Vi kan gøre en forskel ved at åbne døren for de ledige
Bare ferien var lidt længere, tænker jeg altid, når sommeren går på hæld. Man får pludselig tid til at være sammen med sin familie eller venner og tage på cykeltur. Måske endda løbe en tur eller læse en af de mange bøger i reolen, hvis lækre omslag ellers i det daglige primært giver dårlig samvittighed på grund af tidsmangel.
Vores sommerferie er bare en af de ting, vi kan takke vores forgængere i fagbevægelsen for. Tilbage i 1938 kæmpede fagforeningerne sig frem til to ugers lovbestemt ret til ferie, og i 1979 blev der efter langt pres banet vej for fem ugers ferie. Jeg gyser, når jeg tænker på lande, hvor fagbevægelsen har stået svagere igennem længere tid, og hvor der knap er nogle rettigheder eller eksempelvis kun to ugers fri hele året, som skal dække både sygdom og ferie.
Ferie er en nødvendighed. For vi har alle brug for at komme ned i gear, når arbejdsintensiveringen er så heftig, som den for mange er i det daglige. Ja, faktisk bør man betragte ferie som en god investering i produktivitet, så folk kan komme tilbage med friske kræfter.
Men der er også nogle, der knap holder ferie. Nemlig dem, som har været ledige et stykke tid, og som er så pressede over situationen, at sommerens timer går med bekymring frem for sommersysler. Dem skal vi hjælpe ind på arbejdsmarkedet igen. Både fordi det er spild af gode kompetencer, og fordi det er hårdt for den enkelte at være ledig – det er faktisk noget af det mest stressende, man kan komme ud for i sit arbejdsliv.
Vi skal også give en hånd til de mange nyuddannede, der klækkes på studiestederne i år. De har naturligvis ikke et langt cv med fastansættelser, men de er seje, har masser af gåpåmod, frisk faglighed og ofte endda imponerende cv’er med studiejob og frivilligt arbejde i et omfang, så man tænker, om de overhovedet har sovet eller drukket en øl under studietiden. På trods af deres mange færdigheder viser en ny undersøgelse i DM-regi, at de unge er dybt bekymrede for, om de bliver ledige.
Jeg forstår godt bekymringen, for dimittendledigheden er fortsat for stor. Derfor besluttede vi på DM’s kongres lige før sommerferien, at vi i de næste tre år skal gøre en ekstra indsats for at hjælpe nyuddannede og andre ledige hurtigere i job. Ledighed er ikke et individuelt problem, og derfor skal den både adresseres og afhjælpes kollektivt.
Den enkelte skal ikke blive panisk eller slå sig selv i hovedet med ledighedskøllen, men i stedet søge nye og uprøvede steder med selvværdet i orden. Og vi andre har også et ansvar. Vi har en mulighed for at hjælpe nyuddannede eller andre ledige kolleger ind på arbejdsmarkedet, når vi sidder i ansættelsesudvalg, er ledere eller leder efter nye kolleger. Og helt ærlig: Man bliver altså ikke en rådden frugt af at have været ledig i en periode, så lad være med at diskvalificere nogle på forhånd, hvis de har et hul i cv’et.
Vi kan alle gøre en forskel ved at åbne døren. Med den hjælp kan de ledige kolleger – unge som lidt ældre – der i år ikke kunne holde ferie af bekymring for fremtiden, og fordi jobsøgning aldrig slutter, til næste år holde en velfortjent sommerferie, hvor de kan nyde roen og nye gode kolleger.
God sensommer til alle medlemmer.
