Uddannelser vil have sprogstrategi under lup

“Vi lever i en global tidsalder, hvor de store europæiske sprog er vigtige for vores handel og vores kultur. Derfor skal vi tage det alvorligt, når virksomheder skriger efter medarbejdere, der kan flere sprog, og vi mangler sproglærere til at undervise vores børn”.

Sådan lød det fra den daværende uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, da regeringen i 2017 præsenterede en national sprogindsats, som skulle rette op på den faldende interesse for fremmedsprog.

Men antallet af dem, der har fået en studieplads på sprogfagene, er faldet seks procent siden 2018. Og på universiteterne og professionshøjskolerne er man nu bekymret for, om strategien virker.

Det fortæller blandt andre dekan Jesper Kallestrup fra Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet til Magisterbladet.

“Vi ser i disse år et faldende optag på særligt de europæiske sprog, og det er stærkt bekymrende. Jeg mener derfor, at den tidligere regerings sprogstrategi bør genbesøges, så vi hæver ambitionsniveauet og sikrer os, at den faktisk virker efter hensigten”.

Også formand for Danske Professionshøjskoler Stefan Hermann ønsker handling.

“Optagetallet på læreruddannelsernes sprogfag og universiteternes sproguddannelser bekræfter, at der er behov for at gøre noget mere. Den nuværende strategi støtter ikke tilstrækkeligt grundskolens og læreruddannelsens sprogfag, og det bliver den nødt til, hvis vi skal kunne vække elevernes begejstring for tysk og fransk”.

Stadig håb endnu
Sprogstrategien består af syv initiativer og 100 millioner kroner, som primært er blevet brugt til at etablere et nyt nationalt center for fremmedsprog, som er forankret både øst og vest for Storebælt på henholdsvis Københavns Universitet og Aarhus Universitet.

Prodekan ved Arts på Aarhus Universitet Niels Lehmann er også dybt bekymret for sprogfagene, men han mener dog stadig, at Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) skal have en chance for at skabe resultater.

“Indtil videre er det ikke lykkedes at løse udfordringerne med at opretholde sprogfagene på universitetsniveau, men jeg synes, at vi skal give det nyetablerede center tid. De har fået indtil 2022 til at gøre en forskel, og det tror jeg på kan lykkes”, siger Niels Lehmann.

Ledelsen ved Det Nationale Center for Fremmedsprog pointerer også, at centerets arbejde er begyndelsen på en lang og hård proces.

“Regeringen anerkender selv i sin strategi, at NCFF ikke alene med en bevilling på 100 mio. kr. kan løfte den enorme opgave, det er at få bragt fremmedsprog i Danmark på ret køl igen. Men hvis NCFF og alle interessenter, herunder politikere og universitetsledere, arbejder tæt sammen, er vi overbeviste om, at

situationen kan bedres mærkbart”, siger centerleder Hanne Wacher Kjærgaard.

Politikerne må gøre noget
Universiteterne og professionshøjskolerne opfordrer derfor politikerne til at holde øje med de kriseramte sproguddannelser.

“I den globaliserede verden, vi lever i, tror vi, at det er nok bare at kunne tale engelsk, men det har tværtimod aldrig været vigtigere at kunne tale for eksempel fransk, tysk eller spansk”, siger Henrik Halkier, dekan på Det Humanistiske Fakultet ved Aalborg Universitet.

Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Kasper Sand Kjær, fortæller, at partiet er klar til at gå i dialog med uddannelsesinstitutionerne.

“Vi har stort fokus på de videregående uddannelser, og så snart dette års optagelse er overstået, vil vi sætte os ned og kigge på, hvad der efterspørges, og hvor der er brug for en indsats”, siger Kasper Sand Kjær.