Fonde finansierer også prekære arbejdsliv – og det må de tage ansvar for

Bæredygtighed. Samfundsansvar. Styrkelse af civilsamfundet. Det er nøgleord i mange større danske fondes strategioplæg og støtteprincipper. Fondene ønsker at tage ansvar for kloden, for fællesskabet, for fremtiden. Men ét ord glimrer stadig ved sit fravær, når støttebevillingerne uddeles: arbejdsmiljøet. 

I DM Civilsamfund repræsenterer vi ansatte i NGO’er, græsrodsbevægelser, interesseorganisationer, almennyttige foreninger og projekter, der alle arbejder med samfundsforandringer.  

De løfter klimaindsatsen, bekæmper ulighed, styrker demokratiet og skaber fællesskaber. Men alt for ofte gør de det med en usikker økonomi og midlertidige ansættelser som vilkår. Det slider. På fagligheden. På arbejdsmiljøet. På livet. 

Vi hører igen og igen de samme historier fra vores medlemmer: En projektansættelse på otte måneder – uden pension. En ny fondsansøgning, der skal skrives, før det nuværende projekt er afsluttet. Medarbejdere, som oplever udsathed og usikkerhed ved barsel, fordi de ikke ved, om stillingen eksisterer bagefter. 

Projektøkonomi som normaltilstand 

Civilsamfundets organisationer er i stigende grad bygget op omkring tidsbegrænsede projekter – finansieret af fondsmidler. Det betyder, at selv store og veletablerede organisationer har en høj andel af medarbejdere ansat i stillinger, der teknisk set er midlertidige. Ikke fordi behovet er midlertidigt – men fordi finansieringen er det. 

Medarbejdere i civilsamfundet er ikke idealister, der kan leve af mening alene. De er akademikere, fagfolk og eksperter. Alligevel accepterer mange ansættelser uden ret til barsel, pension eller efteruddannelse, fordi der ikke er andre muligheder. Og alligevel bliver de fremstillet som ildsjæle, der arbejder af lyst snarere end af nød. 

Men der er en grænse for, hvor længe man kan brænde for noget – uden også at brænde ud. 

Fonde er ikke neutrale aktører 

Fondene spiller en afgørende rolle i det moderne civilsamfund. De muliggør innovation, udvikling og eksperimenter, som den offentlige sektor ikke altid har kapacitet til. De giver plads til idéer og initiativer, der ikke nødvendigvis passer ind i et kommunalt Excel-ark. Det er godt. 

Fondene har magt. Og den magt er ikke neutral. Den er med til at forme det arbejdsmarked, der opstår i civilsamfundet Og med den rolle følger et ansvar. Et ansvar, som i dag er markant underudviklet. 

Fondene stiller krav til dokumentation, resultater og effekter. De kræver, at deres støtte giver målbare forandringer i samfundet. Men de stiller sjældent krav til vilkårene for dem, der skal levere forandringerne. Det burde være et helt grundlæggende minimumskrav, at en fondsstøttet stilling er bæredygtig – ikke kun for planeten, men også for personen, der udfører arbejdet. 

Det handler ikke om, at fondene skal bestemme, om kaffemaskinen er økologisk, eller om mus og skærm er justeret korrekt. Det handler om basale arbejdsvilkår: ordentlig løn, pension, barselsrettigheder og mulighed for stabile ansættelser. 

Civilsamfundet skal ikke være et sted, man brænder ud 

Vi skal væk fra ideen om, at det er acceptabelt at arbejde under ringere forhold, bare fordi man arbejder med et meningsfuldt projekt. Mening bør ikke være en kompensation for tryghed. Tværtimod: jo vigtigere arbejdet er, desto vigtigere er det, at det kan gøres under ordentlige rammer. 

Vi skal også væk fra den romantiske forestilling om civilsamfundets ansatte som ildsjæle, der ikke har brug for de samme rettigheder som alle andre. De er medarbejdere – og de har krav på et arbejdsliv, der kan holde til mere end én projektcyklus ad gangen. 

Civilsamfundet er en vigtig del af samfundets samlede infrastruktur. Det skal ikke være et sted, man "prøver noget af", indtil man får en ”rigtig fast stilling” udenfor civilsamfundet – det skal være et sted, hvor man kan blive. Hvor man kan udvikle sig. Og hvor man kan gøre en forskel uden at betale med sin egen trivsel. 

En bæredygtig sektor kræver bæredygtige vilkår 

Derfor denne opfordring: Kære fonde – I har en reel mulighed for at præge sektoren i en bæredygtig retning. Det kræver ikke store reformer eller tunge systemer. Det kræver blot, at I udvider jeres forståelse af kvalitet, når I uddeler midler. 

Inkludér arbejdsmiljø og ansættelsesvilkår som en del af jeres vurderingskriterier. Bed om gennemsigtighed i løn- og ansættelsesforhold. Skab incitamenter til at skabe varige stillinger og give plads til kompetenceudvikling og tryghed. 

Det vil være til gavn for de ansatte. For civilsamfundet. Og for fondene selv – for bedre arbejdsvilkår giver bedre projekter. Det giver kontinuitet, højere faglighed og mere effekt for pengene. 

Et stærkt civilsamfund kræver stærke rammer. Og det er på tide, at fondene tager deres del af ansvaret.