Dekanen forklarer: Derfor lukker jeg tre sprogfag
Dekanen forklarer i et blogindlæg, hvorfor Aalborg Universitet lukker tre - måske fem - sprogfag.
Dagen i går var en af de virkelig svære dage.
Her måtte jeg fortælle medarbejdere og studerende på Det Humanistiske Fakultet på Aalborg Universitet, at vi fra september 2020 lukker for optag på bacheloruddannelserne i Tysk, International Virksomhedskommunikation (tysk) og International Virksomhedskommunikation (spansk).
Derudover måtte jeg også fortælle, at universitetet har ansøgt Styrelsen for Forskning og Uddannelse om at få lov til at ændre retskravet for bacheloruddannelserne i International Virksomhedskommunikation i tysk og spansk, og imødekommer styrelsen den ansøgning, lukker vi også for optaget på kandidatuddannelserne i de to fag i 2020.
Det er en trist beslutning, fordi den rammer loyale og engagerede medarbejdere og vores dygtige studerende. Men desværre er det også en nødvendig beslutning.
I årevis har vi på landets universiteter oplevet en dalende interesse for at læse sprog, ikke mindst tysk. Her i Aalborg betød det, at vi i september kun kunne byde velkommen til fem nye studerende på tysk og syv nye studerende på International Virksomhedskommunikation i tysk, mens kun tre studerende valgte at begynde på en kandidatuddannelse i tysk.
Det vil på sigt give nogle helt åbenlyse udfordringer på uddannelserne, bl.a. vil det i fremtiden blive svært at opretholde AAU's PBL-studieform, hvor de studerende arbejder i grupper, og det er også svært at forestille sig et socialt og fagligt berigende studiemiljø med kun tre studerende.
Samtidig er så små uddannelser heller ikke økonomisk bæredygtige, og det er naturligvis også et parameter, vi bliver nødt til at forholde os, efter der i en lang årrække er blevet færre penge at drive humanistiske uddannelser for.
En indsats for fremmedsprog i Danmark
Heldigvis kan jeg glæde mig over, at der stadig er unge mennesker, som ønsker at læse en af vores engelskuddannelser og vores anden spanskuddannelse: spansk, sprog og internationale studier.
Som erhvervslivets interesseorganisationer gennem den seneste tid har påpeget, mener jeg også, at der i fremtiden bliver brug for medarbejdere, der kan tale fremmedsprog på et højt niveau, og vi har derfor brug for, at de unge får øjnene op for de muligheder, en sproguddannelse giver.
Det kræver imidlertid også, at vi laver en indsats tidligere i uddannelsessystemet, for det er ikke kun på universiteterne, de unge fravælger tysk. Det gør de allerede i gymnasierne. Den tidligere regering udfærdigede derfor en fremmedsprogsstrategi, som bl.a. resulterede i oprettelsen af et nationalt center for fremmedsprog, der skal sikre en sammenhængende sprogindsats i hele uddannelsessystemet, ligesom der lægges op til, at kommunerne laver lokale sprogstrategier.
Men de sidste års fortsat faldende optag viser, at der er brug for langt mere forpligtende initiativer – og langt flere økonomiske ressourcer, hvis vi skal vende den negative spiral for fremmedsprogene i Danmark. Nu er et godt tidspunkt.
