Analytiker: Det er nu, du skal bede om lønstigning

I de to år, der er gået, siden Sarah Madsen forlod Aarhus Universitet, har hun oplevet en lønfremgang på 30 procent.

Den 26-årige cand.it. fik efter kandidaten job som digital design-specialist i en aarhusiansk virksomhed, og hun har allerede været til lønforhandling med chefen tre gange. I samme periode er hun desuden blevet kontaktet af en anden arbejdsgiver, der gerne ville hive hende over.

“Jeg er blevet bekræftet i, at jeg tog den rigtige uddannelse, for der er rift om kandidater med min faglighed. Jeg er meget bevidst om, at jeg kommer med nogle stærke kvalifikationer, der har værdi for virksomheden”, siger Sarah Madsen.

Træerne vokser dog ikke ind i himlen, selvom hendes lønkurve er gået så brat i vejret.

“Noget handler om, at jeg var indplaceret for lavt lønmæssigt fra start. Og jeg forventer ikke, at jeg bliver ved med at stige i samme tempo”, påpeger hun.

Magistre er overraskende forsigtige

Sarah Madsen er blandt de kun 16 procent, der i en undersøgelse fra Magisterbladet har sagt, at det er blevet nemmere at forhandle sig til en bedre løn i dag end for to år siden.

Undersøgelsen er foretaget blandt knap 8.000 DM-medlemmer, der er ansat i det private erhvervsliv, hvoraf godt 2.100 har svaret.

Ifølge svarene vurderer cirka hver fjerde DM’er, at det kan betale sig at kræve mere i løn, fordi der er gang i jobmarkedet. 14 pct. tror på, at deres leder er parat til at give en lønstigning for at holde på dygtige medarbejdere.

Cheføkonom i Sydbank Søren V. Kristensen er ekspert i privat løndannelse. Han er overrasket over, at de privatansatte magistre udviser så stor tilbageholdenhed, når det gælder lønforhandling.

“Højkonjunkturerne har efterhånden bidt sig godt fast i de fleste brancher, der har været og er fortsat stor efterspørgsel efter højt uddannet arbejdskraft. Derfor overrasker det mig, at det er så forholdsvis få magistre, der i rundspørgen siger, at det kan betale sig at presse på for en bedre løn”, siger Søren V. Kristensen.

Pres chefen lidt ekstra

I modsætning til Sarah Madsen er 30-årige Lisa Ashley McCulloch kommet lidt mere famlende fra start i lønforhandlingerne med sin private arbejdsgiver.

I knap to år har den nu 30-årige cand.mag. i litteraturvidenskab og visuel kultur arbejdet som redaktionssekretær på fagbladet Arkitekten. Men hun har endnu sin første lønforhandling til gode.

“Jeg har i et stykke tid nok mest bare været taknemmelig for overhovedet at have fået et godt fast job. Det tog nemlig lidt tid efter kandidaten. Jeg har mulighed for at forhandle løn inden april, men jeg er meget usikker på, hvordan man overhovedet griber en forhandling an. Jeg har gennem DM allieret mig med en mentor for at få nogle råd”, siger Lisa Ashley McCulloch.

Ifølge Sydbanks cheføkonom Søren V. Kristensen kan man næsten ikke bede om et bedre tidspunkt end lige nu til at kræve en lønstigning hos chefen.

“Der er fortsat vækst i dansk økonomi. Men sporene fra finanskrisen skræmmer, og derfor udviser både arbejdsgivere og lønmodtagere en vis tilbageholdenhed. Det sker ikke kun i Danmark. Vi ser det samme i både USA og det øvrige Europa”, forklarer Søren V. Kristensen.

Alligevel opfordrer han magistre i private virksomheder til at presse chefen lidt ekstra.

“Flere år med løntilbageholdenhed gør, at der lige nu faktisk er plads til lidt højere lønstigninger på det private arbejdsmarked. Man skal være opmærksom på, at der er mørke skyer på vej, som kan gøre situationen på arbejdsmarkedet mere besværlig og derfor også lægge en alvorlig dæmper på lønstigningerne. Mit bedste bud er dog, at vi i det kommende år vil se lidt større lønstigninger end tidligere”, siger Søren V. Kristensen.