Usikre job giver økonomisk utryghed og psykisk pres, der kan gøre dig syg

I bestyrelsen i DM Civilsamfund er vi meget optagede af prekære ansættelser. Vi ved, at mange i dag er ufrivilligt fanget i kortere ansættelser med usikre udsigter og dårligere vilkår end deres fastansatte kolleger. Det skyldes en bred tendens på arbejdsmarkedet, som også slår igennem i især de økonomisk pressede civilsamfundsorganisationer.

Vi ved, at mange holder af at leve med den fleksibilitet, som tidsbegrænsede ansættelser kan give. Men usikre korttidsansættelser bliver også ofte pakket ind som spændende projektansættelser, som for mange i dag oplever at være nødt til at tage, fordi alternativet sjældnere og sjældnere er muligt.

Det prekære er for mange ufrivilligt og viser sig at have flere alvorlige negative sideeffekter for den enkelte. Dem vil vi her give et dystert indblik i med afsæt i ny forskning.

Økonomisk usikkerhed

Prekære ansættelser er ofte defineret som for eksempel gentagne tidsbegrænsede ansættelser, ansættelser på 0-timers kontrakter eller ufrivillige deltidsansættelser.

Samlet set kan cirka 15 procent af den danske arbejdsstyrke betegnes som prekært ansatte, og ansættelsesformen er særligt udbredt for personer, der arbejder med kultur, forskning og undervisning. Det viser blandt andet analyser foretaget af DM.

I DM's sektor for ansatte i Civilsamfundsorganisationer hører vi desværre mange beretninger om, at prekære ansættelser giver en grundlæggende økonomisk usikkerhed, manglende dækning ved barsel og længerevarende sygdom, problemer med at opnå lån til bolig og manglende inkludering på arbejdspladsen, hvor man bliver set på som en passer-by.

Det betyder helt konkret også eksempelvis manglende tilbud om efter- og videreuddannelse, som så er forbeholdt de fastansatte.

Angst, depression, stress

Forskning har også vist en sammenhæng mellem prekære ansættelser og negative psykiske tilstande som angst og depression, dog uden at kunne sige noget præcist om en eventuel kausal sammenhæng. Måske er man ansat under prekære forhold, fordi psykiske tilstande har været et benspænd i forhold til at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet? Det skal vi have undersøgt nærmere.

En ny undersøgelse af svenske arbejdstagere peger dog på en mulig kausalitet, da den viser, at unges prekære ansættelser gør, at de flere år efter er i øget risiko for en psykiatrisk diagnose. Forskerne fulgte over 330.000 personer født mellem 1973 og 1976 og bestemte deres arbejdsmarkedstilknytning som 27-årige.

De personer, der havde en prekær ansættelse på dette tidspunkt, havde over 50 procent øget risiko for at have udviklet en psykisk sygdom som angst, depression eller stressrelaterede sygdomme i årene efter.

Undersøgelsen er særlig interessant, fordi den dels ser på unge, der ikke tidligere har fået en psykiatrisk diagnose, dels fordi den er baseret på registerdata og ikke på selvrapporterede psykiske symptomer.

Alvorlige konsekvenser

Prekære arbejdsforhold kan have alvorlige konsekvenser for de ansatte, der er berørt af dem. Vi mener i DM Civilsamfundssektorens bestyrelse, at det er på tide at prekære ansættelsesforhold betragtes som et arbejdsmiljøproblem. Konsekvenserne af den usikre ansættelsesform kan nemlig være lige så alvorlige som konsekvenserne af mobning og andre former for psykisk pres. Den økonomiske usikkerhed og det mentale pres, der ligefrem kan resultere i psykiske lidelser, er til at tage og føle på.

Det er vel ikke rimeligt, at det skal være med helbredet som indsats at gå på arbejde?