Rubina Raja afdækker, hvad der får samfund til at forgå eller bestå

Fortiden er lige så relevant at studere som nutiden”.

Det mener arkæolog og professor Rubina Raja, der modtager Dansk Magisterforenings forskningspris 2019. Hun har siden 2015 ledet Center for Urbane Netværksudviklinger (UrbNet), der er et humanistisk grundforskningscenter ved Aarhus Universitet med omkring 80 tilknyttede forskere.

“Det er en virkelig stor ære at modtage forskningsprisen, særligt fordi det er mine kolleger, magistrene i DM, der tildeler mig den. Det er i den forbindelse vigtigt for mig at understrege, at der bag mig står et stærkt hold af andre forskere og kolleger. Når vi i dag bedriver kompleks humanistisk forskning, har vi mange kompetencer i spil”, siger Rubina Raja, der samarbejder med arkæologer, historikere, lingvister, matematikere, computermodelleringsfolk, geologer, fysikere og geokemieksperter.

Ambition om at forstå fortiden

I 2018 var forskere på UrbNet medforfattere på 174 publikationer, og siden grundlæggelsen i 2015 er centret blevet en sværvægter inden for humanistisk forskning støttet af en bevilling på 65 millioner kr. fra Danmarks Grundforskningsfond. Som leder er det Rubina Rajas ambition at udvikle og optimere metoder til forskning i fortidens bysamfund og deres netværk. Den interesse – og også tværfagligheden – går tilbage til gymnasietiden, hvor de store fag var matematik, fysik og kemi. Samtidig var Rubina Raja stærkt optaget af at forstå, hvordan mennesker omgås hinanden, får samfund til at hænge sammen og klarer udfordringer og kriser.

“Hvis vi ikke forstår vores fortid, har vi svært ved at kontekstualisere os i nutiden. Religionskrige er et eksempel på, hvad det kan føre til. Så er der noget, vi kan lære af fortiden, så skal vi gøre det”, siger hun – selv om al forskning selvfølgelig ikke skal være rettet mod direkte anvendelse.

“Man skal også huske at studere tingene i deres egen ret”, siger hun. “Men når det er muligt, er der ikke noget galt med at tale den humanistiske forskning ind i nogle aktuelle problematikker som klimaforandringer, migration eller katastrofehåndtering”.

Derfor får hun prisen

Rubina Raja får DM’s forskningspris for sin fremragende grundforskning, for at udfordre tænkningen inden for etablerede forskningsfelter, for at bane vej for ny, tværfaglig forskning og for nytænkende anvendelse af forskningsresultater.

Priskomitéen fremhæver Rubina Rajas placering i verdens absolutte forskningselite i det arbejde, hun siden 2012 har ydet omkring Palmyra i det nuværende Syrien: et stort studie af 4.000 gravportrætter udarbejdet gennem 300 år. Her har tværfagligt samarbejde ført til computerberegninger af familiestrukturer og den antikke bys befolkningsudvikling over århundreder. Forskningen har også vist – og det er ifølge prismodtageren relevant for nutidens debat – at indbyggerne i en storby kan bevare en stærk lokal identitet og samtidig agere i en global verden. Palmyra var knudepunkt på handelsruter mellem Romerriget, Persien og Det Indiske Ocean.

Rubina Rajas arbejde som feltarkæolog fremhæver priskomitéen også. I Rom er hun medleder af dansk-italienske udgravninger af Cæsars Forum, som er finansieret af Carlsbergfondet og Aarhus Universitets Forskningsfonds “Flag­ship Initiative”. I Jordan leder hun sammen med en tysk kollega en stor udgravning i den antikke by Gerasa.

“I Gerasa har vi påvist, at byen gik til grunde efter et jordskælv i år 749, fordi man igennem årtier ikke havde indrettet sig efter de langsomme ændringer af vandforsyningen, som fulgte af klimaforandringer. Den viden om behovet for langsigtet tilpasning er stadig aktuel”, siger hun.

Ny anvendelse af forskningsresultater blev Rubina Raja kendt for, da hun under den verserende borgerkrig i Syrien tog initiativ til et forskningsprojekt, der sporer Palmyras kunstskatte. De bliver stjålet og solgt på det internationale kunstmarked, og Palmyra Portræt Projektets database har gjort nytte i både FBI’s og Interpols efterforskning.

Også på den måde kan man koble fortid med nutid.