Blog: Hævet fribeløb er en hadegave fra politikerne
1. januar trådte regeringens julegave til de studerende i kraft: De har hævet SU-fribeløbet med 1000 kr. om måneden. Men det er en hadegave, for endnu en gang skal de studerende navigere mellem blandede signaler fra politikerne.
Kort før jul stod regeringen sammen med Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti klar med det, de mente var årets julegave til de studerende: Det er nu muligt for de studerende at tjene 1000 kr. mere om måneden uden at blive modregnet i SU’en. Det kan umiddelbart virke som et godt tiltag, men i virkeligheden kan det ende med at være en hadegave. For når man ser det i sammenhæng med de utallige reformer, som politikerne har indført på vores uddannelser de sidste årtier, kan det ende med at give os studerende ringere vilkår.
Muligheden for flere timer på studiejobbet kan være kærkomment hvis man er økonomisk presset, men det kan samtidig betyde, at man bliver forsinket på studiet. Det kan der være mange gode grunde til at blive, og det er helt legitimt at have behov for at arbejde meget for at have råd til tag over hovedet. Men når politikerne samtidig bruger fremdriftsreformen til at piske os hurtigt igennem uddannelsessystemet, er det altså blandede signaler at sige, at vi samtidig skal arbejde mere. Selv studerende har kun 24 timer i døgnet. Man kan som studerende selvfølgelig bare lade være med at arbejde mere, men arbejdsgivere fastsætter gerne timetallet på studiejobs efter, hvor meget de studerende må tjene ved siden af SU’en. Så når politikerne sætter beløbsgrænsen op, kan arbejdsgiver altså sætte timetallet op. Det er derfor ikke et valg og en mulighed, som studerende nødvendigvis kan træffe selv.
Ideelt set burde studerende kunne leve af deres SU, så vi ikke behøver at arbejde, men i stedet fokusere på vores fuldtidsstudie. Det er desværre ikke virkeligheden, og størstedelen af os arbejder ved siden af. Det er ikke udelukkende negativt, da relevante studiejob giver gode erfaringer og mulighed for at prøve sin uddannelse af i praksis. Men hvis politikerne ønsker, at vi skal bruge mere tid på vores fuldtidsstudier, er løsningen ikke at opfordre os til at arbejde mere. Så er løsningen at hæve SU’en.
Man kan også spørge sig selv, om det virkelig er dén investering i uddannelse, som der er mest brug for? Det koster ifølge finanslovsudspillet 91 mio. Kr. at hæve SU-fribeløbet. Det er penge, som efter min mening kan bruges bedre. Penge som kan bruges på noget, som vi studerende faktisk ønsker os. På min ønskeliste står der: Hævet timetal, mere feedback, mere forskningsbaseret undervisning, afskaffelse af uddannelsesloftet og klare signaler fra politikerne.
Muligheden for flere timer på studiejobbet kan være kærkomment hvis man er økonomisk presset, men det kan samtidig betyde, at man bliver forsinket på studiet. Det kan der være mange gode grunde til at blive, og det er helt legitimt at have behov for at arbejde meget for at have råd til tag over hovedet. Men når politikerne samtidig bruger fremdriftsreformen til at piske os hurtigt igennem uddannelsessystemet, er det altså blandede signaler at sige, at vi samtidig skal arbejde mere. Selv studerende har kun 24 timer i døgnet. Man kan som studerende selvfølgelig bare lade være med at arbejde mere, men arbejdsgivere fastsætter gerne timetallet på studiejobs efter, hvor meget de studerende må tjene ved siden af SU’en. Så når politikerne sætter beløbsgrænsen op, kan arbejdsgiver altså sætte timetallet op. Det er derfor ikke et valg og en mulighed, som studerende nødvendigvis kan træffe selv.
Ideelt set burde studerende kunne leve af deres SU, så vi ikke behøver at arbejde, men i stedet fokusere på vores fuldtidsstudie. Det er desværre ikke virkeligheden, og størstedelen af os arbejder ved siden af. Det er ikke udelukkende negativt, da relevante studiejob giver gode erfaringer og mulighed for at prøve sin uddannelse af i praksis. Men hvis politikerne ønsker, at vi skal bruge mere tid på vores fuldtidsstudier, er løsningen ikke at opfordre os til at arbejde mere. Så er løsningen at hæve SU’en.
Man kan også spørge sig selv, om det virkelig er dén investering i uddannelse, som der er mest brug for? Det koster ifølge finanslovsudspillet 91 mio. Kr. at hæve SU-fribeløbet. Det er penge, som efter min mening kan bruges bedre. Penge som kan bruges på noget, som vi studerende faktisk ønsker os. På min ønskeliste står der: Hævet timetal, mere feedback, mere forskningsbaseret undervisning, afskaffelse af uddannelsesloftet og klare signaler fra politikerne.
