Et spørgeskema manglede forklaring og skabte bekymring blandt Camilla og kollegerne

I december var der klubmøde på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP). Camilla Nørgaard, lektor og DM-tillidsrepræsentant, var samlet med 26 af sine kolleger.

På dagsordenen skulle de blandt andet snakke om en spørgeskemaundersøgelse, der havde vakt bekymring. Formålet med spørgeskemaet var at finde ud af, hvad underviserne tænker om legende læring. Men hvordan svarene blev brugt, fremgik ikke af undersøgelsen.

“Mine kolleger og jeg blev bekymrede for, hvad det ville få af konsekvenser, hvis vi svarede på undersøgelsen. Når de får det her indblik, hvordan bliver det så brugt? Hvilket billede tegner svarene om os og vores måde at undervise på? Hvad hvis man ikke tænker, at legende læring er det rigtige? Bliver det så brugt imod os kollektivt?” spørger Camilla Nørgaard.

Spørgeskemaundersøgelser er ikke nye, men det er bare ét af en række værktøjer, der i stigende grad indsamler data om vores adfærd på jobbet. Og det kan vække bekymring, for hvordan bliver det brugt af ledelsen?

Netop den overvejelse var central for underviserne
på KP.

“Der var en konkret bekymring om, at hvis man i sine svar ikke betonede, at man selv var optaget af legende læring, har man så åbnet døren for at problematisere det? Bekymringen er, at der er en skjult dagsorden,” siger Camilla Nørgaard.

Chefen kan se dig i realtid

Det er efterhånden ganske normalt, at din arbejdsplads indsamler en hav af data om dig og kollegerne.

Ifølge et undersøgelse fra Tænketanken Mandag bruger 79 procent af ledere digitalt indsamlede medarbejderdata i deres ledelsespraksis. Samtidig angiver 63 procent af medarbejderne, at der bliver indsamlet data om dem.

“Digital overvågning har været i opblomstring de seneste ti år, men er accelereret de seneste fem. En undersøgelse fra 2020 pegede på, at det var 25 procent, som havde det på arbejdspladsen, men det kan sagtens være steget siden,” siger seniorforsker Jeppe Ajslev fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Digitale redskaber er også hyppigt brugt på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. De fleste registrerer browserhistorik, mails og andre aktiviteter, der automatisk efterlader digitale fodspor, viser en rundspørge, som vi har foretaget blandt alle institutioner i landet.
Institutionerne svarer imidlertid, at data som udgangspunkt ikke bliver brugt aktivt som ledelsesværktøj, og at de data, der så bruges aktivt, primært skal forbedre trivslen og arbejdsmiljøet.

Men selv om hensigterne med overvågningen ofte er noble, så bliver det alligevel ofte et problem, siger Jeppe Ajslev.

Hvis man ikke ved, hvor meget der overvåges, og hvad det bliver brugt til, kan det hurtigt føles som et panoptikon, hvor man hele tiden føler sig set over skulderen, pointerer han.

“Et arbejde er jo en kontrakt, hvor man siger, at man vil lave noget i et bestemt antal timer. Hvis ledelsen er nødt til at overvåge, kan det føles som en mistillidserklæring,” siger Jeppe Ajslev.

Ifølge Camilla Nørgaard kunne bekymringerne om spørgeskemaet være undgået på KP, hvis underviserne var blevet hørt inden. Det er en pointe, der bakkes op af eksperter på området.

“Det er klart tryghedsskabende, hvis der er transparens med, hvad man indsamler, og formålet med det,” siger hun.

Kan blive en automatiseret MUS

Det påvirker simpelthen arbejdsmiljøet negativt, hvis man føler sig overvåget. Ifølge DM’s arbejdsmiljøundersøgelse fra 2023 havde tre ud af fire, der følte sig overvåget, et dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Derudover kan overvågningen være med til at flytte ansvaret over på den enkelte medarbejder, mener Stig Nyman.

Han er ph.d. fellow på Copenhagen Business School og har skrevet afhandling om Microsoft Viva, der er et af de mest almindelige overvågningsværktøjeri Danmark, fordi det følger med Teams, Office og Outlook. Mange vil nok genkende de automatiserede rapporter, hvor Viva udarbejder en oversigt over mødetid og fordybelsestid.

“Problemet kan være, at det bliver til en automatiseret medarbejderudviklingssamtale mellem de ansatte og Viva. I stedet for at man har en refleksion med sin leder om styrker, svagheder og mål. Det lægger ansvaret over på den enkelte i stedet for på lederen,” siger Stig Nyman.

I øjeblikket arbejder han med et projekt, som undersøger en overset mulighed i data. For hvad nu, hvis det er fagforeninger, der bruger data til at forbedre hverdagen for medlemmerne, i stedet for virksomheder, der gør det for at optimere arbejdstiden?

“Med mit projekt forsøger jeg at vende det om, så dataene giver de ansatte magten,” siger han.

En kamp om data er i virkeligheden lige så gammel som arbejderbevægelsen. Der er historiske eksempler, hvor fabriksejere har forbudt de ansatte at gå med armbåndsur, så de kunne manipulere uret i fabrikshallen.

Tidligere har fagbevægelsen også udført tidsstudier på akkordarbejde for at stå stærkere, når der skulle forhandles akkordsatser med virksomhederne.

“Man kan forestille sig, at de ansatte havde pulsmålere på, så man kan undersøge arbejdsintensiteten. Hvis det viser sig, at der er supertravlt om morgenen, kan det være et argument for de ansatte til at flytte noget arbejde eller have færre opgaver. Det er i virkeligheden fagforening classic,” siger Stig Nyman.

Husk etikken!

Han har også en idé om, hvordan dataindsamling kan komme underviserne til gode, efterhånden som online­undervisning vokser frem.

“Man kan forestille sig, at man kan måle på folks ansigter, hvordan de har det, holde øje med, hvordan eleverne taler til underviseren, og hvordan tonen er. Sådanne data kan fagforeningerne for eksempel bruge til at sætte fokus på arbejdsmiljøet i undervisningen,” siger han og tilføjer:

“Dette er eksempler på, hvad man kan gøre. Om det er det rigtige at gøre, er et af de spørgsmål, som vi undersøger i vores projekt.”
Spørger man NFA-forskeren Jeppe Ajslev, skal man som arbejdsplads imidlertid ikke vente med at stille de spørgsmål. Ofte implementerer man nye værktøjer med et særligt formål for øje, men får ikke tænkt konsekvenserne til ende, pointerer han.

Derfor har han og hans kolleger udviklet otte etiske spørgsmål, man bør overveje, inden man implementerer ny teknologi.