Mobning på arbejdspladsen øger sygefraværet blandt alle

Omkring hver tiende ansat på de danske arbejdspladser er udsat for mobning.

Sådan har det været i en årrække. Men mobning rammer mange flere end bare selve offeret. Hele arbejdspladsen har nemlig omkring 20 procents øget risiko for langtidssygefravær, hvis der foregår mobning.

Det viser ny dansk forskning, som bygger på en spørgeskemaundersøgelse med over 7.000 beskæftigede danskere og registerdata over deres langtidssygefravær på i alt 302 arbejdspladser. Det er professor Åse Marie Hansen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Københavns Universitet, som står bag undersøgelsen.

“Der er forøget risiko for langtidssygdom på 20 procent blandt de ikkemobbede på arbejdspladsen, når der forekommer mobning. Der kan være nogle forhold på arbejdspladsen, der gør det muligt for mobning at florere, og det skal tackles”, siger Åse Marie Hansen.

I studiet er der kigget på både offentlige og private arbejdspladser med fra fem og op til 120 ansatte. Her har man sammenlignet sygefraværet blandt ikkemobbede på virksomheder, hvor der forekommer mobning, med sygefraværet blandt ansatte i virksomheder, hvor der ikke forekommer mobning.

Første gang, der er fundet en sammenhæng
Det er første gang, der er fundet en sammenhæng mellem mobning og øget risiko for langtidssygefravær for de ikkemobbede. Mobning er i undersøgelsen defineret ved, at en eller flere personer gentagne gange over en længere periode bliver udsat for ubehagelige eller negative handlinger eller adfærd på deres arbejde, som det er svært at forsvare sig imod.

At langtidssygefraværet øges med 20 procent på de virksomheder, hvor der forekommer mobning, overrasker ikke forskeren.

“Derimod overrasker det mig, at der ikke tidligere har været opmærksomhed på, hvor store konsekvenser mobning af enkelte ansatte kan have for hele arbejdspladsen”, siger Åse Marie Hansen.

Mobning forekommer typisk mellem kolleger eller mellem chef og ansat. Hun mener ikke, at der har været fokus nok på, hvor store konsekvenser mobning på arbejdspladsen kan have – både for den enkelte, som rammes, og for hele arbejdspladsen.

“Man skal tænke hele dette område anderledes. Mobning går ikke bare ud over nogle enkelte personer, som man – forkert – tror er lidt specielle. Det påvirker hele arbejdspladsen. I et konfliktfyldt og stressende arbejdsmiljø vil der opstå mere mobning”, siger Åse Marie Hansen.

Voksne og børn mobber hinanden af samme årsager
Når der opstår mobning, er det en indikation af, at arbejdsmiljøet og kommunikationen ikke er god på arbejdspladsen. Det fortæller Per Hulstrøm, som er psykolog, ekspert i mobning og administrerende direktør i Psykologkonsult, der har mange års erfaring med organisations- og ledelsesudvikling.

“Det er et symptom på mere grundlæggende problemer”, siger han.

Per Hulstrøm forklarer, at når voksne mobber hinanden, så opstår det typisk af samme årsager, som når børn mobber. Mobber og mobbeoffer har lidt den samme psykologi – høje forventninger til egen præstation og typisk en lidt vaklende selvværdsfølelse.

“Med den kombination er der derfor et fællesskab mellem mobber og offer, fordi mobberen kan genkende svaghederne fra sig selv og derfor kan mobbe, så det kryber ind under huden på offeret”, siger han.

Flere eksperter har peget på, at der er behov for, at landets ledere bliver bedre til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø, og at der derfor skal oprettes obligatoriske lederuddannelser i psykisk arbejdsmiljø. Men Per Hulstrøm mener ikke, at en sådan uddannelse alene vil hjælpe.

“Uddannelse er en del af det, men får man ikke kigget på hele produktionslinjen og givet de fornødne ressourcer til at løse opgaverne, så vil problemerne ikke blive løst. Det nytter ikke, at ledelsen bliver bedre til at se problemerne, hvis den er gal med hele opgavevaretagelsen og kommunikationen på arbejdspladsen”, siger mobbeeksperten.