Humanisternes ledighed er dobbelt så høj som andre akademikeres

Mens djøf’ere, ingeniører, ph.d.er og naturvidenskabelige kandidater oplever næsten fuld beskæftigelse, er det fortsat sværere for de humanistiske universitetskandidater at finde arbejde.

Trods højkonjunkturen er ledigheden dobbelt så høj blandt humanisterne som blandt de øvrige højtuddannede.

En opgørelse fra maj måned, som Akademikerne har foretaget, viser, at 7,6 procent af de humanistiske kandidater, som står i a-kasse, er registreret som ledige. De øvrige akademikere tegner sig sammenlagt for en ledighedsprocent på 3,5.

Tænketanken DEA finder det bekymrende, at de senere års jobfest ikke i større omfang kan aflæses i andelen af beskæftigede humanister.

“Hvis arbejdsgiverne ikke ansætter historikere, litteraturvidenskabsuddannede og filosoffer i en periode med meget stor efterspørgsel efter højt uddannet arbejdskraft, så kan jeg næsten kun tolke det sådan, at der er et mismatch mellem deres kompetencer og arbejdsmarkedets behov”, siger DEA’s administrerende direktør, Stina Vrang Elias.

Der bliver jo ikke automatisk oprettet flere kulturjob, bare fordi de private virksomheder har fået travlt, påpeger hun.

“Det er først og fremmest trist for de unge, der har taget lange universitetsuddannelser, at en kandidatgrad i humaniora ikke så let kan omsættes til et job.

Som samfund er vi også nødt til at kigge på, om de ledige akademikere kan konvertere deres uddannelse til noget, der kan bruges, fx på folkeskole- og pædagogområdet, hvor der bliver en massiv mangel på arbejdskraft”, siger Stina Vrang Elias.

Stigende behov for humanister i det private
Mads Eriksen, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, minder om, at ledighedsstatistikken tegner billedet af et problem, som dimensioneringen er i fuld gang med at løse.

“Humaniora er ved at nå et niveau, hvor optag og efterspørgsel hænger bedre sammen. Dertil er det vigtigt at huske, at private virksomheder får et stigende behov for humanistiske kompetencer sammenkoblet med it og digitalisering. Og det offentlige kommer til at mangle sprogundervisere”, siger Mads Eriksen.

Siden 2013 er antallet af pladser på humaniora på universiteterne beskåret med godt 2.500. Samtidig har arbejdsmarkedet absorberet en stor del af kandidaterne fra de år, hvor universitetsoptaget boomede.

Det bekræftes af tal fra en særkørsel, som Danmarks Statistik gennemførte for Dansk Magisterforening i efteråret 2018. Kørslen viste, at der fra 2010 til 2017 er kommet 7.935 flere humanister i privat job svarende til en stigning på 52 procent.

Samlet set er 38 procent flere humanister kommet i job i 2017 i forhold til 2010.

Mads Eriksen fra Dansk Erhverv er ikke i tvivl om, at de humanistiske kompetencer kommer endnu mere i spil i de kommende år.

“Men erhvervslivet har brug for, at humaniora gentænker sig selv. Aarhus Universitet er et godt eksempel, de tænker deres uddannelser sammen med digitalisering og fletter it ind i alle de humanistiske uddannelser”, siger DE’s uddannelses- og forskningspolitiske chef. 

Ifølge arbejdsmarkedsprofessor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet har kortsynetheden hos de private virksomheder været den helt store udfordring for det humanistiske arbejdsmarked.

“Fremtidsstudier fra både ILO (International Labour Organization, red.) og andre europæiske universiteter slår fast, at teknologifikseringen er alt for snæver. Det er relationskompetencer, kulturforståelse og brobygningen til andre faggrupper, der bliver helt afgørende, også for techindustriens succes. De kompetencer har humanisterne, og derfor er det ærgerligt, at erhvervslivet ikke kaster sig over dem”, siger Henning Jørgensen.