Udskudt reform giver plads til både drømme og mareridt

Anne Vang, rektor på Københavns Professionshøjskole

Hvad er det bedste, der kan ske?
"Det bedste, der kan ske, vil være en reform, hvor rigtig mange unge får øjnene op for, hvor attraktive vores uddannelser er. Hvor fint det er at uddanne sig til for eksempel socialrådgiver eller pædagog.

Vi har en generation af unge, der er optaget af både den grønne dannelse og af fællesskabskrise, mistrivsel og diagnosepres. Det er temaer, vi arbejder med hver dag på vores uddannelser. Hvor kunne det være godt, hvis de unge, der er vildt optagede af det, vælger en professionsuddannelse til.

Jeg håber, at udskydelsen er sket, fordi politikerne gør sig umage med at give os en gennemarbejdet og gennemfinansieret reform. Vores uddannelser har en vekselvirkning mellem teori og praksis, som kræver noget økonomi. Til mindre hold af studerende, til mere feedback og til en bedre dialog mellem undervisere og praktiksteder. Samtidig skal der være tydelige veje til livslang læring.

Hvad er det værste?
Uha – at reformen bliver uigennemtænkt og ufinansieret. Der er mange skrækscenarier, jeg slet ikke har lyst til at tænke på.

Jan Thorhauge, lektor i uddannelsesforskning på KU

Hvad er det bedste, der kan ske?
At udspillet indeholder en lønnet praktik for pædagogerne, så de studerende ikke skal indgå i kommunernes normeringer, men kan bruge tid på at gå i dybden med deres projekter og foretage eksperimenter.

Der er også hårdt brug for, at politikerne tør vise tillid og droppe detailstyringen. Politikerne lider under en mærkelig forestilling om, at vi kan lave uddannelse efter McDonald’s-modellen, så en socialrådgiver eller pædagog er ens alle vegne, ligesom en cheeseburger. Endelig drømmer jeg om, at taxa­metersystemet bliver erstattet af bloktilskud. Professionsuddannelserne er ved at gå under, fordi de er låst til ansøgertallet og tvunget til at hyre og fyre fra år til år.

Hvad er det værste?
At man forkorter uddannelserne og samtidig indfører et A- og B-hold, hvor få kan forfølge et elitespor. Det vil kun føre til, at det store flertal af de færdiguddannede professionelle mister endnu mere status.

Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler

Hvad er det bedste, der kan ske?
At politikerne hen over sommeren når endnu længere i erkendelsen af, at det er en gentænkning af hele rammen omkring uddannelserne, der er brug for. Professionsuddannelserne skal have en ny grundramme, der gør os i stand til at skabe robuste og attraktive uddannelser. Det kommer til at kræve massive og langtidsholdbare investeringer. Fortællingen om professionsuddannelserne må ikke blive, at de er det ærgerlige B-valg, men at de er fagligt interessante, mangfoldige og dybt vigtige fag tæt på virkeligheden, som også har fede karriereperspektiver på længere sigt. Vores studerende skal have den samme ret som de universitetsstuderende til at komme tilbage til finansieret efter- og videreuddannelse.

Hvad er det værste?
At politikerne mister modet, så den dybe, brede og ambitiøse reform ender som små nålestik i stedet.

Tommy Dalegaard Madsen, formand for professionshøjskoleunderviserne i DM

Hvad er det bedste, der kan ske?
At politikerne bruger tiden til at genbesøge de krav og ønsker til professionsuddannelserne, som kommer fra både underviserne, uddannelsesforskerne og ikke mindst de unge selv. Fra underviserne har ambitionen været klar længe.

Hvis flere unge skal gå socialrådgiver- og pædagogvejen, kræver det især: vekseluddannelser, som kobler teori endnu stærkere til praksis
kvalitets- og indholdsløft – det vil sige mindre hold, flere undervisningstimer og mere vejledning, der er tilpasset den enkelte studerendes behov bæredygtige uddannelsesmiljøer, hvor størrelsen ikke udvander mulighederne for specialisering, og hvor man lokalt kan skærpe de faglige profiler bedre muligheder for efter- og videreuddannelse og flere overbygningsuddannelser.

Hvad er det værste?
At ideen om forkortede uddannelser får lov til at bestå. Det vil være den helt gale vej at gå. I forvejen er der stoftrængsel på mange uddannelser, som presser de studerende, og der kommer hele tiden nye krav til. Vi har ikke brug for flere faghierarkier, men derimod en styrket tværprofessionel kultur med tættere samarbejde mellem fagene.

Elisa Rimpler, formand i BUPL, pædagogernes fagforening

Hvad er det bedste, der kan ske?
På det pædagogiske område står vi midt i en kæmpe rekrutteringskrise, som har konsekvenser for kvaliteten i institutionerne. Vi har brug for en pædagoguddannelse, som er attraktiv for de unge.

En fremtidssikret pædagoguddannelse skal være mere praksisrettet. Vi ser for eksempel gerne, at kreative og håndværksmæssige fag bliver obligatoriske og gennemgående, ligesom praktisk pædagogik skal indgå som et element i et nyt pædagogikfag.

Vi foreslår også, at man indfører støttetiltag i forbindelse med optag på uddannelsen, så vi imødekommer de studerende, både de bogligt stærke og dem, der har brug for ekstra støtte. Vi skal løfte opgaver i fællesskab, det er faktisk hele kernen i det pædagogiske arbejde hver dag ude i skolefritidsordninger, skoler og daginstitutioner.

Hvad er det værste?
Der er brug for reelle investeringer. En forkortelse er uacceptabel for os. Det hænger ikke sammen, at politikerne på den ene side taler vigtigheden af vores medlemmer op, men ikke vil investere i at løfte kvaliteten af uddannelsen.