Magtens organisme

I 2015 udkom bogen ”Magteliten – hvordan 423 danskere styrer landet”. Det var de to forskere, Christoph Ellersgaard og Anton Grau Larsen, som sammen med Weekendavisen-journalist Marcus Bernsen stod for dette interessante arbejde.

Bogen bekræftede vigtigheden at holde et vågent øje med magtens korridorer. Her er et eksempel fra pædagogikkens verden.

I august forlod Stefan Hermann stillingen som rektor for Københavns Professionshøjskole (KP), hvor han havde været siden institutionens start i 2008.

Hermann har faktisk ved flere lejligheder været en ytringsfrihedens ven, men han var også en stærk fortaler for Globaliseringsrådets teknokratiske læringspolitikker, der ofte medfører et angreb på ytringsfriheden. Et eksempel på den teknokratiske linje var, da Hermann som ny rektor hyldede Lars Løkke som en ny Martin Luther King, fordi Løkke ville i top-5 på Pisa-listen. Så var man i verdensklasse, som man sagde i de år.

Herman skrev kronikken i 2010 sammen med DPU’s nye dekan og to rektorkollegaer. Det var en magtdemonstration. Hermann var også inspireret af DPU’s første rektor, Lars-Henrik Schmidt, der ville sætte ”læringsadfærd” i DPU’s centrum. Allerede i 2015 var Hermann nr. 39 på magtelitens liste. På positivsiden bør man nævne Hermanns forsvar for læreren Erik Schmidt i 2014. Schmidt fik en advarsel af Odense Kommune, som Landsretten senere dømte ulovlig.

I stedet skal Hermann nu være direktør i Novos såkaldte Life Fonden, som arbejder med teknologiske og naturvidenskabelige "kompetencer" i tidens ånd med verdensmål og det hele. Novo og Life Fonden er nok samfundets pt. største pengemaskine.

Hermann afløser dermed Life Fondens tidligere direktør, Christine Antorini, der som undervisningsminister stod bag skolereformen i 2013, godt støttet af Bjarne Corydon og DPU's læringsideologer, og altså af Hermann selv, for eksempel via den omtalte kronik.

Formanden for KP’s bestyrelse hedder Jesper Fisker, som faktisk også er bestyrelsesformand for Life Fonden.

Fisker var desuden en meget aktivistisk departementschef i Antorinis undervisningsministerium. Han talte så sent som i 2015 begejstret om læringens og skolereformens "revolution" til et offentligt debatmøde på Vartov. Han sagde – altså lige midt i Grundtvigs hus – at "målstyringen af undervisningen er det største skridt fremad indholdsmæssigt".

Fisker er i dag direktør i Kræftens Bekæmpelse, hvor der promoveres ekstremforebyggelse. Der er også noget ekstremforebyggelse over skolereformen: Fordi der er en punkteret rude i kælderen, så river man hele paladset ned. Stefan Hermann var i øvrigt også som ung scient.pol. ansat i en ledende stilling i Undervisningsministeriet, mens kuglerne til konkurrencestatens skole blev støbt.

Fisker er faktisk også formand for alle formændene for alle bestyrelserne på alle professionshøjskolerne. Antipædagogikken fra Vartov er endt som en slags seminariegeneral.

Denne struktur har alle mulige sidespor. Her er et eksempel: Aarhus Universitets nye bestyrelsesformand hedder Birgitte Nauntofte. Hun har tidligere været direktør for hele Novo Nordisk Fonden. Og hun sidder faktisk stadig i bestyrelsen for Life Fonden, hvor Hermann altså nu skal regere under opsyn fra Fisker, som er bestyrelsesformand.

Den nye meget tekniske universitetsbestyrelse på AU afløser den mere filosofiske ånd fra den dannelseskonservative Connie Hedegaard og højskolemanden Jørgen Carlsen, som sad i den tidligere bestyrelse. Ledelsen på Aarhus Universitet er ivrige forkæmpere for den meget kritiserede universitetslov fra 2003, der omdannede sandhedskærligheden til strategiske koncerner.

Og i august 2023 har Aarhus Universitet og KP annonceret en aftale om at stifte et teknologipædagogisk center, som også er helt i Life Fondens ukritiske kompetence-ånd, og som nok kommer til at arbejde sammen med Hermanns fond. Centret er selvfølgelig finansieret af Novo (plus to andre fonde).

Antorini vil læse til sygeplejerske på KP.

Det er en slags organisme.

For tiden forberedes arbejdet med den anden store magtudredning i regi af folketinget. Umiddelbart lægges der ikke op til analyser af ovenstående processer på det uddannelses- og forskningspolitiske område, men jeg kan jo tage fejl.