7 ting, jeg har lært efter et halvt år som selvstændig akademiker

Jeg hørte engang en selvstændig psykolog fortælle, at årsagen til at vedkommende havde lavet sin egen forretning var, at hun ville holde ferie sommer og vinter. Så langt er jeg ikke nået.  Men det er nu alligevel en fornøjelse at kunne konstatere, at jeg - seks måneder efter jeg åbnede som selvstændig - faktisk kan lukke forretningen for at holde en ordentlig lang ferie. For første gang i mine +30 år på arbejdsmarkedet.

Uden fast løn, men med masser af frihed og nye indsigter og ikke mindst stor lyst til at fortsætte som min egen arbejdsgiver.

De spørgsmål jeg oftest har fået, efter jeg sagde mit gode, faste direktørjob op, har været: ”Hvad sælger du egentlig?”, ”hvordan får du kunder?” eller ”hvad med momsregnskab, laver du selv det?”.

Derfor har jeg på tærsklen til ferien, hvor mange jo har god tid til at overveje deres arbejdsliv, lavet en liste over, hvad livet som selvstændig har lært mig indtil videre.

1. Sælg få, men tydelige produkter

Da jeg slog den digitale dør op for min virksomhed, havde jeg brugt ret meget tid på at beskrive det, jeg syntes, jeg kunne være bekendt at tage penge for.

Jeg vidste, at jeg kun ville tilbyde rådgivning i noget, jeg havde prøvet på egen krop. Men når man bliver selvstændig som 57-årig, er det faktisk ret meget. I mit tilfælde syv-otte forskellige rådgivningsområder. Det - har jeg lært nu - er alt for mange.

I dag har jeg ryddet op i mine ydelser og sælger primært rekruttering/headhunting til bestyrelser og ledelsesroller i kultur/NGO-brancherne og strategisk rådgivning med fokus på kommunikation.

2. Én kaffeaftale om ugen

Det er dejligt, at mange har lyst til at mødes, men min erfaring er, at det er helt utroligt nemt at sende en besked fra for eksempel LinkedIn til et menneske, man gerne vil møde med invitation til en kop kaffe.

I begyndelsen sagde jeg ja i forventning om, at al den kaffe og alle de møder ville kaste opgaver af sig. Det gør de så sjældent.

Derfor drikker jeg kun én kop kaffe om ugen, og jeg spørger som regel forud for aftalen til, hvad vedkommende håber at få ud af kaffemødet. Så ved jeg, om der er forretning til mig i den anden ende.

3. Sæt procenter på gratis arbejde

En tungtvejende årsag til at blive selvstændig var for mig muligheden for at disponere over min egen tid.

Jeg har altid lavet gratis arbejde. Også temmelig meget og det har gjort mig glad og ofte også klogere på alt muligt. Men gratis arbejde eller to flasker rødvin betaler jo ikke min husleje. Derfor har jeg sat et max på, hvor mange af mine arbejdstimer, der skal bruges på pro bono. Jeg er landet på 25 procent, og gør jeg regnebrættet op for de sidste seks måneder, passer det faktisk meget fint.

Når jeg siger ja til gratis opgaver, så er det enten sagen eller et virkelig engageret menneske, som får mig med om bord.

4. Giv dig selv benspænd

Jeg er alene i min biks og vil ikke have ansatte. Det giver frihed, men det begrænser også, fordi jeg ikke får de mange samtaler foræret, man naturligt har på en arbejdsplads med kollegaer.

Jeg har venner og samarbejdspartnere, jeg kan tale med. Men de ligner tit mig selv. Derfor har jeg givet mig selv det benspænd, at jeg altid skal lave noget arbejdsmæssigt sammen med unge mennesker. Det har jeg valgt, fordi jeg gerne vil være bedre til at forstå, hvordan andre generationer ser på nogle af de store temaer, som har det med at skabe skel mellem generationerne. Det er mit håb, at jeg på den måde kan udsætte at blive uddateret og irrelevant lidt endnu.

5. Sæt din pris og kend dit værd

At sætte pris på sig selv er svært, synes jeg. Derfor spurgte jeg mig for hos mennesker som rådgiver i forskellige brancher. Jeg besluttede at træde i karakter (ikke mindst over for mig selv) og betragte mig som senior – altså en med megen erfaring. Jeg besluttede også, at den erfaring koster, og derfor er min timepris relativt høj.

Jeg er virkelig ubekvem med at forhandle pris, så derfor er der kun to modeller i min biks: betaling pr. time eller et fast aftalt honorar.

6. Vælg de rigtige markedsføringskanaler

Dagen efter mit CVR-nummer var registreret, begyndte jeg at få opringninger fra sælgere. Ud over telefonabonnementer vil de fleste sælge mig markedsføring af min virksomhed.

I begyndelsen havde jeg ikke råd. I dag har jeg ikke lyst.

Jeg er virkelig ikke god til at sælge, og når produktet så ovenikøbet er mit hoved, bliver det dobbelt så svært. Men nej tak til bannerannoncer herfra. I stedet har jeg brugt tid på mine egne SoMe-kanaler.

Særligt LinkedIn oplever jeg som et sted, hvor der er hjælpsomhed, nysgerrighed og ikke mindst debat i en tone, som jeg kan holde ud at være i.

7. Erkend, at den økonomiske usikkerhed er kommet for at blive

Enhver som har sagt farvel til fast løn, frugtordning og diverse firmagoder kender usikkerheden og frygten for, om der kommer opgaver. For mig indfinder den sig mest mellem 2 og 3 om natten. Og det – ved jeg nu – er uholdbart i længden.

Jeg øver mig stadig i at indse, at den usikkerhed er prisen for alt det andet gode, som mit arbejdsliv nu indeholder.

Og momsregnskabet? Det laver jeg selv. Og som med alle de andre mange bekymringer, jeg havde, dengang jeg bare gik og drømte om at blive selvstændig: Det er faktisk ikke så svært.

God sommer!