Foreningsdanmark venter på ny pengemodel: Sådan kan den se ud
De statslige midler, som hvert år uddeles til landets foreninger, sker for tilfældigt, fortæller Laila Walther, som er direktør i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade og formand for Civilsamfundets Brancheforening. © Foto: Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade
Regeringen har lovet, at landets foreninger får en ny og stabil model for grundfinansiering. Hvordan skal den se ud?
Der er brug for langt bedre transparens og mere klare kriterier for, hvordan civilsamfundet modtager støtte fra staten.
Det har foreninger og organisationer råbt højt om længe.
En af dem er foreningen LGBT+ Danmark, der er havnet i en økonomisk kattepine og usikkerhed om fremtiden, mens foreningen samtidig er blevet en central part i en politisk konflikt om kønstrettigheder med en tidligere ligestillingsminister.
”Hele sagens udvikling er superuhensigtsmæssigt, fordi man får jo fornemmelsen af, at man at man ikke må komme på kant med en minister på ens område, hvis man som NGO ønsker at sikre sin finansiering fremadrettet,” fortæller Susanne Branner, som er sekretariatschef i LGBT+ Danmark.
Men nu ser der langt om længe ud til at ske noget på området.
I regeringsgrundlaget fra 2022 lovede regeringen således at præsentere en ny model for grundfinansiering, der er baseret på ”transparente kriterier, så det bliver muligt at planlægge mere langsigtet.”
Den måde, midlerne deles ud på i dag, er tilfældig, præget af personlige relationer og derfor uigennemskueligLaila Walther, formand, Civilsamfundets Brancheforening
”Det er jo et ret markant politisk løfte,” siger Laila Walther, der er formand Civilsamfundets Brancheforening, der arbejder for at sikre bedre rammevilkår for frivillige civilsamfundsorganisationer indenfor det sociale område og sundhedsområdet i Danmark.
”Den måde, midlerne deles ud på i dag, er tilfældig, præget af personlige relationer og derfor uigennemskuelig,” siger Laila Walther, der også er er direktør i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.
Hvordan hjælper vi dem, der hjælper andre?
Hvorfor hører vi så mange dårlige historier om NGO’er?
Lav løn. Usikre ansættelser. Dårlig ledelse.
Fagligheden er i top, men det er arbejdsforholdene desværre ikke altid, når man arbejder for den gode sag.
Alt det har vi hørt før. Spørgsmålet er, hvad vi gør ved det?
Hvordan kommer vi videre, og hvordan sørger vi for, at arbejdsforholdene i NGO’erne bliver lige så gode som medarbejdernes kompetencer?
Det undersøger vi i en ny serie om alle jer, der hjælper andre.
Vi tager imod alle bud på gode eksempler, inspirerende cases og kloge hoveder, der kan bringe os videre.
Skriv til journalist Martin Ejlertsen på me@dm.dk.
Bedre fordeling af de nuværende midler
I Socialministeriet, der lige har skiftet minister, ønsker man endnu ikke at løfte sløret for, hvordan en ny model kan se ud. Planen er dog stadig, at udspillet kommer i dette efterår, oplyser ministeriet.
I Civilsamfundets Brancheforening håber man i første omgang på, at de penge, der bliver fordelt i dag, fremover skal uddeles ud fra transparente og målbare kriterier.
Derfor har brancheforeningen foreslået en ny samlet model, hvor der kan gives støtte til fire former for arbejde:
- drift
- udvikling og innovation
- strategiske partnerskaber
- konsolidering og skalering
Støtteformerne i den foreslåede model er ifølge brancheforeningen gennemsigtige, effektive og baseret på klare kriterier.
Der skal derudover udarbejdes årlige oversigter over støtteniveau og modtagere samt administrative procedurer, der er tilpasset civilsamfundet.
”I dag er der midler direkte på finansloven, og der er noget på reserven, SSA-midlerne. For eksempel er der nogen, der ryger ud af finansloven lige pludselig uden at vide det på forhånd. Noget går til projektstøtte, og noget går til driftsmidler. Det hele er lidt af en pærevælling. Det har vi forsøgt at gøre op med i vores forslag til en model,” siger Laila Walther.
Det hele er lidt af en pærevælling. Det har vi forsøgt at gøre op med i vores forslagLaila Walther, formand, Civilsamfundets Brancheforening
I modellen har brancheforeningen foreslået, at udviklings- og innovationsstøtten, de strategiske partnerskaber og konsoliderings- og skaleringsstøtten skal finansieres via SSA-reserven, som senest lød på 885 millioner kr., mens driftsstøtten skal finansieres direkte på finansloven.
Driftsstøtte har høj prioritet hos medlemmerne af Civilsamfundets Brancheforening og bør tilgodeses med minimum 50 procent af de samlede uddelingsmidler, lyder det.
”I første omgang handler det om at lave en åben model, så vi rent faktisk også kan have et overblik over, hvad der bliver midler givet til, for det er faktisk utrolig vanskeligt at få overblik over i dag. En ny model vil i sig selv være måde at skabe noget politisk prioritering på,” siger Laila Walther.
