Mathias tvunget tilbage på skolebænken: “Jeg har intet lært”

Et stressende og hårdt forår blev i slutningen af juli afsluttet for den 27-årige Mathias Ladefoged.

Siden februar har han studeret to fag på Aarhus Universitet ved siden af sit fuldtidsjob som lærer på Næstved Gymnasium. Suppleringskurserne var dog ikke noget, han selv ville. Det var tvært­imod noget, der var ham pålagt, hvis han gerne ville fortsætte med at arbejde som gymnasielærer i fremtiden.

“Forløbet har været dybt frustrerende. Der er travlt nok i gymnasiesektoren i forvejen, så det har været svært at få tid til både studie og fuldtidsjob”, forklarer Mathias Ladefoged.

Han er nemlig en af de flere hundrede færdiguddannede, som er omfattet af den administrative ECTS-fejl på både Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Universiteterne havde glemt at forlænge en række uddannelsers sidefag, hvilket betød, at de studerende ikke havde optjent det nødvendige antal ECTS-point til, at uddannelsen levede op til Uddannelses- og Forskningsministeriets krav.

En grim overraskelse
Da Mathias Ladefoged i 2017 blev tildelt titlen cand.scient. i idræt og psykologi, regnede han derfor naturligvis med, at han var færdiguddannet og kunne starte i arbejde.

Men i november kom det frem, at Aarhus Universitet havde rod i eksamenspapirerne, og han var en af de dimittender, som blev nødt til at indhente de manglende ECTS-point. 

“Jeg modtog et brev fra Aarhus Universitet, hvor der stod, at jeg skulle tilbage og læse 30 ECTS-point, hvis jeg ønskede at arbejde som gymnasielærer. Jeg var allerede startet i mit nye faste job på det tidspunkt, så jeg kunne slet ikke forstå, hvad der var sket, og hvad det betød”.
Universitetet undskyldte fejlen og tilbød Mathias Ladefoged og de andre berørte dimittender et forløb, hvor de mere fleksibelt kunne indhente de manglende point i form af fjernundervisning, aftenhold og weekendundervisning.

Det samme pensum
I begyndelsen af februar bestod Mathias Ladefogeds daglige rutine således af, at han i dagtimerne arbejdede på gymnasiet og om aftenen studerede psykologi.

I weekenderne tog han fra sit hjem i København til universitetet i Aarhus for at deltage i mundtlig undervisning. 

“Jeg har arbejdet mellem 55 og 60 timer om ugen, siden sidefagssuppleringen startede i februar. Jeg har hverken haft tid til fritidsinteresser eller ferie, for når jeg ikke har arbejdet, har jeg studeret eller skrevet eksamensopgaver”.

Selvom suppleringskurserne var tidskrævende, var de langtfra fagligt udfordrende, fortæller Mathias Ladefoged:

“Det er ikke bare de mange timer, der har gjort forløbet frustrerende. Jeg har intet fagligt fået ud af det, for en stor del af pensum er vi allerede blevet eksamineret i”.

På holdet var de 20 færdiguddannede, som havde valgt den samme opbygning for suppleringsforløbet.

Ifølge Mathias Ladefoged er hans medstuderende enige i, at fagligheden på de nye kurser ikke har været god nok.

“Store dele af pensum har været præcis det samme, som vi tidligere har haft. Vi har flere gange talt om, hvor meningsløst det er, at vi skal gennemgå de her kurser, når vi allerede kan det, vi skal for at kunne passe vores arbejde”.

Han er som sådan ikke utilfreds med Aarhus Universitets suppleringstilbud. Ifølge ham har universitetet gjort, hvad den kunne for at finde en løsning på fejlen.

Det ærgrer ham bare, at han skulle bøde for en fejl, som universitetet har begået.

Prodekan ved Aarhus Universitet Per Andersen skriver i en mail til Magisterbladet, at dimittenderne selv må vælge, hvilke suppleringskurser de vil følge:

“Vi kan fra Aarhus Universitet kun endnu en gang beklage den fejl, der har betydet, at dimittender fra vores tilvalgsordning har været nødsaget til at supplere med yderligere kurser”, skriver han og fortsætter:

“Det er ærgerligt, at den studerende ikke har haft en oplevelse af at få et fyldestgørende udbytte af undervisningen. De kurser, som dimittenderne har kunnet vælge, svarer indholdsmæssigt til de kurser, vi tilbyder vores øvrige studerende. I disse fag har der været mulighed for fordybelse i emner, som eventuelt er blevet introduceret i nogle af vores obligatoriske fag, og hvor en mindre del af pensum fra tidligere semestre kan have været inddraget for at styrke sammenhæng og progression”.