Spring menu over
Dansk Magisterforening

Et puslespil med 90.000 brikker skal falde på plads i juli

Tine Bjerregaard

© Foto: Lars Bech.

Del artikel:

Hvert år i slutningen af juli venter cirka 90.000 unge på svar om, hvorvidt de er kommet ind på deres ønskeuddannelse. Bag kuverterne og kvalifikationerne ligger måneders forberedelser, som områdeleder for Den Koordinerede Tilmelding, cand.mag. Tine Bjerregaard står i spidsen for.

Fra kontoret i Bred­gade kan Tine Bjerre­gaard se glade turister traske rundt på Amalienborg Slotsplads i København.

Det er ved at være sommer, og de fleste danskere kan se frem til sommerhusture og eksotiske feriedestinationer i juli, men ikke Tine Bjerregaard.
For hende venter nemlig den travleste måned på året, når 250.000 ansøgninger til landets videregående uddannelser skal igennem Uddannelses- og Forskningsministeriets optagelsessystem, Den Koordinerede Tilmelding, på blot få uger. 

“Juli er altid travl for os. Det er her, vi skal håndtere de mange sagsbehandlingsresultater fra uddannelsesinstitutionerne, så de unge kan få svar på deres ansøgninger. Så jeg går ikke på ferie, før svarbrevene er sendt ud den 26. juli”, siger Tine Bjerregaard.

Hun forklarer, at selvom det måske lyder hårdt at arbejde, mens alle andre er på stranden, så er hun og hendes team på fire medarbejdere topmotiverede til at sørge for, at så mange som muligt af de tusindvis af ansøgere kan komme ind på den videregående uddannelse, de drømmer om.

“Jeg lægger meget vægt på, at vi skal have det sjovt i teamet. For hvis vi har et godt makkerskab, så er det også lettere at håndtere situationer, hvor vi er under stærkt pres. Sommerens travlhed er i høj grad en teknisk øvelse i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne i at få de her store mængder information til at mødes, så vi sammen kan skabe et resultat. Det er det vildeste puslespil, vi skal have til at gå op, og der må helst ikke gå noget galt”.

Evnen til at slukke brande

Tine Bjerregaard har det daglige ansvar for, at optagelsen fungerer, og hun er vant til at slukke brande i Styrelsen for Forskning og Uddannelse, når der opstår problemer med den digitale optagelsesportal.

“Om det er it-systemet eller et praktisk spørgsmål. Meget af mit arbejde handler om at være omstillingsparat. Jeg skal altid være klar til at smide, hvad jeg har i hænderne, hvis der opstår problemer”.

Det var ikke lige Den Koordinerede Tilmelding, Tine Bjerregaard regnede med at komme til at arbejde med, da hun i 1994 startede med at læse dansk og religionsvidenskab på Københavns Universitet.

“Jeg var overbevist om, at jeg skulle være gymnasielærer. Det var heller ikke, fordi jeg valgte muligheden fra, men efter kun at have læst et år fik jeg tilbudt et job i universitetets studievejledning, og derfra blev jeg bare bidt af arbejdet som vejleder”.

Da titlen som cand.mag. var i hus, faldt det derfor Tine Bjerregaard naturligt at fortsætte arbejdet som studievejleder, først på Københavns Universitet og derefter som en del af det regionale vejledningscenter, Studievalg København.

Men da chancen for at arbejde i Den Koordinerede Tilmelding bød sig efter seks år i Studievalg, kunne hun ikke sige nej.

Særligt muligheden for at arbejde med de overordnede strukturer og politiske linjer i optagelsessektoren tiltalte hende.

“Jeg følte, at jeg kunne bidrage med noget nyt til området, og da jeg startede i Styrelsen for Forskning og Uddannelse, kunne jeg se, at der blev lyttet til de medarbejdere, som kom med en anden baggrund”.

En humanist forklædt som it-nørd

I dag er Tine Bjerregaard den eneste humanist på et analyse- og statistikkontor. Hendes råd til andre humanister er derfor, at man ikke skal lade sig skræmme af, at drømmejobbet indeholder nogle andre kompetencer end dem, man er uddannet i.

“Jeg synes, det er vigtigt, at man ikke lægger begrænsninger på sig selv, hvis man synes, at jobbet er spændende. Man lærer hele tiden i løbet af sit arbejdsliv”, siger hun og uddyber:

“Man skal ikke være alt for ydmyg og tænke: “Jeg er jo humanist, så det kan jeg ikke finde ud af””.

Faktisk mener Tine Bjerregaard, at hendes humanistiske uddannelse er en vigtig styrke i hendes job som områdeleder. 

“Jeg kan se sammenhænge mellem ansøgere og teknik, og jeg har blik for, hvad der skal til for at kommunikere indhold og statistikker ud på en god måde. Det har jeg fået i kraft af både min uddannelse og min tidligere erfaring med de unge”.

Hun vidste for eksempel ikke særlig meget om it-systemer, før hun startede med at arbejde med Den Koordinerede Tilmelding for syv år siden. I dag er hun glad for sin forståelse for it og sit arbejde med at udvikle digitale værktøjer. 

“Uden at have nogen som helst teknisk baggrund har jeg lært at kommunikere med teknikere. Det vil sige, at jeg kan formulere med almindelige ord, hvad der teknisk er gået galt. Jeg kan oversætte noget, der er svært tilgængeligt”.

Heldigvis er det meget sjældent, at der går noget galt, når Tine Bjerregaard og hendes fire medarbejdere står for både driften, it-udviklingen og den efterfølgende analyse og statistik på uddannelsesområdet i juli.

Når svarene er sendt ud til ansøgerne den 26. juli, ånder holdet derfor lettet op og går ud og fejrer sommerens succesfulde og nu overståede arbejde med en god middag.

“Jeg bliver utrolig stolt hvert eneste år, når tingene lykkes, og når vi igen har gennemført en optagelse og kan sende breve ud til de unge og sige: “Det gik igen i år”. Det er bare stort, fordi det er så utrolig mange brikker, som skal pusles sammen og klappe”.  

“Og så er det tid til ferie”, siger Tine Bjerregaard med et glimt i øjet.

Den Koordinerede Tilmelding:

Den Koordinerede Tilmelding (KOT) koordinerer optagelsen til størstedelen af de videregående uddannelser i Danmark. KOT er en del af Styrelsen for Forskning og Uddannelse under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Formålet med KOT er at sikre, at hver ansøger bliver optaget på den højest mulige prioritet. Hvert år udgives der efterfølgende udførlige statistikker om årets ansøgere og optagne samt grænsekvotienter på de uddannelser, der ikke har optaget alle ansøgere. Cirka 90.000 unge ansøger om studieplads hvert år, af dem bliver cirka 65.000 optaget.