Akademikere efteruddanner sig som aldrig før

Rekordmange akademikere har været på efteruddannelse inden for de seneste tre år, viser en ny undersøgelse blandt Dansk Magisterforenings medlemmer foretaget for Magisterbladet.

Ifølge undersøgelsen har 67 pct. af DM’s medlemmer deltaget i en efteruddannelse, hvilket er den største andel, der hidtil er målt. I 2017 var andelen 48 pct., mens 57 pct. i 2013 svarede, at de havde været på efteruddannelse i løbet af de seneste tre år.

Den øgede brug af efteruddannelse bekræftes af Voxmeters seneste analyse af det danske kursusmarked, der viser, at de offentlige budgetter til efteruddannelse steg fra 3 mia. kr. i 2017 til 3,9 mia. kr. i 2018.

Poul Erik Hansen, afdelingschef i Center for Offentlig Kompetenceudvikling, siger, at den stigende efterspørgsel primært skyldes stigende faglige krav og øget fokus på projekter og projektledelse.

“Kommunerne prioriterer i stigende grad faglig efteruddannelse i forvaltningen, der skal imødekomme politiske reformtiltag og et øget krav om legitimitet i den offentlige forvaltning. Samtidig efteruddannes der i stigende grad i kompetencer, der kan understøtte den øgede organisering i tværgående projekter, fx projektledelse, uformel ledelse og mestring af forvandlingsprocesser”, siger han.

Poul Erik Hansen bekræfter, at man blandt leverandører af efteruddannelse mærker en stigende efterspørgsel. I 2017 var kommunerne præget af spareøvelser og fokus på drift. Men efterfølgende er man igen begyndt at forholde sig til, hvordan kvaliteten af den offentlige service forbedres. 
Undersøgelsen blandt Dansk Magisterforenings medlemmer viser, at initiativet til efteruddannelse i stigende grad er delt mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Og det glæder DM’s formand, Camilla Gregersen.

“De ansatte skal være åbne over for ledelsens forslag til udvikling og selv komme med kvalificerede forslag. Succesfuld efteruddannelse sker ofte på den ansattes eget initiativ. Det er til gengæld arbejdsgiverens ansvar at sikre ressourcer til selve efteruddannelsen”, siger hun.
Undersøgelsen viser da også, at det i langt de fleste tilfælde er arbejdsgiverne, der betaler.  

“Der stilles store krav på arbejdsmarkedet, og derfor bliver investering i de ansattes udvikling kun vigtigere og vigtigere. Det gælder også for DM’ere, for forventningerne til akademikere på arbejdspladserne er ekstra høje”, siger Camilla Gregersen.

At arbejdsgivere i stigende grad vægter efteruddannelse af akademikere, bekræftes også af Dansk Industri. Ifølge DI-branchedirektør Henriette Søltoft pegede 79 pct. af arbejdsgiverne i rådgiverbranchen – der beskæftiger hver fjerde akademiker på det private arbejdsmarked – på “et stort behov for løbende opkvalificering af akademiske medarbejdere” i en undersøgelse fra 2018.

“Vi oplever, at der er et enormt fokus på løbende opkvalificering af nuværende, men også nye kompetencer, for kompleksiteten og sværhedsgraden, særligt når det gælder faglighed, forretningsforståelse og digitalisering, er øget voldsomt bare i løbet af de seneste ti år”, siger Henriette Søltoft.

DM-undersøgelsen viser samtidig, at deltidsansatte, midlertidigt ansatte og freelancere efteruddannes i mindre grad end fastansatte på fuld tid. Uanset ansættelsesform angives utilstrækkelig prioritering af økonomiske ressourcer på arbejdspladsen som den vigtigste forklaring på, at man ikke har fået efteruddannelse. Lidt flere fastansatte mener, at mangel på tid kan forklare, at de ikke har fået efteruddannelse, mens både deltidsansatte og midlertidigt ansatte i højere grad peger på perioder med ledighed som en årsag.