Carsten Rahbek vil forstå livets naturlove

En tilfældighed førte til, at Carsten Rahbek først med egne øjne oplevede og siden dokumenterede, at i bjergene er livet mest alsidigt. Som biologistuderende kom han med på et afbud og tog på et halvt års feltarbejde i Ecuadors tågeskov i Andesbjergene. I tågeskoven blev han sporet ind på den forskerkarriere, for hvilken han nu hædres med DM’s forskningspris 2019.

“Det slog mig, at der var en absurd mængde af arter i den nationalpark, som vi undersøgte. Her var der flere arter end i hele Europa”, husker han.

Efter seks måneder i bjergregnskoven fik den unge Rahbek vejlederens velsignelse til at forlænge feltarbejdet med studier af biodiversiteten i Amazonas:

“I bøgerne stod, at Amazonas var det mest artsrige sted i verden. Men for mig var det nedslående, i forhold til hvad jeg kom fra i bjergene”.

Siden har den røde tråd i professor og centerleder Carsten Rahbeks arbejde været ikke bare at dokumentere, at lærebøgerne tog fejl, men også at opklare, hvordan mennesker mere korrekt kan forstå naturen og passe på den.

Derfor får han prisen

For nylig nåede han et højdepunkt i grundforskningen på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet, da han sammen med kolleger publicerede to store oversigtsartikler i Science. De påviste, at biodiversiteten over hele verden er størst i bjergene. Her er mere end 85 procent af alle fugle, pattedyr og paddearter. En del af forklaringen er, at i bjerge er forskellige klimazoner tæt “pakket”. Når en art udfordres af fx klimaforandringer ét sted, er der ikke langt til overlevelse et andet sted.

Netop klimaforandringer står højt på dagsordenen hos Carsten Rahbek, der får forskningsprisen for sin internationalt anerkendte, fremragende og kritiske grundforskning i arternes udbredelse på jorden – og for sin evne til at formidle.

Han har i et stort internationalt samarbejde undersøgt fugles evolutionshistorie via dna-kortlægning af genomer og påvist overraskende sammenhænge – som at duer er nært beslægtet med flamingoer. Han har også – med afsæt i forskningsbaseret viden – involveret sig i samfundsdebatten om, hvordan man kan vende udviklingen væk fra mindre biodiversitet i Danmark og udlandet.

Vil beskrive biologiens naturlove

Selv holder han mest af at forske i, hvad der bestemmer fordelingen af liv på jorden. Han har netop fået 40 millioner kr. af Villum Fonden til at fortsætte det arbejde i centret, som i ti år har været medfinansieret af Danmarks Grundforskningsfond. Ambitionen er at udvikle en computermodel, der på ethvert sted på kloden kan forudsige, hvor mange arter man finder, hvis man går ud og tæller op. På sigt skal modellen fortælle, hvordan forandringer i klima- og arealanvendelse påvirker jordens biodiversitet og økosystemer, og hvordan mennesker kan sikre deres bevarelse og funktionalitet gennem bæredygtig brug af naturens ressourcer.

“Det er min ambition at beskrive de naturlove, der bestemmer biologisk liv. Ud fra samme grundprincip som fysikken vil jeg finde de ultimative processer, så vi kan udarbejde matematiske og statistiske universelt gældende formler for livets fundamentale processer. Giv mig et sted på jorden, så kan jeg fortælle dig, hvad der er der. Uden at være der”, siger Carsten Rahbek.

Fortalt på få linjer kan tre årtiers forskning lyde let. Det har været sjovt, men også hårdt arbejde med modstand og afvisninger undervejs, fortæller Carsten Rahbek:

“Derfor betyder det rigtig meget at få den anerkendelse, der ligger i DM’s forskningspris. Det varmer om hjertet. Vi forskere skal anerkende hinanden og sammen fejre vores succeser, for ellers kan vi ikke stå igennem alle strabadserne”.