Sort snak på museet

"Det er ikke, fordi jeg vil have forklaret alt ligesom en pixibog. Jeg kunne godt tænke mig at blive sat ind i konteksten, så jeg har noget at forholde mig til. Det kan være den historiske sammenhæng, eller hvilken retning inden for kunsten værket hører til”.

Sådan lyder det fra magister Thomas Schwartz Larsen, når han taler om måden, kunstmuseerne præsenterer kunstværkerne på.

Han synes, det er ærgerligt, at kunsten bliver pakket ind i et “selvhøjtideligt og komplet uforståeligt sprog”, som han skrev i en kronik i Information.

“Jeg tror, der er mange, der afholder sig fra at gå på museer, fordi de ikke føler, at de passer ind. De fleste, der går på kunstmuseer, er bare almindeligt kunstinteresserede og ikke kunstuddannede. Der er sådan en indforståethed, som forudsætter, at man har en fælles forståelsesramme, som mange ikke har”.

Kontekst er nøglen

Ane Hejlskov Larsen, lektor i kunsthistorie og museologi på Aarhus Universitet samt leder af Museologisk Forskningsprogram er enig i Thomas Schwartz Larsens betragtninger.

“Det er en tilbagevendende diskussion. Det er et kontinuerligt arbejde for museerne at formidle, og der kan altid arbejdes med formidling”.

Teksten skal gøre de besøgende nysgerrige ikke omvendt, mener Ane Hejlskov Larsen.

“Det er vigtigt, at kunstværkerne ikke bliver mystificeret i sådan en grad af teksterne, så de ikke kan blive forstået af andre end dem, som har skrevet dem. En tekst skal give mening i forhold til værket og give noget kontekst til værket”.

Hun mener, at flere museer kunne blive bedre til at sætte kunsten ind i en sammenhæng, men der er også flere, der arbejder systematisk hermed. Museerne skal i dag forholde sig til mere diversitet og mangfoldighed blandt deres brugere end de skulle for 50 år siden, og det er derfor vigtigt, at museerne hele tiden tilegner sig viden om og går i dialog med deres brugere.

“Det er vigtigt med kontekst. Man kunne sagtens i endnu højere grad arbejde med at sætte udstillingerne ind i en kontekst, hvor man forklarer, hvad det eksempelvis er for nogle emner, kunstnere behandler eller hvordan historien har reflekteret sig i den her udstilling”, siger hun.

Præstation frem for oplevelse

Gitte Lønstrup Dal Santo, ph.d. i kunsthistorie, karrierecoach og indehaver af appen og virksomheden AsoY, siger, at besøgende på kunstmuseer ofte kommer for at få et større perspektiv på nogle af verdens store spørgsmål.

“Som besøgende vil man gerne have noget, der giver indtryk. Men man bliver indlogeret i en slags eksamenssituation. Det sætter fokus på, at man skal præstere frem for at opleve”.

Gitte Lønstrup Dal Santo mener, at det har store konsekvenser for de besøgende på museerne.

“Man kommer til at føle sig dum. Det lukker ned for den åbenhed, nysgerrighed og lyst, som man kom med, og det gør, at man måske ikke har lyst til at komme igen”, siger hun.

Gitte Lønstrup Dal Santo fremhæver Esbjerg Kunstmuseum som en god formidler. Det er museumsdirektør for Esbjerg Kunstmuseum Inge Merete Kjeldgaard glad for.

“Det, vi har som formål her, er, at mennesker i alle aldre kan få personligt vedkommende oplevelser af at se på kunst. I stedet for at tage udgangspunkt i vores kunsthistoriske viden præsenterer vi kunsten, så den åbner sig for gæsterne”, siger Inge Merete Kjeldgaard.

Men man skal altid huske, at kunsten ikke først og fremmest skal forklares. Den skal opleves.

“Først når gæsterne får mulighed for at møde kunsten med deres egne livserfaringer som den væsentligste bagage, kan kunstens potentiale foldes ud”.

For uforståeligt til kunsthistorikerne

Ole Bak Jakobsen, ansvarshavende redaktør og sekretariatschef for kunstnyhedsmediet Kunsten.nu, er enig i kritikken. Han tilføjer, at de kulturhistoriske begreber, som museerne plastrer på kunstværkerne, nogle gange er så uforståelige, at selv formidlerne ikke forstår dem.

“Jeg har på et tidspunkt skrevet en anmeldelse af en udstilling, hvor jeg blandt andet pegede på, at udstillingen var rigtig dårligt formidlet. Jeg talte efterfølgende med lederen af den her kunsthal. Hun fortæller, at det er noget tekst, de har fået fra kunstneren selv, og at hun ikke selv forstår det, der står i udstillingsteksten. Som et minimum må man kræve af kunstformidlerne, at de selv forstår det, de skriver”, siger han.

Ole Bak Jakobsen mener ikke, at man skal forfladige kunst, men han påpeger, at meget kunst i dag kræver en vis baggrundsviden, som museerne selvfølgelig skal give. Hvis de ikke giver den, så ender de besøgende med at blive mere forvirrede og føle sig dummere, end da de kom ind.

“Der er helt sikkert nogle tilfælde, hvor formidlingen skubber folk væk frem for at gøre dem nysgerrige. Det er ikke en nem disciplin at formidle kunstværker, det skal man huske på, fordi kunsten ikke altid er logisk. Ofte stiller kunsten de umulige spørgsmål eller opererer på kanten af vores forståelsesrammer”, siger han.

Vi skal formidle vores faglighed

Statens Museum for Kunsts formidlingschef, Berit Anne Larsen, fortæller, at kronikken i Information har fået hende til at tænke over, om museets formidling er god nok.

“Når jeg læser det her, bliver jeg lidt ked af det og ærgerlig. Det minder mig om, at vi har lang vej endnu, og at vi kun lige er begyndt med at blive bedre til at formidle. Jeg vil give ham ret i, at der er mange mennesker, der kan føle sig rådvilde, når de står over for moderne kunst”.

Men hun står stadig fast på, at fagligheden skal være det primære.

“God formidling er ofte noget, der hviler på en høj faglighed. Jo mere man hviler i sin faglighed, jo mere fleksibel bliver man også over for den”.

Det moderne kunstmuseum ARoS’ formidlingschef, Marianne Grymer Bargeman, tager også kritikken seriøst. Hun fortæller, at det kan være godt med et såkaldt serviceeftersyn.

“Jeg synes, at der er en pointe i, at man ikke skal blive mødt af ord, som gør, at man mister motivationen. For mig er det at skrive godt ikke at forenkle, men at skrive enkelt, og det er også det, vi stræber efter”, siger hun.

Marianne Grymer Bargeman understreger dog, at kunst ikke altid skal forstås.

“Man skal huske, at kunst kan være krævende. Vi beskriver ARoS som et mentalt fitnesscenter. Med det mener jeg, at man skal anstrenge sig en lille smule for at få noget ud af besøget. Det betyder ikke, at det skal være så svært som muligt, men at det kan tage tid at forstå værkerne”, siger hun.

“Jørgen Leth sagde engang: “Også i dag lærte jeg noget, jeg først vil forstå om et par dage”, og det synes jeg er meget beskrivende, når man taler om at tage på kunstmuseum”.