Hver fjerde forælder har afleveret syge børn

En del forældre lader lidt panodil glide ind med børnenes havregrød og afleverer dem i institution eller dagpleje og tager på arbejdet med en smag af dårlig samvittighed.

I hvert fald viser undersøgelsen Forældrebarometer 2024, som Norstat har foretaget for Akademikerbladet, at 28 procent af forældrene inden for det seneste år har afleveret et barn i institution på trods af sygdom. Og 25 procent af forældrene har givet børn panodil eller andet smertestillende medicin, før de sendte dem afsted.

Det vækker ikke den store overraskelse hos Forældrenes Landsorganisation, FOLA, der siden 1974 har kæmpet for at give forældre til børn i pasningstilbud en politisk stemme.

Organisationen har for nyligt gennemført en lignende undersøgelse, hvor lidt flere forældre angav at have afleveret syge børn, fortæller formand Signe Nielsen.

”Vi har talt om det her problem i mindst ti år, og derfor er det også mærkeligt, at vi ikke er kommet nærmere på en løsning,” siger hun.

Familien som privat anliggende

I Danmark har vi historisk set børns sygdom som noget, der ene og alene var forældrenes ansvar.

Det forklarer Sine Penthin Grumløse, der er docent ved Center for Pædagogik på Professionshøjskolen Absalon og ekspert i familiepolitikkens historie.

”I Danmark var der fra 1960’erne og frem til slutningen af 1980’erne en debat om, hvordan familielivet kunne tilrettelægges, men siden er forældrene blevet talt frem som ansvarlige og frit vælgende. Men den diskurs betød også, at man fritog det politiske niveau for at tage ansvar for familielivet. Derfor har Danmark slet ikke samme lovgivning på familieområdet som i eksempelvis Sverige,” siger Sine Penthin Grumløse.

I Sverige har forældre ret til op til at være hjemme med deres syge børn i op til 120 dage om året, hvis barnet er under 12. Men hvor danskerne har ret til fuld løn under barnets første sygedag, så er svenskerne kun berettiget til 80 procent af deres indtægt på barnets sygedag.

Barnets rettigheder

Mens det at sende syge børn afsted kan virke som den eneste løsning for den enkelte familie, så er det i et samfundsperspektiv lidt som at tisse i bukserne for at holde sig varm, mener Signe Nielsen fra FOLA.

”De fleste ved jo godt, at syge børn smitter andre børn, og pludselig er alle andre børn på stuen også syge, og så er der endnu flere forældre, der skal blive hjemme med deres børn,” siger hun.

Det perspektiver nikker Sine Pentin Grumløse til. Selv savner hun ofte også børnenes perspektiv i debatten. Derfor har hun også bemærket, at der er kommet en ny NGO i Danmark, Børnenes Bureau, der har børnenes rettigheder som udgangspunkt.

”Noget af det mest interessante er, når en spiller som Børnenes Bureau taler for børnenes rettigheder til at blive passet derhjemme indtil de er raske. I historisk kontekst er det ganske nyt på den måde at tale barnets ret frem. Men måske er det det perspektiv, der skal til, hvis der skal ske ændringer,” siger hun.

Forældre: Vi skal have en snak

I Akademikerbladets undersøgelse svarer 30 procent af forældrene, at de har ret til én barnets sygedag, mens 37 procent fortæller, at de kan holde deres barn hjemme i to dage. 12 procent har flere end to barns sygedage, og fem procent har slet ingen.

I FOLA arbejder man for, at alle forældre får ret til at passe deres børn til de er raske. En sådan rettighed kan komme både via overenskomster eller via lovgivning, lyder det fra organisationen.

”Vi er ikke nødvendigvis fortalere for en svensk model, fordi vi ikke er sikre på, at danskerne vil være tjent med en løsning, hvor økonomien er dårlig. I familierne må vi have en snak om, hvad der skal til for at få det til at hænge sammen,” siger formand Signe Nielsen.

Hun forventer, at retten til ubegrænset barns syg kan blive et konkurrenceparameter blandt virksomheder på samme måde som gode barselsvilkår er blevet det med den nye barselslovgivning.

Docent Sine Pentin Grumløse er mere skeptisk over for en overenskomstbåret løsning. Hun frygter, at det vil ramme socialt skævt, så ansatte i små virksomheder og andre, der ikke er overenskomstdækket, har færre rettigheder end andre.

Politisk momentum

Også i DM er man optaget af problemet, fortæller forperson Camilla Gregersen.

”Ingen børn skal afleveres sløje i deres institution. Når det alligevel sker, er det et udtryk for manglende fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Jeg mener, at vi skal skabe rammer, hvor det er en mulighed at holde fri, når børnene er syge. Jeg værdsætter de private arbejdspladser, fx TDC, hvor vores tillidsrepræsentanter i samarbejde med ledelse har sikret det,” siger forperson Camilla Gregersen.

Hun peger mod vores nabolande i Sverige og Norge som inspirationskilde.

”Reglerne i dag om børns sygdom er for firkantede på det danske arbejdsmarked. Et skridt på vejen kan være at sikre, at børnefamilierne kan få større frihed til fordele dagene mellem sig,” siger hun.

”Det var faktisk et krav fra DM ved de seneste overenskomstforhandlinger, men det mødte modstand. Men det betyder ikke, DM har opgivet kampen for at lette børnefamiliernes hverdag”, siger forperson Camilla Gregersen.

Og måske er familiepolitikken ikke længere henvist til privatlivet. I hvert fald er spørgsmålet om retten til at passe sit syge barn i høj grad aktuel på Christiansborg.

I Enhedslisten har man længe været fortaler for, at forældre for lovsikret ret til at blive hjemme med sine syge børn. Sidste år foreslog partiet, at danske forældres ret til at holde fri ved børns sygdom gradvist bringes på niveau med vores nabolande. I første omgang vil partiet sikre, at forældre kan blive hjemme ved et sygt barn i op til ti dage ad gangen

Også Det Konservative Folkeparti er optaget af spørgsmålet om børns ret til at være hjemme med deres forældre. Det siger Mette Abildgaard, der er politisk ordfører og familieordfører i partiet.

”Det er noget, vi for tiden drøfter i folketingsgruppen. Og vi har også drøftelser med arbejdsgiverne,” fortæller hun til Akademikerbladet.

Partiet har endnu ikke lagt sig fast på en model, men de skeler også til vores skandinaviske naboer. Og Mette Abildgaard er umiddelbart ikke bekymret for, at det vil gå ud over arbejdsudbuddet.

”I Sverige har man på papiret enormt mange dage, man kan tage fri, men de anvendes sjældent fuldt ud, for de fleste vil jo faktisk gerne passe deres arbejde,” siger Mette Abildgaard.

Hun henviser også til, at flere virksomheder, der har forsøgt sig med ubegrænset ret til barns syg, faktisk ikke vurderer, at det vil koste dem penge.

Tværtimod ser den politiske ordfører faktisk en mulighed for, at det vil give positive effekter på den lange bane, fordi bedre muligheder for at passe syge børn, måske vil gøre det mere attraktivt at få børn.

”Hvis det i forvejen er svært at få hverdagen med de små til at hænge sammen, så har man måske ikke mod på at få et barn mere og tage endnu en indkøring med en masse sygedage,” siger Mette Abildgaard.