Angst og overarbejde i spilbranchen: Pernille stod af og blev glad

Efter fire år som færdiguddannet animator fik 31-årige Pernille Hansen nok af den danske spilbranche og flyttede til England for et job hos spilfirmaet Frontier Developments i Cambridge.

“På mange spilstudier i Danmark er attituden, at alle kan erstattes, men på Frontier Developments vil man gerne holde på talenterne, og derfor tilbyder firmaet bedre arbejdsforhold og et langt bedre miljø til sine medarbejdere”, forklarer Pernille Hansen.

Hun har haft intet mindre end otte forskellige korttidsansættelser som animator i Danmark, siden hun i 2015 blev færdiguddannet fra den anerkendte The Animation Workshop i Viborg.

Og det har været alt andet end let, forklarede Pernille Hansen i juni i et interview til DR. For første gang turde hun nemlig sætte ord på, hvordan hendes drømmeindustri viste sig at være et mareridt at arbejde i.

“Jeg har været sindssygt bange for, at jeg ville blive syg af stress, men det var svært at tale med mine kollegaer og venner i branchen om det, for alle havde det jo dårligt. Når sidemanden havde det lige så dårligt som jeg selv, så følte jeg ikke, at jeg kunne give slip, for så skulle de andre jo bare tage læsset”, fortæller hun nu over telefonen fra England til Magisterbladet.

“Du er ikke god nok”
De usikre, korte projektansættelser gav blandt andet Pernille Hansen angst, hjertebanken, søvnproblemer og dårligt selvværd.

“Jeg vidste sjældent, om jeg var god nok. Når jeg bliver ansat i en stilling på tre måneder, så vil jeg gerne bevise, hvad jeg kan, men på min sidste arbejdsplads manglede der klar feedback og gensidig engagement. På min første arbejdsdag stod de sågar og diskuterede, om det virkelig kunne betale sig at investere i en arbejdscomputer til mig, når de ikke vidste, om de ville beholde mig i firmaet”.

Hun var ansat på en tremånederskontrakt, da hun i november sidste år oplevede, hvordan en situation i privatlivet gjorde arbejdspresset ubærligt.

“Min far blev diagnosticeret med uhelbredelig kræft, da jeg i forvejen var stresset på jobbet. Jeg fortalte ­officemanageren, hvad der foregik på hjemmefronten, og hun rådede mig til at booke en samtale med min leder til et såkaldt “forventningsafstemningsmøde”, siger Pernille Hansen og fortsætter:

“Mødet med min artdirector blev sat tre dage efter beskeden om min fars sygdom, men i stedet for at tale om min situation sagde hun, at hun faktisk havde besluttet, at hun ville ophæve vores samarbejde, da jeg ikke levede op til forventningerne, og det virkede desuden til, at jeg ikke kunne adskille mit arbejde og privatliv”.

Pernille Hansen fortæller, at fyringen kom som et chok for hende.

“Den dag i dag har jeg stadig mistanke om, at de fyrede mig, fordi min far fik kræft. Jeg fik nemlig ingen tidligere advarsel om, at evnerne manglede”.

En benhård branche
Pernille Hansen er ikke den eneste, som er utilfreds med arbejdsforholdene hos de danske spilvirksom­heder.

I 2018 undersøgte Jonathan ­Bruhn Bak og hans specialepartner Fillip Wiben Pedersen arbejdsforholdene blandt animatorer i Danmark i forbindelse med deres speciale på Aalborg Universitet.  

“Lige meget hvor folk arbejdede, så var de samme tendenser ofte til stede: Overarbejde, stress, angst og dårlige lønninger præger animatorerne og de andre ansatte i spilstudiernes arbejdsliv i både Danmark og udlandet”, forklarer Jonathan Bruhn Bak, som er uddannet sociolog.

Blandt andet fænomenet crunch, som er en periode med ekstraordinært arbejdspres, påvirker de ansatte i softwareindustrien. Her kan de for eksempel blive bedt om at arbejde op mod 100 timer om ugen op til en deadline. 

Samtidig bliver mange, ligesom Pernille Hansen, ansat i usikre midlertidige stillinger til en lav løn. 

En ond cirkel
De dårlige arbejdsvilkår og det hårde miljø betyder, at mange dropper jobbet efter bare få år, siger Jonathan Bruhn Bak. 

“Demografien i spilbranchen er meget ung, fordi man enten bliver der så længe, at man brænder ud og får stress, angst eller fysiske skader i hænderne. Eller man forlader industrien permanent for at finde et job i en branche med mere stabilitet”.

Den store udskiftning i ansatte betyder derfor også, at der ofte mangler erfarne managere, som kan løse de mange logistiske og administrative udfordringer. Jonathan ­Bruhn Bak kalder det en ond cirkel.

“Siden der ikke er mange “veteraner” i branchen, betyder det også, at der er mangel på dygtig ledelse eller effektive standarder at følge. Det betyder, at de dårlige arbejdsforhold fortsætter, da få har erfaringen eller overskuddet til at løse problemerne uden for eksempel at benytte crunch, som fører til mere udbrændthed. Miljøet har altså skabt en ond cirkel for sig selv”.

I forbindelse med sit speciale talte Jonathan Bruhn Bak for eksempel med en talentfuld animator, som var blevet nødt til at opgive drømmejobbet.

“Han havde arbejdet på et projekt, som vandt en pris, men han valgte stadig at stoppe, fordi han ikke kunne organisere sit privatliv eller sin lønudvikling. Så tog han et arbejde i Irma i stedet for”.