HBO Nordic mailede og spurgte: Hej, vil du hjælpe til med at udvikle et nyt sprog?

Den norske lingvist André Dannevig troede, det var spam, da han en junidag i 2018 fik en mail fra HBO Nordic med emnelinjen: Hjælp til udvikling af sproget i en science fiction-dramaserie.

Men den var god nok. Mailen var fra Anne Bjørnstad, som skrev på en ny dramaserie for HBO Nordic, hvor folk fra fortiden dukker op i Oslo i vores tid. Hun spurgte, om André Dannevig eller nogen, han kendte, kunne hjælpe med at udvikle sproget i serien.

Manusforfatteren ønskede hjælp til de sprog, som “fremvandrerne” talte i stenalderen, vikingetiden og 1800-tallets Oslo.

“Det ville jeg rigtig gerne, men jeg havde brug for lidt hjælp. Jeg kendte Alexander K. Lykke og Julian Lysvik, som begge to har arbejdet med fantasysprog, og desuden har Alex­ander speciale i oldnordisk”, siger André Dannevig, som på det tidspunkt var videnskabelig assistent på Universitetet i Oslo.

Stenalderfolk taler mesolittisk

De tre lingvister mødtes hurtigt med Anne Bjørnstad, og den første opgave var at skabe en helt ny accent til et nyt stenaldersprog.

“Vi ved noget om, hvordan man talte oldnordisk og norsk i 1800-tallet, men vi ved ikke noget om, hvilket sprog de talte i stenalderen”, siger Julian Lysvik, ph.d.-studerende på Institutt for lingvistiske og nordiske studier ved Universitetet i Oslo.

Han fortæller, at serien er en slags metafor for indvandringen, og at noget af det vanskeligste har været at finde ud af, hvordan det nye sprog skulle lyde, så det ikke blev en parodi på eksempelvis en stereotyp indvandreraccent.

De ville derfor udvikle en unik accent og tog træk fra forskellige sprog, som ikke er europæiske. Fx har de brugt “h-lyd” i slutningen af ord, som ikke er almindeligt for europæiske sprog, men findes i blandt andet persisk. Tonefaldet er lånt fra et sprog i Kaukasus, som har et fladt tonefald, men som synker på sidste stavelse. Dermed har de undgået, at det ligner typisk norsk, som har et mere syngende tonefald.

Tešaksúl pešóf – de saltrejsende

Da den nye accent var på plads, delte de sig og arbejdede videre hver for sig. Julian Lysvik fortsatte med stenaldersproget eller mesolittisk, som de har døbt det.

Ligesom indvandrerne i dag taler deres egne sprog indbyrdes, taler fremvandrerne i serien mesolittisk og oldnordisk og et distingveret norsk med hinanden, og ordet fremvandrer er et godt eksempel på, hvordan det nye sprog er skruet sammen.

“På deres sprog kalder de havet for det store salt. Så det udtryk, vi har brugt, er folk, som kommer fra saltet. På mesolittisk bliver det til “tešaksúl pešóf”, hvor det første ord betyder “rejsende”, og det andet betyder “salt””, siger Julian Lysvik.

Han har dannet nogle hundrede ord med hjælp fra et stykke software, som han har kodet for at undgå, at sproget lyder for kunstigt.

“Ordene skulle føles lette i munden. Derfor har jeg set på, hvor ofte de forskellige lyde optræder i begyndelsen, slutningen og i midten af ordene, og sat dem ind i en tabel og udviklet en software, som danner ord baseret på lydfrekvenstabellen”, siger han.

Vikingerne bruger en talafjol

Alexander K. Lykke arbejdede videre med at tilpasse replikkerne til det oldnordiske sprog fra 1000-tallet, som vi også kender som vikingetiden. Selv om vi har mange skriftlige oldnordiske kilder, er runesten stort set de eneste kilder fra 1000-tallet. Men når man sammenligner oldnordisk, gammelt dansk, svensk og norsk med runeskrifter kan man se, hvordan sproget må have været.

“Melodien kender vi imidlertid ikke, så man har i produktionen truffet et kreativt valg om at give det oldnordiske et islandsk tonefald”, siger Alexander K. Lykke, som også er ph.d.-studerende ved Institutt for lingvistiske og nordiske studier på Universitetet i Oslo.

Den største udfordring for Alexander K. Lykke har været at oversætte et tillært sprogstadium og moderne koncepter til oldnordisk og tage stilling til, hvornår de nye ord skulle være låneord fra nutidigt norsk eller helt nye ord.

Talafjol er et af de nye ord, som Alexander K. Lykke har opfundet, og det betyder smartphone på oldnordisk.

“Det er genkendeligt for de fleste nordmænd: et lille stykke træ, man taler ned i”, siger Alexander K. Lykke.

En anden udfordring har været, hvordan vikingerne bandede. Kristendommen var kun så småt kommet til Norge i 1000-tallet, så det ville ikke give mening, hvis de sagde “satan” eller “helvede”.

“Men fra mindre pæne runeristninger i kvæg-ribben ved vi, at vikingerne brugte tabuord som “streða”, der omtrentligt svarer til det engelske “fuck”. Derudover har jeg selv fundet på nogle saftige bandeord. Hvis du fx tager det oldnordiske ord for penis og knytter det til ordet for jotun, som var en kæmpe i den nordiske mytologi, får du bandeordet “jotnahreðr”, og det er jeg ret tilfreds med”, siger Alexander K. Lykke.

1800-talssproget måtte ikke lyde for dansk

Fremvandrerne fra 1800-tallet kommer alle fra overklassen, og det gjorde det lidt lettere for André Danne­vig at tilpasse replikkerne i serien til 1800-talsnorsk. Men bortset fra det var det ikke spor let, for det kunne hurtigt blive for uinteressant og komme til at ligne nutidigt norsk for meget.

“For de talte en dialekt, som minder meget om den, man i dag kalder Oslovestdialekt”, siger André Danne­vig, som i dag arbejder med sprogteknologi i Kelly Services for ­Google Norge.

Den største udfordring var derfor at finde en balance mellem det realistiske, distinkte og interessante.

“Som lingvist var jeg bange for, at kritikerne ville sige, at det var for dansk”, siger André Dannevig. For dengang var der en tæt kontakt til Danmark, og sproget indeholdt flere danske taleformer såsom “farve”, “have” og “mave”, mens de fleste nordmænd i dag siger “farge”, “hage” og “mage”.

De har alle tre indtalt replikkerne for skuespillerne på de sprog, de har arbejdet med, og da André Danne­vig havde indtalt sine, syntes han, det lød kunstigt. Som om nogen bare havde forsøgt at spille teater med Ibsens værker.

Derfor gik han til sin farfar og spurgte ham, hvordan hans far, som var født i 1800-tallet, havde talt.

“Jeg fik fx ordene “liddelig” og “svineagtig”, som begge betyder rigtig flot. Så min farfar har fået lov til at præge tv-serien som en slags tidsvidne”, siger André Dannevig.

Der går rygter om, at HBO er i gang med en sæson 2, og de tager alle tre gladelig turen en gang til, hvis det bliver aktuelt.