Fyret: For lærd til nye job

Som lektor og forsker i organisationssociologi på AAU har Michael Fast brugt det meste af sit arbejdsliv på at forstå, hvorfor organisationer handler, som de gør. Og nu sidder han så og skal forstå rationaliteten omkring sin egen afskedigelse.

Han vidste godt, at besparelserne ville gå hårdt ud over Institut for Økonomi og Ledelse, hvor han arbejder. Men ud fra de klassiske kvalitetskriterier for en universitetsforsker – mange forskningsartikler, brede undervisningskompetencer og evnen til at tiltrække eksterne forskningsmidler – troede han alligevel, at han stod på den rigtige side af stregen.

“Det kom lidt som et chok. Jeg har publiceret mere end gennemsnittet. Jeg har skaffet eksterne projekter, været med til at opbygge to uddannelser, vejledt ph.d.-projekter og leveret undervisning på internationalt niveau. Så jeg følte mig rimelig sikker”, fortæller han.

Mens Aalborg har holdt indflytningsfester for diverse statslige styrelser, gøres der klar til farvelreceptioner i universitetskvarteret sydøst for centrum. I alt 107 medarbejdere skal i løbet af året forlade AAU. Det årlige “omprioriteringsbidrag” på 2 procent bliver ved med at presse universitetets økonomi, og dertil kommer kravet om færre udenlandske studerende, som på AAU har medført lukningen af syv uddannelser.

Størstedelen af fyringerne – 64 i alt – er sket på humanistiske og samfundsvidenskabelige institutter. Det er nødvendigt, sagde rektor Per Michael Johansen efterfølgende, for med jævnt fordelte besparelser ville man “ende med en lurvet udgave af et universitet”, som han formulerede det.

I Michael Fasts øjne er det urimeligt. Det samme er det mønster, han oplever, i forhold til hvem af kollegerne der også har fået fyresedlen.

“Jeg kan jo se, at mange af de fyrede er over 55 år. Det er mange af de gamle folk, fra dengang vi var et universitetscenter. Det er kulturbærere, der har haft stor betydning. Man mister en masse kompetencer med de her mennesker”.

Dyr og familie
Magisterbladet besøger Michael Fast i hans hjem tæt på Hasseris Skov vest for Aalborg. Det er godt 40 år siden, han tog færgen fra sin hjemby Gøteborg og flyttede til Nordjylland for at være sammen med sin danske kæreste og læse på AUC, som universitetet dengang hed. Hans hus ligger smukt i de landlige omgivelser, og det er hans egne får og heste, der går rundt på marken op til husets terrasse. Spørgsmålet er, om det er værd at droppe for at kunne fortsætte forskerkarrieren.

“De andre universiteter er også pressede. Men jeg kan se, at der findes job i udlandet. Min kone er billedkunster og kunne i princippet rejse med. Men på den anden side er hendes netværk her i Danmark. Vi har vores barnebarn, der lige er blevet et år, boende fem kilometer væk. Og de her omgivelser kan man jo ikke flytte med”, siger Michael Fast og peger ud over markerne.

Når hans ansættelse stopper i dette efterår, vil han være fyldt 60 år. For ung til pension, men i forhold til at starte en ny karriere er han måske for gammel og – paradoksalt nok – for veluddannet.

“Har du ingen kompetencer, kan du altid blive flaskedreng. For mig er problemet omvendt. Jeg har så mange kompetencer og erfaring, at nogle organisationer tænker, at det tør de ikke”, siger han.

Allerhelst vil han fortsætte med sin forskning på en eller anden måde. Fyringen kommer midt i 3-4 faglige bogprojekter med andre forskere om emner som kvalitativ tilgang til økonomisk teori og filosofisk ledelsesteori. Der er i teoriens verden, Michael Fast har sine styrker, og dem vil han gerne blive ved med at udfolde.

“Jeg er ikke så bekymret. Det skal nok løse sig”.