For nogle føles bogstaver som at røre ved pels
Kaitlyn Hova er synæstet og ser farver, når hun hører musik. Fotoet viser de farver, hun ser, når hun spiller violin. © Foto: Mike Machian
Hos nogle mennesker spiller sanserne så meget sammen, at bogstaver, tal eller ugedage får farver eller tekstur. Besøgende på udstillingen “Sense me” på Trapholt kan hjælpe forskerne med at blive klogere på synæstesi og multisensoriske sanseindtryk.
Hører du i farver? Kan du se lyde? Og forbinder du ord med bevægelse? Så kan du være synæstet eller samsanser. Det vil sige, at din hjerne sammenblander forskellige typer af indtryk, og det er det langtfra alles hjerner, der gør.
Synæstesi er en usædvanlig sammensmeltning af sanserne. En måde at tolke verden på, som varierer fra den måde, som de fleste opfatter den på. Det forklarer Thomas Alrik Sørensen, hjerneforsker på Aalborg Universitet, som forsker i synæstesi.
“I de første mange år af vores liv bruger hjernen en masse tid på at forme sig selv i forhold til at lære at agere i verden. Det handler fx om at få sanserne tunet ind og finde ud af, hvad det er for sanseindtryk, vi møder”, siger Thomas Alrik Sørensen.
I dag er forskerne nogenlunde enige om, at cirka fire procent af befolkningen eller én ud af 23 har synæstesi, hvilket svarer til én i hver folkeskoleklasse.
Farver et det mest almindelige
Synæstesi kan komme til udtryk på mange forskellige måder, og folk har rapporteret helt op til 80 forskellige typer af associationer i forskellige studier.
Det mest almindelige er dog, at ugedage, tal eller bogstaver har bestemte farver, og Thomas Alrik Sørensen har også primært undersøgt folk, der knytter farver til bogstaver.
“Men den ene deltager i undersøgelsen havde et bogstav med en pelset tekstur. Når han så det, havde han en fornemmelse af at røre ved pels, mens han fornemmede at røre ved en regnbue, når han så et andet bogstav”, fortæller Thomas Alrik Sørensen.
“Sense me” på Trapholt
Trapholt i Kolding har en særudstilling, som udforsker sansernes betydning for vores oplevelse af os selv og andre. Udstillingen udfordrer os på, hvordan vi sanser, og om vi mærker efter i hverdagen, og kan opleves frem til 1. juni 2020.
Læs mere her.
Er citroner hurtige eller langsomme
En anden form for synæstesi, der er mere sjælden end den med farverne, er, at bogstaver og tal har personlighed.
“Hos nogle synæsteter kan A fx være en gammel dame, mens tallet 8 kan være er driftig erhvervsmand”, siger Thomas Alrik Sørensen.
Man kan nemlig godt have bogstaver og tal, som er knyttet til forskellige sanser, ligesom man kan knytte ting og sanser sammen.
“Hvis jeg fx beder dig forestille dig en citron og spørger dig, om den er hurtig eller langsom, tør jeg vædde med, at du vælger hurtig. For det gør de fleste. Men der er ikke noget i citron, der gør, at den skulle være enten langsom eller hurtig”, siger Thomas Alrik Sørensen.
Han mener, det er et multisensorisk aspekt af, at når vi projicerer en genstand, linker vi den til andre projektioner, vi tidligere har lavet.
Forsøgspersoner søges
Hjerneforskerne på Aalborg Universitet er udfordret af, at det ikke er så ligetil at finde personer, som kan deltage i undersøgelser om synæstesi.
“Det rammer jo en relativt lille del af befolkningen, og man kan godt have det uden at vide det”, siger Thomas Alrik Sørensen.
Derfor kan du kontakte forskerne på syn.aau.dk, hvis du mener, at du måske har synæstesi. Du kan også besøge udstillingen “Sense me” på museet Trapholt i Kolding og hjælpe forskerne ved at deltage i et lille eksperiment, som kombinerer synæstesi og multisensorisk perception.
Forskerne vil gerne vide mere om, hvordan synæstesi opstår, og de kan blive klogere ved at finde ud af, hvad vores kulturelle baggrund betyder for synæstesi.
“Vi vokser op i meget varierende miljøer. Hvis man vokser op i Kina eller Danmark, vil de kulturelle rammer være forskellige, og det vil antageligt påvirke, hvilke strategier der bliver etableret for vores sanseindtryk”, siger Thomas Alrik Sørensen.
“Vi er meget interesserede i at få en større forståelse for, hvordan strategierne kan være dukket op i forhold til den interaktion, vi har med den verden, vi vokser op i, og på Trapholt kommer der gæster fra stort set hele verden”, siger han.
Muligvis lettere at lære at læse og skrive
Det er grundforskning, forskerne er i gang med nu, men på længere sigt kan resultaterne måske bruges i undervisningen.
“Hvis nu farver eller andet kan hjælpe flere end synæstetikere med at indlære nye kategorier som fx bogstaver og tal, kan det være smart at undervise mere systematisk i kategorier, fx når man skal lære at læse og skrive”, siger Thomas Alrik Sørensen.
Besøg udstillingen “Sense me” på Trapholt i Kolding, og hjælp hjerneforskere med at finde ud af mere om synæstesi, som er en usædvanlig sammensmeltning af sanserne. I videoinstallation “Sniff Receptor” får du udleveret et duftkort og kan skrabe og dufte til farverne i filmen.
Har du synæstesi, kan du hjælpe forskerne
Som museumsgæst på Trapholt i Kolding kan du deltage i et lille eksperiment og dermed hjælpe hjerneforskere på Aalborg Universitet med at finde ud af mere om den usædvanlige sammensmeltning af sanserne, som kaldes synæstesi. Forskerne vil også meget gerne høre fra dig, hvis du måske har synæstesi. Du kan kontakte dem på mailadressen alrik@hum.aau.dk.