Klimaeksperter: En kæmpe udfordring
Professor i energiøkonomi Poul Erik Morthorst i sin elbil © Foto: Lars Bech
Den danske regering vil reducere CO2-udledningen med 70 procent inden 2030. Vejen dertil vil koste milliarder og kræver både stor omstilling af hele samfundet, og at vi finder på helt nye løsninger, fastslår flere klimaeksperter, som kommer med deres bud på, hvordan den nye regering kommer nærmere målet hurtigst muligt.
Professor i energiøkonomi Poul Erik Morthorst har en elbil. Den kører han hjertens gerne i. Men når den skal hurtigoplades med el på en parkeringsplads rundtomkring på vejene, så er der typisk tre forskellige håndtag på laderstanderne.
“Så risikerer man, at håndtaget på standeren, der passer til min elbil, er optaget. Så må man vente eller køre igen. Det duer bare ikke. Hvis folk er usikre på, om de kan få ladet deres bil op, så er man selvfølgelig også usikker på, om man overhovedet skal købe en elbil. Infrastrukturen skal rulles ud og på plads, hvis vi skal op på en mio. elbiler i Danmark i 2030”, siger han.
Poul Erik Morthorst er til daglig afdelingsleder ved DTU Management Engineering og forsker i bl.a. integration af vedvarende energi i det danske varme- og energisystem og i instrumenter til regulering af energi- og miljøforhold. Og så sidder han i Klimarådet, der utvivlsomt bliver en helt afgørende sparringspartner for en ny dansk regering, som har sat sig en målsætning om at reducere 70 procent af CO2-udledningen inden 2030.
Den manglende standardisering på laderne til elbilerne på både de danske og europæiske veje er bare ét lille hjørne af de mange problemer og udfordringer, som en kommende dansk regering står over for at skulle løse, hvis den vil nå sin klimamålsætning på knap 10 år.
Men hvordan den målsætning indtil videre opfattes i debatten, problematiserer professor og klimaforsker på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet Jørgen Eivind Olesen.
“Jeg er ikke sikker på, at hverken politikerne eller danskerne opfatter, hvordan dette bliver opgjort. Men når man hører, at der skal ske en reduktion på 70 procent, så hører man typisk, at danskerne så kommer til at udlede 70 procent mindre. Det gør de ikke – for rigtig meget af det, der knytter sig til vores forbrug, som vi udleder i kraft af fx importerede varer og vores flytrafik, der ikke indgår i dette regnskab, bliver nemlig formentlig ikke reduceret”, siger han.
I handlingsplanen “Retfærdig retning for Danmark” fremgår det da også, at regeringen ikke ved, hvordan reduktionen af drivhusgasserne med 70 procent inden 2030 i forhold til niveauet i 1990 skal ske:
“Det vil kræve virkemidler, vi endnu ikke kender, og derfor en tæt involvering af Klimarådet og andre eksperter for at nå i mål”, står der.
De hårde fakta
I 1990, som er valgt som basisåret under Kyoto-protokollen, var den samlede CO2-udledning i Danmark på 70,8 mio. ton. Ifølge oplysninger fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i 2018 skønnedes samtlige udledninger i 2030 til 40-41 mio. ton CO2 efter allerede vedtagne politiske tiltag, senest med Energiaftalen fra 2018.
Da der løbende foretages forbedringer af opgørelserne, så ændrer tallene sig også løbende tilbage i tiden. Ifølge seneste opgørelse fra Energistyrelsen til Klimaministeriet var Danmarks udledning i basisåret opgjort til 71 mio. ton, mens det i 2017 er opgjort til 48 mio. ton, hvilket svarer til en reduktion på 31,87 procent.
Hvis det antages, at de 70 procents reduktion inden 2030 er i forhold til emissionen i 1990, så skal emissionen i 2030 være ca. 21 mio. ton CO2, hvilket betyder, at der fremadrettet skal reduceres med yderligere 27 mio. ton CO2.
Kilde: Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet
