Prisvindende underviser: "Der er ingen facitliste"

Der er ikke én rigtig måde at undervise på. Det afhænger af, hvem underviseren er som person. Det mener Birgitte Virenfeldt Damgaard, som for nylig modtog Novo Nordisk Fondens pris for naturfagsundervisere for sin undervisning i naturfag på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP).

"Undervisning har ingen facitliste. Det, der fungerer for mig, virker måske ikke for mine kolleger, men de har nogle andre tricks," siger Birgitte Virenfeldt Damgaard, som har undervist på pædagoguddannelsen i 26 år.

Der er alligevel nogle ting, som hun med årene har lært er vigtige i netop hendes undervisning. Den store kæphest er inddragelse af de studerende, og hun  prøver altid at gå i dialog med de studerende om løsninger og fremtidig undervisning.  

"Jeg er hverken ekspert i de studerende eller i faget. Ved at gå i dialog med dem tager jeg dem seriøst," siger Birgitte Virenfeldt Damgaard.  

"Når jeg ikke kommer med forudindfattede holdninger og løsninger, er det dér, jeg synes, min undervisning fungerer bedst," siger hun. 
I sin undervisning forsøger hun at fungere mere som rammesætter end som ekspert. Dialogen med de studerende og rollen som rammesætter er med til at give de studerende "den vigtige følelse af ejerskab", mærker hun.

"Når det lykkes, oplever jeg, at det engagerer dem mere i min undervisning og giver dem plads til at træde frem," siger hun. 

En anden vigtig overskrift på Birgitte Virenfeldt Damgaards undervisning er vekslen mellem teori og praksis og virkelighedsnærhed. Hun oplever, at det skaber engagement, når hun for eksempel medbringer en konkret problemstilling.

"Jeg kan godt finde på at fremhæve et problem, som jeg ikke selv har løsningen på. For eksempel hvordan man kan arbejde med bæredygtighed i dagtilbud på nye måder. Her kan vi øve os i at forholde os til virkeligheden og tænke sammen," siger hun.

En del af den virkelighedsnære undervisning indebærer også at være i naturen, som fungerer som medunderviser. Det handler ikke kun om at lære om naturen og det pædagogiske håndværk såsom at tænde bål eller arrangere ture, men også om at bruge uderummets langsomme tempo.

"I naturen kan man arbejde med både vild og langsom pædagogik og med sanser," siger Birgitte Virenfeldt Damgaard. Hun understreger, at der selvfølgelig også er nogle studerende, som ikke "får ild i øjnene" af naturen – dem skal hun også kunne håndtere.

Trygge studerende

Birgitte Virenfeldt Damgaard har erfaret, at det er vigtigt, at de studerende føler sig trygge. For eksempel når de trasker ud i Øresund med et par knap så fikse waders på og skal begå sig i en uvant situation.

"At være der, hvor der er risiko for at ’fejle’, er meget nemmere, hvis man føler sig tryg ved sit hold og sin underviser," siger Birgitte Virenfeldt Damgaard. "Hvis jeg ikke kender de studerende, kan jeg nogle gange skyde helt forbi. Kræve for lidt eller for meget."

Undervisning er ikke et onewomanshow, men et samspil mellem mange mennesker og faktorer.

"Undervisning er et fint maskineri, hvor alting hænger sammen," siger Birgitte Virenfeldt Damgaard og her er mange ting på spil. Det kan være de studerendes behov og idéer, underviseren, teamet, indholdet, stedet, administrativ støtte og ikke mindst de rammer, som ligger rundt omkring selve undervisningen.

Nogle gange kan mulighederne for at arbejde med de studerendes engagement blive udfordret af for eksempel store holdstørrelser, modulisering, målstyring, stoftrængsel og mangel på tid og kontinuitet, mener hun.

Derfor håber Birgitte Virenfeldt Damgaard, at den længe ventede bekendtgørelse for pædagoguddannelsen kommer til at skabe mulighed for lange forløb, relationelt arbejde og kontinuitet.  

"Jeg har et håb om, at der bliver plads til, at de studerende kan arbejde med deres egen personfaglige udvikling, og at de får tid til at arbejde med at nørde med det, som de særligt brænder for," siger hun.