Er Mette Frederiksen også de unges statsminister?

Det er fedt, at vi har fået en regering, som fører ægte keynesiansk finanspolitik og holder hånden under økonomien og jobbene i krisetider – endda med bred opbakning i Folketinget.

Det er bare ærgerligt, at den socialdemokratiske regering kun fører socialdemokratisk politik på hjemmebanen.

I EU er statsministeren en del af sparebanden sammen med Sverige, Østrig og Holland. Senest spillede Mette Frederiksen en skadelig rolle for forskning, grønne investeringer og uddannelse under sommerens historiske – ja, for en gangs skyld er klicheen berettiget – forhandlinger om EU's budget og redningspakke.

Mens EU i kølvandet på finanskrisen førte en skadelig nedskæringspolitik, som førte Europa ind i en dyb recession, så gennemførte EU i sommer en storstilet redningspakke med bl.a. 2.900 milliarder kroner i tilskud til at få økonomien i gang. Sund fornuft, men beløbet havde været på 3.700 milliarder kroner, hvis ikke sparebanden med Mette Frederiksen havde skåret i den bedste del af planen.

For hvad var det, Danmark og resten af sparebanden fik pillet ud af den samlede storstilede redningsplan fra Tyskland og Frankrig, som Kommissionen lagde frem?

Det var såmænd 358 milliarder kroner til forskning, klima, sundhed og bistand. Det var 63 milliarder kroner til Horizon Europe, der er EU’s program for forskning og innovation. Og 149 milliarder kroner til Just Transition Fund. En fond, der skal understøtte den grønne omstilling i EU-lande.

På hjemmebanen var Mette Frederiksen keynesianer og solidarisk. På udebanen var hun nationalistisk, kortsynet og ville bare have rabat.

Aftalen siger godt nok, at 30 procent af pakken skal investeres i klima, men ifølge de franske økonomer Lucas Chancel og Thomas Piketty er kravene meget løst formuleret og uforpligtende – varm luft: “Der er meget lidt tilbage til klimaet i aftalen”.

Og hvem betaler for det? Det gør de unge på to måder. Dels ved at kampen for klimaet og deres fremtid har måttet vige for traditionel erhvervs- og landestøtte. Dels via større ledighed og lavere lønninger. Normalt får 500 nyuddannede akademikere job i forårsmånederne. Under nedlukningen var det kun 71. Og nu træder alle de nyuddannede ud på arbejdsmarkedet. Der bliver kamp om jobbene.

Svigtet i EU har gjort det endnu mere nødvendigt, at regeringen til efteråret viser, at den er klar til de massive investeringer i bl.a. grøn omstilling, som både vismændene og fagbevægelsen har foreslået.

Der ligger faktisk to kataloger fra den danske fagbevægelse med konkrete planer, som regeringen kan gå i gang med. Både 34 forslag fra Akademikerne og 41 forslag fra FH.

Tilsammen tegner de billedet af en fremadrettet Marshall-plan for dansk økonomi. En plan, som ikke blot holder hånden under virksomhederne og de etablerede lønmodtagere, indtil corona er overstået, men som også skubber økonomien i gang igen og skaber nye grønne job.

Hvis regeringen blot vil huskes for at være de etablerede lønmodtagere og gamle Arnes pensionistregering, så kan den bare ignorere forslagene. Men hvis den også vil være ungdommens og fremtidens regering, så er der mange konkrete forslag at gå i gang med:

• Styrk det udhulede dagpengesystem
• Fremryk klimavenlige investeringer i almene boliger og offentlige bygninger
• Sæt turbo på den grønne omstilling via massive fradrag for grønne investeringer
• Sats massivt på forskning og uddannelse

God arbejdslyst.