Humanistboom i private virksomheder

Gymnasielærer, oversætter eller kommunikationsmedarbejder.

Når du bliver færdiguddannet med en kandidat i for eksempel dansk eller historie, så kan jobmulighederne synes ligefor. Men faktisk er der langt flere potentielle stillinger, end du måske lige går og tror.

En ny analyse fra Dansk Magisterforening viser, at flere og flere humanister får job på det private arbejdsmarked. Fra 2010 til 2017 er antallet af fuldtidsbeskæftigede akademikere med en humanistisk baggrund i det private steget med 39 procent.

Alene i it-, tele-, handels- og konsulentbranchen er antallet af humanister steget med godt 2.500 svarende til halvdelen af den samlede beskæftigelsesfremgang.

Og det er positivt, siger David Budtz Pedersen, professor og forskningsleder på Humanomics Research Centre på Aalborg Universitet.

“Med den her analyse kan vi nu endelig tage afsked med den gamle og urimelige forestilling om humanister som meget verdensfjerne. Humanisterne er en naturlig del af samfunds- og teknologiudviklingen på linje med alle andre”, siger David Budtz Pedersen, der i en årrække blandt andet har forsket i humanioras værdiskabelse i erhvervslivet og samfundet.

Ifølge David Budtz Pedersen kan udviklingen blandt andet skyldes, at humanisterne i højere grad begriber, hvad de kan bruge deres uddannelse til.

“Jeg tror, at humanisterne har læst skriften på væggen. Mange vælger nu at specialisere sig inden for tech, business eller andet, fordi de har set, hvor hurtigt det går. Det er et nyt billede, analysen tegner. Humanister har måske haft svært ved at se, hvor de passer ind, og har traditionelt isoleret sig i elfenbenstårnet. Den epoke er slut”.

Fra Sartre til software

It er en af de brancher, hvor der især er sket en markant fremgang i ansættelse af akademikere med en humanistisk baggrund de seneste år. Ifølge analysen var der i alt 61 procent flere fuldtidsbeskæftigede humanister i it-virksomheder i 2017 sammenlignet med i år 2010.

Her er de fleste humanister beskæftiget med computerprogrammering – i 2017 flere end 700. Det er 64 procent flere end i 2010, og det glæder David Budtz Pedersen.

“Det er imponerende, at ansatte med en humanistisk baggrund ikke skiller sig ud i miljøet, men derimod rent faktisk sidder og medudvikler. Det tyder på, at humanisterne omsætter deres viden til brugerdesign og bedre løsninger”, siger han.

Den næststørste gruppe af humanister i it findes under professionen “konsulentbistand vedrørende it”. Her havde over dobbelt så mange humanister fået job i 2017 sammenlignet med syv år tidligere.

“Man udvikler sig med jobbet”

28-årige Maria Arildsen er en af de humanister, som i dag arbejder i it-branchen.

Hun er Commercial Business Partner hos verdens førende leverandør af virksomhedssoftware, SAP, hvor hun blandt andet arbejder med projektledelse.

“Det var ikke lige det, jeg troede, jeg skulle blive, da jeg begyndte at læse cultural encounters & international studies på RUC. Jeg troede, at jeg skulle arbejde for en NGO”, fortæller Maria Arildsen, som i dag har arbejdet fuldtid hos SAP i et år.

Det var et jobopslag om en stilling som studentermedhjælper i salg hos netop SAP, der var årsagen til, at hun i 2016 fik øjnene op for it-branchen og dens muligheder.

SAP havde på daværende tidspunkt ikke mange humanister ansat som studentermedhjælpere, men det gjorde ikke Maria Arildsen noget, eftersom hun hurtigt erfarede, at der også var plads til hendes kompetencer og interesser.

“Der har været stor mulighed for at udvikle jobbet, efter hvad jeg selv synes er spændende. Da jeg var færdiguddannet efter to år som studentermedhjælper, blev jeg tilbudt mit nuværende job. Det var igen noget helt andet end det, jeg havde arbejdet med tidligere, men chefen forsikrede mig om, at min baggrund ikke var vigtig. Det var motivationen til at lære derimod, og det var noget, jeg virkelig gerne ville”.

Ifølge Maria Arildsen er der også flere fordele ved at have hendes humanistiske baggrund i en teknologisk virksomhed som SAP.

“Humaniorastudiet går jo på sin vis ud på, at man skal lære at lære. Derfor er jeg god til at sætte mig ind i komplicerede ting og videreformidle den viden til andre”.

Nogle kan kode, andre kan afkode

Hos SAP mener ledelsen, at humanister som Maria Arildsen er vigtige for virksomheden, forklarer Nordic COO i SAP, Helle Dochedahl.

“It bliver tit opfattet som en hård verden, men det er faktisk ikke sådan, beslutningsverdenen ser ud. Vi har også brug for nogle, som har empati og kan afkode mennesker, og det er humanisterne gode til. For os er det vigtigt, at der er diversitet i medarbejdernes kompetencer, så de kan lære af hinanden”, siger Helle Dochedahl.

Også Pernille Hertel, der er Nordic Director og Customer Advisor i dataanalysefirmaet SAS, ser, at der i dag er mere fokus på det menneskelige aspekt i de digitale løsninger.

“Jeg oplever, at der hos os er en generel forståelse for, at uanset hvilken akademisk baggrund du kommer med, så har du nogle nyttige værktøjer. Så er det mindre vigtigt, om du er humanist eller kommer fra CBS. Det er din personlige profil, der bliver kigget på”, siger Pernille Hertel, der selv er uddannet cand.mag. og har arbejdet i det private hos blandt andet it-virksomheden IBM.

“Salg handler om relationer. Det handler om, hvordan du skaber tillid og viser, at du forstår kundens problem. Der har dem med en teknisk baggrund en tendens til at kigge på den tekniske udfordring, hvor vi humanister har et mere holistisk billede af forretningen. Sammen er vi langt stærkere og kommer bedre rundt om udfordringerne”.

Skal klædes bedre på

Selvom digitale virksomheder som SAP og SAS bifalder humanisterne og deres evner, er ledighed stadig en udfordring for mange nyuddannede humanister.

En opgørelse fra maj måned, som Akademikerne har foretaget, viser, at 7,6 procent af de humanistiske kandidater, som står i a-kasse, er registreret som ledige. De øvrige akademikere tegner sig sammenlagt for en ledighedsprocent på 3,5.

Medstifter og administrerende direktør for teknologihuset Innovation Lab Mads Thimmer siger, at akademikere med en humanistisk baggrund langt lettere ville kunne finde job i den private sektor, hvis universiteterne droppede den snævre opfattelse af humanisternes uddannelsesrelevans.

“De humanistiske uddannelser er på mange måder en træning i at blive ph.d.-forsker, og det bliver de færreste jo. Det er en gammel bagudskuende tankegang, som primært opfordrer til universitetsarbejde. De studerende bliver ikke gjort bredt erhvervsrelevante, og det synes jeg er synd”, siger Mads Thimmer, der selv er cand.phil. i litteraturhistorie.

Ifølge ham skal de studerende på de humanistiske fag have mulighed for at lære om teknologi, økonomi eller marketing som en del af deres uddannelse.

“Den nuværende fremgang i antallet af humanister i it er kun begyndelsen. Efterspørgslen vil stige, nu hvor erhvervslederne er ved at fatte, at der er brug for den basale indsigt i menneskelige motivationsveje. Hvis de studerende så samtidig kan lære om økonomisk teori eller marketing, vil de uden problemer kunne bruge deres humanistiske redskaber til at navigere i it-branchen”.

Ændring på vej

Udviklingen er allerede i gang. På Aalborg Universitet har man allerede etableret flere fag på bachelor- og kandidatniveau, hvor den humanistiske tradition kombineres med en teknisk forståelse. Også på Syddansk Universitet er der blevet afholdt workshops, hvor humanister kan blive klogere på, hvordan humaniora kan bidrage til den teknologiske udvikling.

Også Dansk Industri har de seneste måneder deltaget i den offentlige debat med budskabet om, at regeringen bør stoppe besparelserne på uddannelsesområdet og gøre taxameterløftet til de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser permanent.

Fra hobby til arbejde

Lige nu søger 28-årige Anna Pingel målrettet et job i it-branchen. I 2017 blev hun uddannet cand.mag. med engelsk som hovedfag og historie som sidefag fra Københavns Universitet.

“Da jeg blev færdiguddannet, regnede jeg med, at jeg skulle være gymnasielærer. Jeg har altid godt kunnet lide at undervise, og på universitetet sagde de, at “det kunne man altid blive”. Men det kunne man faktisk ikke. Jeg søgte virkelig mange stillinger på både Fyn og Sjælland, men der var flere hundrede ansøgere til hver stilling”, fortæller Anna Pingel.

For at finde et job måtte hun derfor tænke kreativt og overveje, hvorledes hendes faglige kompetencer også kunne bruges i andre brancher.

“Jeg har altid interesseret mig for it, og jeg har spillet rigtig meget computer, så jeg indså, at det faktisk kunne være rigtig sjovt at arbejde med noget, hvor jeg kombinerer min interesse for det digitale og mine kompetencer i formidling”.

En uopfordret ansøgning førte til et job hos Dansk Arkitektur Center (DAC), hvor Anna Pingel i to år underviste i digitale løsninger. Et job, som for alvor gav hende blod på tanden til at arbejde inden for det digitale.

Nu søger hun job i it-branchen, efter at hun mistede jobbet hos DAC i en fyringsrunde.

“Jeg oplever, at der er stor interesse for humanister som mig i it. Folk, der er dygtige til at formidle og vant til at arbejde tværfagligt. Og så er min erfaring i det digitale og min personlige interesse for området jo kun et kæmpe plus”.