Få børn, mens du studerer – medmindre du er kvinde

Tidligere har man anbefalet kvinder at få børn, mens de studerer, men nu tyder en undersøgelse på, at kvinderne betaler en høj pris i form af langvarig ledighed efter uddannelsen, hvis de har børn. 

Mens andre nyuddannede er ca. ni måneder om at finde beskæftigelse, tager det i gennemsnit 15 måneder for kvinder med børn under fem år at få et job, selv hvis de har afholdt barselsorlov i løbet af uddannelsen.

Det viser en ny undersøgelse af 15.000 nyuddannedes vej til beskæftigelse, som Akademikerne har foretaget. Blandt kvinderne har ca. 1.200 barn eller børn i førskolealderen på dimissionstidspunktet.

Ifølge formanden for Magistrenes A-kasse (MA), Per Clausen, er en nærliggende forklaring på de seks måneders ekstra ledighed, at kvinder med børn bliver fravalgt af arbejdsgiverne.

“Det er formentlig sværere at få arbejde, hvis du møder op og har et barn, fordi arbejdsgiveren har den opfattelse, at så har man børns første sygedag og det øvrige pres ved at have små børn”, siger han.

“Så arbejdsgiverne mener nok – delvist med rette – at vi stadigvæk har forholdsvis ulige kønsroller i hjemmet”, tilføjer Per Clausen.

Undersøgelsen afdækker ikke årsagen til den langvarige ledighed blandt kvinder med børn, forklarer chefanalytiker Jan Christensen, der står bag undersøgelsen.

“Men selv når vi tager højde for eksempelvis alder og uddannelsestype, så er kvinder med små børn stadigvæk markant længere om at komme i job”.

Professor: Burde være attraktiv arbejdskraft
Beskeden til studerende har ellers længe lydt, at det kan være en fordel at få børn, før man træder ud på arbejdsmarkedet.

Per Clausen vil ikke på baggrund af undersøgelsen fraråde kvindelige studerende at få børn. Han mener i stedet for, at større lighed kan opnås ved at kigge på rammerne for barslen.

“Den helt oplagte vej at gå er at sikre mere ligestilling ved at indføre en obligatorisk barselsorlov for mænd, så de fra starten får en mere lige andel i de opgaver, der er forbundet med børn. Og så kan man håbe, at arbejdsgiverne i højere grad vil se forældre som ligestillede”.

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Helena Skyt Nielsen har tidligere undersøgt kønsforskelle i ledighed blandt nyuddannede og påvist, at kvinder står bagerst i køen til job i kraft af deres køn. Alligevel er hun overrasket.

“Hvis undersøgelsen ellers har taget højde for faktorer som alder og fag, så tænker jeg, at kvinder, der allerede har fået børn, burde være en mere attraktiv arbejdskraft for arbejdsgiverne end dem uden. Medmindre arbejdsgiverne mener, at de får fuld kompensation for barslen, men det tror jeg ikke, de mener”.

Omvendt mener Jan Christensen ligesom Per Clausen, at småbørnsforældre kan skræmme arbejdsgiverne.

“Det kan tænkes, arbejdsgivere forudsætter, at en kvinde med et lille barn måske snart skal have nummer to, og så er der dobbelt op på besværligheder. Hun skal både på barsel og tage sygedage for den lille med ellevetaller under næsen”.

Han peger dog også på en anden mulig faktor – kvindernes egen motivation.

“Vi ved ikke, om kvinder med små børn bevidst og aktivt venter med at træde ind på arbejdsmarkedet. Det er et område, vi skal have afdækket noget bedre”, siger Jan Christensen.