hvad der er sandsynligt og relevant at kende til vikingetiden”, skrev Sindbæk på videnskab.dk.

Direktør for Nationalmuseet Rane Willerslev forsvarede beslutningen om at ansætte Lyngvild og forklarede, at udstillingen var et eksperiment i, hvor langt man kan gå i spændingsfeltet mellem fakta og fantasi.

På Jeanette Varbergs bogreol står fantasyserien “The Songs of Ice and Fire” også ved siden af faglitteraturen om vikinger. Vikingeudstillingen var hendes første arbejdsopgave i jobbet som museumsinspektør på Nationalmuseet, og Jeanette Varberg understreger, at hendes udgangspunkt er, at museumsgæsterne godt forstår at skelne mellem fiktion og fakta.

“Viking” af Jeanette Varberg, Gyldendal.

“Folk er ikke dumme, de kan godt forstå det. Samme metode er endda blevet brugt i tidligere udstillinger, hvor ingen kritiserede det. Jeg tror bare, at det skabte så voldsom debat, fordi vikinger er et stærkt brand. Alle ved, hvad vikingetiden er, og derfor har man en idé om, at man også ved noget om det”, siger hun.

Et modellerbart emne

For nylig kom en anden sag om netop formidlingen af vikingetiden i mediernes søgelys, da arkæolog på Langelands Museum Otto Uldum stod frem i Kristeligt Dagblad og fortalte, hvordan en udenlandsk tv-produktion var i gang med at lave en alt for hårdt vinklet udsendelse om kvindelige vikingekrigere til National Geographic.

Otto Uldum forklarede til Kristeligt Dagblad, hvordan et tv-hold havde besøgt museet i juni for at filme en grav med en krigerkvinde, selvom Uldum havde forklaret, at kønsbestemmelsen på personen i graven er usikker. Alligevel havde tv-holdet allerede inden ankomst besluttet at lave fortællingen om en krigerkvinde i graven.

Og det er bekymrende, siger Otto Uldum til Magisterbladet.

“Problemet med vikingetiden er, at den er modellerbar, og det ærgrer os fagpersoner. Der findes rigtig mange tolkningsbare arkæologiske fund, og det betyder, at man kan lave de vikinger, man gerne vil”, siger Otto Uldum.

Jeanette Varberg er enig i, at kildematerialet fra vikingetiden ofte fører til diskussion.

“Især historie og arkæologi kan være meget barske fag at beskæftige sig med, fordi der er så mange måder at tolke de historiske kilder og arkæologiske fund på.”

Kæmper for fagligheden

I et forsøg på netop at komme den skarpvinklede og unuancerede dækning af vikingerne til livs, har landets 14 førende vikingeattraktioner samlet sig i netværket Vikingebuen for at tage ejerskabet over den faglige fortælling om vikingerne.

Det forklarer sekretariatsleder i Vikingebuen Sanne Jakobsen.

“Vikingebuen blev startet, fordi museerne og oplevelsescentrene oplevede en stigende frustration over den misvisende fremstilling af vikingetiden, der blev brugt i markedsføringen af Danmark. Vikingetiden er jo utrolig spændende, og den skal have masser af bevågenhed, men det skal være med en faglighed, vi kan stå inde for”.

Ifølge Sanne Jakobsen er det nemlig et forenklet billede af vikingerne, som ofte bliver brugt og misbrugt til at fremhæve Danmark som turistdestination på de store udenlandske markeder.

“Den krigeriske viking, man ser i tv-serier og bøger, er jo kun én slags viking. Der er meget mere til perioden end en mand med horn i hjelmen”.

Mere end bare Harald Blåtand

Det var præcis det samme ønske om at nuancere fortællingerne om vikingerne, der fik Jeanette Varberg til at begynde at skrive på bogen “Viking” i 2017.

Først troede hun, at det bare skulle være en lille bog, men som arbejdet skred frem, indså hun, at det ville kræve en del plads, hvis læseren skulle præsenteres for hele den kronologiske historie om vikingernes indflydelse på verden.

“Vikingerne bliver ofte skåret over én kam, og du får ikke indblik i, at det faktisk var en periode over 300 år. Der var jo ikke kun én konge, som hed Harald Blåtand. Han var ligesom midt i det hele”.

Nationalmuseet ville gerne have flere ­gæster, og derfor valgte de at arrangere en vikinge­udstilling i et sam­arbejde mellem museums­inspektør Jeanette Varberg og designeren Jim Lyngvild.