Efteruddannelse giver nye kompetencer, større arbejdsglæde og for de få et karriereryk

Charlotte Lindvald er beviset på, at efteruddannelse gør en forskel.

Hun fik i oktober 2018 stillingen som kunstfaglig chef på Skagens Kunstmuseer efter fire år som kulturkonsulent i Holstebro Kommune.

Jobskiftet blev muliggjort af den masteruddannelse i offentlig ledelse, som hun er i gang med.

“Jeg havde faktisk slet ikke søgt stillingen, hvis det ikke var for master-­uddannelsen. Jeg havde ikke følt mig ordentligt klædt på”, siger hun.

Museet søgte en kunsthistoriker, der ikke nødvendigvis allerede var leder, men som havde lysten og viljen til at blive det.

“Det er ikke sådan, at jeg er gået målrettet efter at blive leder og derfor tager ledelsesuddannelsen. Men med en humanistisk universitetsuddannelse er du ikke forberedt på en virkelighed, hvor det i stigende grad forventes, at du leder projekter, styrer budgetter og formelt eller uformelt forholder dig til personaleledelse. De kompetencer kan tilegnes i praksis, men masteren giver mig teorien ovenpå”, siger Charlotte Lindvald.

Arbejdsglæde kan oversættes til kompetencer

Charlotte Lindvald er en af de syv pct., der i DM’s nye undersøgelse om efteruddannelse fortæller, at deres efteruddannelse har resulteret i et karrierespring.
For langt størstedelen af deltagerne i undersøgelsen bliver de nyerhvervede kompetencer omsat i det nuværende job. 26 pct. tilkendegiver, at efteruddannelse har ledt til nye opgaver, mens 75 pct. angiver, at efteruddannelse har givet dem nye tilgange til arbejdets udførelse.

Og det er faktisk ret flot, siger Bjarne Wahlgren, professor i uddannelsesvidenskab ved Aarhus Universitet.

“Det er overraskende positivt og en højere score end det, man normalt ser i denne slags undersøgelser. Hvis så mange har fået nye opgaver og nye tilgange til arbejdets udførelse, ja, så er efteruddannelsen langt hen ad vejen lykkedes”, vurderer han.

Også Hanne Dauer Keller, lektor i pædagogik og læring ved Aalborg Universitet, ser resultatet som udtryk for, at efteruddannelse virker.
“Nye tilgange til udførelsen af arbejdet kan sidestilles med, at man har tilegnet sig nye kompetencer. Og det er godt, når arbejdsmarked, organisationer og teknologi hele tiden udvikler sig. For det resulterer jo i et krav om, at man som individ følger med udviklingen”.

Hanne Dauer Keller finder det samtidig opløftende, at 42 pct. fortæller, at efteruddannelse har givet dem større arbejdsglæde.
“Forskning tyder på, at arbejdsglæde blandt andet opstår, når vi føler os kompetente i vores job. Så det er jo en anden målestok for, at folk føler sig klædt på af efteruddannelse”, siger hun.

Brændende nødvendigt

Masteruddannelser er dyre, og Charlotte Lindvald er taknemmelig for, at hendes tidligere chef i Holstebro Kommune gav hende tid og økonomisk støtte til uddannelsen, en forpligtelse, Skagens Kunstmuseer har overtaget. Som chef kan hun nu spørge sig selv, hvorfor museet skal kaste penge efter medarbejdernes efteruddannelse, hvis risikoen er, at de forsvinder – sammen med de dyrt erhvervede kompetencer.

“Det er jo det, alle arbejdsgivere frygter. Men i min optik er der to vigtige modargumenter. For efteruddannelse er selvfølgelig nødvendig for at fastholde arbejdskraft og sikre, at organisationen udvikles i en meget omskiftelig verden. Et motto lyder, at “hvis man giver en efteruddannelse. risikerer man, medarbejderen rykker videre. Hvis man ikke gør, risikerer man de bliver”. Dermed sagt, at en investering i efteruddannelse sikrer ny viden til organisationen på enten den ene eller anden måde”, siger hun.

Og da alle organisationer skal udvikle sig og have ny viden ind, er efteruddannelse reelt en fælles forpligtelse for hele arbejdsmarkedet, mener Charlotte Lindvald.

Selvom syv ud af ti i DM’s undersøgelse har været på efteruddannelse inden for de sidste tre år, er der også 35 pct., der ikke har fået efteruddannelse, fordi arbejdspladsen har afsat få eller ingen midler.

For alle arbejdsgivere er det brændende nødvendigt, at de kigger på muligheden for efteruddannelse af deres medarbejdere, mener Charlotte Lindvald.
“Det behøver ikke at være det første og bedste, man griber ud efter, ligesom medarbejdere skal spille en ret aktiv rolle i forarbejdet og overvejelserne. For det er en tidskrævende investering”, siger hun.

Og hvilke kompetencer har DM’s medlemmer så brug for at tilegne sig, hvis de skal kunne varetage deres job i fremtiden?

De 1.200 deltagere i undersøgelsen har givet over 600 individuelle svar dækkende stort set alle generelle såvel som absolut specialiserede kompetencer. Projektledelse er at finde i 10 pct. af svarene og er dermed den mest efterlyste kompetence. Det overrasker ikke Charlotte Lindvald.

“Jeg har været rundt i stort set hele kultursektoren og kan se, at det efterhånden er meget sjældent, at fagspecialister får lov til at sidde for sig selv. Så folk skal bygge på. Personligt har det vigtigste for mig været, at efteruddannelsen gør mig i stand til at sætte mig ud over hverdagen og stille de store spørgsmål. Hvorfor gør jeg det her, og hvorfor gør jeg det på den her måde? Og det spørgsmål gælder vel, uanset hvor man sidder henne”.