Efter måneders tovtrækkeri: NGO får penge, men bliver pålagt politisk klausul
Med en ny politisk aftale om fordelingen af SSA-midlerne, står det nu klart, at LGBT+ Danmark får del i de midler, som foreningen har efterspurgt. © Foto: Jens Dresling, Ritzau Scanpix
”Jeg synes, det er forskrækkende, at en avisartikel kan lede til et politisk pres om kun at give os midlerne ved at lægge en klausul ind,” siger sekretariatschefen i LGBT+ Danmark.
Ville LGBT+ Danmark fortsat få 2,8 mio. offentlige støttekroner om året til drift? Eller ville midlerne være tabte?
Den usikkerhed levede NGO’en med i månedsvis efter et politisk stormvejr og en voldsom debat om foreningens opfattelse af køn.
Med en ny politisk aftale om fordelingen af SSA-midlerne, som er reserven i finansloven på social-, sundheds-og arbejdsmarkedsområdet, står det dog nu klart, at LGBT+ Danmark får del i de midler, som foreningen har efterspurgt - nemlig 2,8 millioner kroner årligt de næste tre år.
Virakken har imidlertid alligevel fået indflydelse på foreningens arbejde.
Der er nu indskrevet en klausul i foreningens arbejde om, at den skal arbejde med etniske minoriteter for at modtage støtte.
”Jeg synes, det er forskrækkende, at en avisartikel kan lede til et politisk pres om kun at give os midlerne ved at lægge en klausul ind på vores finanslovsbevilling. Men sådan er det politiske spil åbenbart så volatilt,” siger Susanne Branner, sekretariatschef, LGBT+ Danmark.
Jeg synes, det er forskrækkende, at en avisartikel kan lede til et politisk pres om kun at give os midlerne ved at lægge en klausul ind på vores finanslovsbevillingSusanne Branner, sekretariatschef, LGBT+ Danmark
Homofobi i muslimske miljøer eller ej
Forløbet var ifølge sekretariatschefen ”meget uskønt”, fordi der midt i forhandlingerne kom en artikel fra Jyllands-Posten, som handlede om homofobi i muslimske miljøer.
Her blev Susanne Branner bedt om at forholde sig til, at der eksisterer homofobi i visse muslimske miljøer. Men det kom til at fremstå som om, hun hellere ville ”tale om noget andet”.
”Her bliver jeg altså virkelig fanget på et dårligt ben og gjorde en virkelig skidt figur i det interview. Det skal jeg være den første til at erkende,” siger Susanne Branner.
Det skabte en større offentlig debat om emnet. Og om foreningens virke. Igen.
For tilbage i slutningen af august måned, skrev daværende integrationsminister Marie Bjerre (V) en kritisk kronik i samme avis omkring juridisk kønsskifte og satte kritisk fokus på LGBT+ Danmarks holdning til samme emne.
”Vi bliver som samfund nødt til at holde fast i, at en transkvinde ikke er og aldrig bliver en biologisk kvinde. Biologi er bestemt af gener. Det kan man ikke ændre på. Derfor er der også grænser for, hvilke rettigheder transkvinder og transmænd skal have.”
Ligestillingsministerens kronik gav den øverste chef i LGBT+ Danmark kvalme. Det fortalte Susanne Branner i en tale ved en Pride-reception i Ligestillingsministeriet den 14. august.
”Ligesom jeg kan fornemme dit politiske bagland i Venstre i kronikken, som måske er nogle af dem, du taler til, så kan jeg heller ikke bibeholde min politiske legitimitet, hvis jeg ikke på det kraftigste siger fra,” sagde Susanne Branner.
Et lettelsens suk
Efterfølgende kunne LGBT+ Danmark ikke få et klart svar fra Marie Bjerre på, hvorvidt man fortsat ville få del i den offentlige finansiering eller ej.
Det fortalte Susanne Branner til Akademikerbladet i start oktober.
Foreningen indgik dog i dialog med nuværende integrationsminister Magnus Heunicke (S). Og den var positiv, påpegede Susanne Branner.
Nu har foreningen så fået de midler, den efterspurgte og kan ”drage et lettelsens suk”.
”Det betyder jo, at vi kan fortsætte det nuværende indsatsniveau og understøtte alle de netværk rundt omkring i Danmark. Og vi kan forlænge bevillingen til vores juridiske rådgivning, så vi fortsat kan tilbyde specialiseret rådgivning på området og for familiedannelse,” fortæller Susanne Branner.
Hun oplever, at den voldsomme offentlige kønsdebat og det efterfølgende politiske spil om fortsat offentlige støttekroner eller ej til foreningen har skabt et meget stressende forløb.
”Fornemmelsen har været, at træder man et skridt forkert, så er man færdig. Men man kan sige, at vi nu har draget et kæmpe lettelsens suk.”
Den 17. december afholder socialminister Sofie Hæstorp Andersen (S) et stormøde med parter i blandt andet civilsamfundet om at udarbejde en ny og mere transparent model for grundfinansiering af civilsamfundet.
En ny model skulle allerede have foreligget i efteråret, men er blevet forsinket.
Hvordan hjælper vi dem, der hjælper andre?
Hvorfor hører vi så mange dårlige historier om NGO’er?
Lav løn. Usikre ansættelser. Dårlig ledelse.
Fagligheden er i top, men det er arbejdsforholdene desværre ikke altid, når man arbejder for den gode sag.
Alt det har vi hørt før. Spørgsmålet er, hvad vi gør ved det?
Hvordan kommer vi videre, og hvordan sørger vi for, at arbejdsforholdene i NGO’erne bliver lige så gode som medarbejdernes kompetencer?
Det undersøger vi i en ny serie om alle jer, der hjælper andre.
Vi tager imod alle bud på gode eksempler, inspirerende cases og kloge hoveder, der kan bringe os videre.
Skriv til journalist Martin Ejlertsen på me@dm.dk.