Destruktion af et undervisningsområde
I løbet af de sidste tre-fire år er antallet af undervisere i dansk som andetsprog (DSA) faldet fra ca. 3.000 til ca. 1.200 på landsplan. Siden 2018 er antallet af kursister på sprogcentrene faldet fra 22.000 til 10.000. Dermed er et undervisningsområde ved at blive undermineret.
I løbet af de sidste tre-fire år er antallet af undervisere i dansk som andetsprog (DSA) faldet fra ca. 3.000 til ca. 1.200 på landsplan. Siden 2018 er antallet af kursister på sprogcentrene faldet fra 22.000 til 10.000. Dermed er et undervisningsområde ved at blive undermineret.
Det har konsekvenser for udlændinges integration – eller mangel på samme – for de mange lærere, der har mistet deres job, og som samfundet via uddannelse og professionalisering har investeret så mange ressourcer i, og for arbejdsgiverne, der efterspørger udenlandsk arbejdskraft. Det er en investering, der går til spilde, mens faget bliver undergravet, og ekspertise går tabt, når lærere må søge job inden for andre områder, selv om samfundet har brug for den viden, lærerne har opnået.
Hvad skete der?
Baggrunden for, at DSA-området er truet, ligger i de udliciteringer, som begyndte sporadisk for 10 år siden. I foråret 2018 kom det afgørende slag, da de tre store københavnske sprogcentre tabte i en udbudsrunde, samtidig med at der blev indført kursistgebyr for undervisningen. De færreste kursister har råd til at betale de 12.000 kr., en gennemført danskuddannelse koster, og det har fået kursisttallet til at styrtdykke. Desuden blev der indført restriktioner i finansieringen af driften på sprogcentrene, idet det enkelte sprogcenter får 30 procent af modultaksten, når en kursist begynder på et modul, og 70 procent, når – og hvis – en kursist består modulet (den såkaldte 30-70-model).
Der er flest private udbydere af DSA, og EU-regler gør, at disse private udbydere skal i udbud. Selv om man burde se på både kvalitet og pris, har prisen fået størst vægt, når politikerne har skullet udpege vindere af udbudsrunderne. I den sammenhæng er det værd at bemærke, at indvandrere altid står først for skud, når der skal spares.
Nogle sprogcentre har måttet lukke, andre er blevet decimerede, alle føler sig truet på eksistensen. En række skoler er nu så små, at det gør det vanskeligt at drive skole mht. holdsammensætning og økonomi. Mange kursister har også fået længere til sprogskolen, når den lokale skole er lukket, og det afholder også nogle fra at deltage.
Ud over udliciteringer, brugerbetaling og besparelser på driften er uddannelsen til DSA-underviser halveret fra to til et år, og efteruddannelse af DSA-lærere er blevet lukket ned fra politisk hold.
Hele udviklingen er udtryk for det paradigmeskifte, der er sket inden for udlændingepolitikken – før skulle udlændinge lære dansk, nu er man på vej væk fra satsning på integration bl.a. gennem danskundervisning.
Det er sørgeligt, at et fagområde og en stor gruppe højtuddannede læreres arbejdsliv er ved at blive destrueret. Fremtiden er bekymrende, da der ikke synes at være politisk interesse for at bevare området. Vi håber, at DM som fagforening vil støtte op om og hjælpe andetsprogslærerne i Klub 45, som risikerer at blive arbejdsløse.