Månedens gang på #SoMe

Hø hø-opslag
Behov for et billigt grin? Hashtagget #onkelhumor er et godt bud. “Hvad kalder man lamaer, der laver uro på Fyn? Ba’lamaere. #onkelhumor”, lyder et eksempel fra Søren Granfeldt. En erklæret bruger af #onkelhumor er tv-værten Kåre Quist – så meget, at en kulturskribent på Berlingske i en nylig aviskommentar opfordrede ham til at droppe onkelhumoren, særligt i hans overlæg til vejrudsigten. “Tanten kan ikke lide #onkelhumor ... Det er da humor”, tweetede Kåre Quist naturligvis.

Råddenskab i dansk børnesangskat
Børnesange bliver sunget generation efter generation med blind loyalitet, men hvad er det egentlig for noget nonsens, vi bevidstløst reproducerer? Forfatter og journalist Danni Travn startede en Twitter-tråd, der udviklede sig til en mindre lavine af brok over rim- og faktasjusk i danske børnesange. “... dyppe dem i fløde, så smager de så søde”? “Jeg ved en lærkerede, jeg siger ikke mere” – men det gør han jo? “Nu brøler tigeren sin aftensang” – mens den i Afrika hjemmehørende zebra tager natdragt på? “På det lille blad der lå en lille rede” – hvordan er det muligt? Og sådan blev de ved.

Selvmorderetik, tak!
Sommerens nok mest omtalte – og tragiske – SoMe-begivenhed var, da realitystjernen Fie Laursen lagde et selvmordsbrev på sin Instagram-profil og umiddelbart derefter forsøgte at tage sit liv. Det mislykkedes heldigvis, men brevet skabte stor debat om ansvaret for opslag, der som i dette tilfælde når ud til 330.000 følgere, hvoraf de fleste er børn og unge. Børneminister Pernille Rosenkrantz-Theil kom galt i byen, da hun foreslog, at “indehavere af store SoMe-profiler” skal underlægges samme presseetiske ansvar som journalistiske medier. Blandt andre Fie Laursens bror tog til genmæle: “Gu faen skal hun ikke straffes for at ønske et værdigt farvel”, skrev Boris Laursen på Instagram, og ministeren fik travlt med at sammenkoble systemisk tale med medmenneskelig omsorg for familien Laursen: “Ja til bloggeretiske retningslinjer! God bedring til Fie”.

Rige børn ­taler bare bedre
Regeringen og SF vil gerne give karakterer mindre betydning for optaget af studerende. “Hvis man ønsker at skrue ned for karakterræset, er optagesystemet nøglen #dkpol #uddpol”, ­tweetede SF’s Jacob Mark og fik et realitytjek som respons. Sociologen Anton Grau Larsen frygter, at kvote 2-ansøgninger med interview bliver et “habitustjek”, der fremmer overklassens børn. “Jeg er netop begyndt på et projekt, der tyder på, at drenge fra nordsjællandske gymnasier kan tale sig til højere karakterer i de mundtlige eksamener, end deres skriftlige karakterer ellers ville forudsige”, skrev han. Dertil kommer det rent praktiske: “Jeg vil nødig afholde de interview. Der er 250 ansøgere til en af de uddannelser, jeg underviser på. Bare 10 min. til hver er en vanvittig tanke”, skrev AU-lektor Lone Koefoed Hansen.

Er drivhuseffekten bare gas?
Alle hyler op om global opvarmning. Men folketingsmedlem Lise Bech har stadig sin sunde skepsis i behold. “I disse #klima tider er det relevant at undre sig over, at et helt nyt topmoderne forskningsskib ikke kan komme lige så langt op mod Nordpolen, som et skib kunne i 1893. Er isen blevet tykkere? #dkpol”, tweetede DF-politikeren, der havde læst om et norsk forskningsskib på togt i Arktis. Venlige brugere kunne oplyse Lise Bech om, at Fridtjof Nansens skib, “Fram”, i 1893 kun nåede så langt mod nord ved at lade sig fryse fast og drive med isen gennem 18 måneder, hvilket forskerne på “Prins Haakon” anno 2019 næppe har haft intentioner om, endsige budget til.