Reform af erhvervsakademierne: De næste par år bliver usikre for underviserne
Lige nu er det svært at gennemskue, om reformen på erhvervsakademierne vil komme til at koste underviserjob. Det siger Erik Lomstein, lektor og tillidsrepræsentant på Erhvervsakademi Aarhus. Foto: Jesper Voldgaard
Implementering af en ny overbygning og forkortede uddannelser gør de kommende år uforudsigelige for underviserne på erhvervsakademierne.
Det er en omlægning af de helt store, der er ved at blive sparket i gang på landets otte erhvervsakademier, efter at uddannelsesreformen blev vedtaget i marts måned.
2027 bliver det sidste år, hvor studerende kan søge ind på de eksisterende top up-uddannelser. Reformen skal være endeligt implementeret i 2028, men det er ret åbent, hvordan fremtidens uddannelsesbillede endeligt kommer til at se ud på uddannelses-
institutionerne, der årligt optager godt 10.000 studerende på landsplan.
Den situation skaber en vis usikkerhed blandt underviserne. Det siger Erik Lomstein, der er lektor og tillidsrepræsentant på Erhvervsakademi Aarhus samt bestyrelsesmedlem i DM’s landsklub for professionshøjskoler og erhvervsakademier.
"Den nye overbygning og fjernelsen af de eksisterende top up-uddannelser skaber en vis bekymring blandt en del undervisere for, om de også har et job efter 2028," siger han.
"Samtidig er det svært at forudsige, hvad konsekvensen bliver af den karensperiode til de studerende på to år, som bliver indført mellem grunduddannelsen og overbygningen. Min egen vurdering er, at mange af dem vil blive fristet til helt at droppe overbygningen, når de først har været i gang på arbejdsmarkedet et par år," spår Aarhus-lektoren.
Underviserne har bred faglighed
Det bliver også i stor stil undervisernes hovedpine, at der fremover vil blive endnu mere stoftrængsel på grund-uddannelserne, mener Erik Lomstein.
"Det gør en ret stor forskel at fjerne en måneds undervisning på en uddannelse, der i forvejen er kort. Det er svært at forstå, at man går i retning af kortere uddannelser. Der er jo nærmest intet økonomisk vundet ved at fjerne den måned. Og det gør det svært at forlige sig med, at den slags overfladisk symbolpolitik skal spænde ben for vores undervisning," siger han.
At usikkerheden over de kommende års omlægning af erhvervsakademiuddannelserne fylder en del hos underviserne, kan Steen Enemark Kildesgaard godt følge. Han er rektor for KEA, Københavns Erhvervsakademi, og formand for rektorkollegiet. Men han forventer ikke, at usikkerheden kommer til at trække ud alt for længe.
"Vi skal have tegnet et helt nyt uddannelseslandskab, og vi kan jo ikke forudse, hvor attraktive de nye uddannelser bliver, og hvordan for eksempel den etårige overbygning vil blive modtaget af kommende studerende, så det er klart, at der er nogle ubekendte," siger han.
"Jeg er ret fortrøstningsfuld i forhold til tidsplanen. Vi er allerede i gang og skal ret hurtigt danne os et overblik. Implementeringssporet er startet op i et tæt samarbejde med styrelsen og organisationerne omkring erhvervsakademierne. Heldigvis har mange undervisere en bred faglighed, som kan bringes i spil, når vi omstiller til en ny virkelighed, og heldigvis træder de større strukturelle omlægninger først i kraft i 2028," tilføjer Steen Enemark Kildesgaard.
Hvad skal der ske på erhvervsakademierne?
De eksisterende top up-uddannelser bliver afskaffet og erstattet af nye treårige professionsbacheloruddannelser.
Der indføres nye overbygningsuddannelser, som kræver to års karens.
Der vil ske en styrkelse af efter- og videreuddannelsesmuligheder.
Reformen inkluderer flere studiepladser på engelsk for at tiltrække internationale studerende uden for de to største byer.
Praktikum indføres for at styrke den praktiske erfaring hos de studerende.
Bliver job nedlagt?
Lige nu afventer sektoren at få fuld klarhed over økonomien, så den strukturelle planlægning kan begynde. En del af den økonomi, der skal finansiere reformen, kommer fra erhvervsakademierne selv i form af forkortede uddannelser og besparelser på taxameteret. Men i runde tal forventer rektortalsmanden, at institutionerne får dobbelt så meget igen, som de afleverer.
"Når vi har været positive over for den samlede reform, skyldes det ikke mindst det kvalitetsløft, vi trods alt kommer til at mærke på uddannelserne. Vi kunne godt have ønsket os en endnu bedre reformøkonomi, men vi forventer, at vi kan foretage nogle investeringer, der sikrer mere robuste uddannelser, og det er også godt nyt for medarbejderne på erhvervsakademierne," siger Steen Enemark Kildesgaard.
I mine øjne er det ikke en kæmpe opprioriteringTillidsmand og lektor Erik Lomstein
Tillidsmand og lektor Erik Lomstein er enig med rektorernes talsmand i, at reformøkonomien ikke er prangende.
"Vi får tilsyneladende kun 50 millioner til at reformere hele vores område, og midlerne til øget kvalitet i uddannelserne kommer fra nedlæggelsen af top up-uddannelserne. I mine øjne er det ikke en kæmpe opprioritering af erhvervsakademiuddannelserne. Derfor er det lige nu svært at gennemskue, hvorvidt reformen også vil medføre, at underviserjob bliver nedlagt."