Fotoskat fra Kina genopdaget i Det Kgl. Bibliotek
© Foto: Mikael Müller, Det Kgl. Bibliotek
Missionærarkitekten Johannes Prip-Møller dokumenterede med sit Leica-kamera bygningsværker, munke- og landsbyliv i 30’ernes Kina. Nu har kinesiske forskere genopdaget syv velordnede arkivkasser på Det Kgl. Bibliotek med 2.600 fotografier fra det Kina, der forsvandt under kulturrevolutionen.
Det er ikke nogen hemmelighed, at Johannes Prip-Møller, der var både arkitekturhistoriker og missionær, fotograferede flittigt, mens han rejste rundt i Kina i årene 1929-33. Manden og hans værk er indgående beskrevet og dokumenteret i både egne udgivelser og bøger, der udkom efter hans død.
Alligevel var det et særligt øjeblik, da syv blygrå kasser med ikke færre end 2.600 af Johannes Prip-Møllers fotografier af mennesker og bygninger i 30’ernes Kina for nylig blev hentet ud af arkivmørket på Det Kgl. Bibliotek. Det forklarer Sonny Ankjær Sahl, der er forskningsbibliotekar ved bibliotekets specialsamlinger.
“ Johannes Prip-Møller var en mesterfotograf. Han havde arkitektens blik for lys, detaljer og formsprog. Samtidig er hans samling beskrevet så minutiøst, at vi ved, nøjagtig hvor hvert eneste foto stammer fra, og det bliver jo ekstra interessant, fordi bygninger blev bulldozet sammen med meget af den buddhistiske kultur under kulturrevolutionen i 60’erne”, siger Sonny Ankjær Sahl.
Byggede boliger og missionerede
Arkitektens fotografier er kategoriseret efter emner som fx munke, templer og landsbyer. Hvert eneste billede er limet op på et stykke brunt karton, og med sirlig håndskrift har han noteret, hvad motivet er, i hvilken provins og by det er taget, samt årstallet. Under fotografierne dokumenterer exlibris-stemplet, at det er Johannes Prip-Møller, der er ophavsmand.
Han blev født i Rudkøbing i 1889 og tog sin eksamen fra Kunstakademiets arkitektskole i 1920.
Dansk Biografisk Leksikon skriver, at Johannes Prip-Møller var stærkt troende, og at det var grunden til, at han i 1921 blev udsendt til Kina for at hjælpe med at bygge privatboliger og andre bygninger for den kinesiske lutherske menighed. Han lærte sig sproget og var levende interesseret i det samfund og de mennesker, han mødte.
Senere, i årene 1929-33, vendte arkitektmissionæren ifølge Dansk Biografisk Leksikon tilbage til Kina med støtte fra Carlsbergfondet for at studere den buddhistiske arkitektur og klosterlivet. Han kom vidt omkring på et tidspunkt, hvor alene faren for tropiske sygdomme gjorde det farligt at rejse på de kanter. Det er særligt fra de år, fotografierne stammer. De blev overdraget til Det Kgl. Bibliotek af hans enke, efter at Johannes Prip-Møller døde i en forholdsvis ung alder i 1943.
Ekspresdigitalisering
Hvem det er, der godt 80 år senere har genopdaget den unikke fotosamling fra 30’erne, er fortroligt.
“Men jeg kan oplyse, at det er en forsker fra Kina, der besøgte vores læsesal for at kigge i arkiverne i nogle uger. Fotografierne kendte hun fra bøger, men materialet i samlingen er endnu mere omfattende, så for kineserne er det en skat”, siger Sonny Ankjær Sahl.
Det Kgl. Biblioteks reprofotograf kom på overarbejde, da 2.600 fotografier skulle digitaliseres og sendes til Kina med ekspresfart.
Selv har forskningsbibliotekaren prøvet at billedgoogle nogle af de bygninger, der optræder på fotografierne, for at se, om enkelte har overlevet kulturrevolutionen.
“Det lykkedes mig at finde en enkelt tempelport, men den var malet over med farver. Det gør det kun endnu mere fantastisk at se Johannes Prip-Møllers meget omhyggelige og æstetisk smukke dokumentation af de originale templer, landskaber og mennesker i det gamle Kina”, siger Sonny Ankjær Sahl.