Arbejdslivet disrupted: Hjemmearbejde som aldrig før
Her har vi gået og talt frem og tilbage om hjemmearbejde og tillid og ansvarlighed og mistænkeliggørelse og selvjustits og livsbalance – og så kommer coronaen og viser vejen. Eller så nemt er det måske alligevel ikke, skriver Anne-Marie Borritz.
Stiller vi skarpt på arbejdslivet, står vi med nogle ganske andre overvejelser og udfordringer nu, end vi gjorde først på året. Det gælder for eksempel hjemmearbejdet, som vi har drøftet stolpe op og stolpe ned i ATP, og som der gennem tiden har været meget forskellige holdninger til.
Yderpunkterne har spændt fra en forventning om faste, ugentlige hjemmearbejdsdage til en praksis, der leder tanken hen på børn, der med overbevisende argumenter skal be’ far eller mor om lov fra gang til gang (og helst ikke for ofte).
Men nu har de fleste af os siddet i ugevis på hjemme’kontoret’ og styret opgaverne effektivt i mål. It-systemerne er mere bæredygtige, end vi anede, og de digitale mødefora fungerer langt hen ad vejen. Den usagte fordom om at dovne den derhjemme er skudt i sænk af høj performance over hele linjen.
For nogle er det en gave, for andre er det ensbetydende med et stigende stressniveau.
Det grænseløse arbejde kan sprede sig
Som tillidsrepræsentant tegner der sig et mønster, der viser, at forældre med børn er særligt udsatte for stress, for de har – oven i deres almindelige arbejdsopgaver – haft en stor opgave i holde børnene beskæftigede på fornuftig vis dagen igennem. Når roen sænker sig om aftenen, skal man selv nå nogle timers arbejde, og det kan spille negativt ind på søvn og døgnrytme. Det grænseløse arbejde er ikke en ny problemstilling, men det er ingen overdrivelse at påstå, at det nu har fået særligt gode vilkår for at sprede sig.
Så er der også det sociale aspekt. Mange er gode til at chatte og sende gode grin rundt, men for andre har det været en yderst ensom oplevelse at arbejde hjemmefra, fjernt fra kolleger og fællesskab. For nogle vil det være en fordel at komme tilbage på arbejdspladsen hurtigst muligt, for andre vækker det bekymring. Fleksibilitet får en helt ny betydning.
Ingen kan spå om, hvordan Covid-19 kommer til at spille ind på arbejdslivet resten af 2020 og årene derefter. En gæt er dog, at vi kommer vi til at opleve endnu flere (og bedre) digitale møder og en række vidensvirksomheder, der sparer på kvadratmeterne og alt det andet, der hører til en fysisk arbejdsplads.
Går vi ud af dette spor, er der klare fordele at se i form mindre tid til transport og mere rum til ro og fordybelse, men vi skal have øje for livsbalancen. Alle har brug for at trække stikket 100 procent, og det kan hjemmearbejdet være med til at vanskeliggøre og for nogles vedkommende endda spænde ben for.
Men det klarer vi nok - forandringsparate som vi er - og for en gangs skyld er disruption ikke for stort et ord at tage i brug. Hvad vi end kalder det, skal vi hurtigt adressere problemstillingerne: tilgængelighed, stress, overperformance, ensomhed og alt det, som opleves forskelligt af den enkelte. Og så skal vi huske at glæde os over, at vi ikke bare fik medvind på cykelstierne i forhold til diskussionen om hjemmearbejdet, vi fik en orkan i ryggen.
